Pædagoger skal efteruddannes

Nu skal der fokus på kvaliteten af det pædagogiske indhold i daginstitutionerne. Efter kommunerne i de sidste år har sørget for pladser til næsten alle børn, skal de nu lave strategier for, hvordan det pædagogiske arbejde udvikles, så børnene trives i de pladser. Det mener foreningen for børne- og kulturchefer. Den nye formand, Per B. Christensen, siger, at et af de vigtigste elementer i den proces er mere efteruddannelse til pædagogerne.

»Vi har dygtige og kompetente pædagoger og ledere, men hvis vi vil holde på dem og have forbedret kvaliteten i daginstitutionerne, skal vi sørge for, at de udvikler kompetencer, så de kan leve op til de krav, der stilles til en moderne daginstitution. Det er klart, at der er flere områder, der spiller ind, når man vurderer kvalitet. De fysiske rammer er et område. Er der sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og de fysiske rammer? Det andet er, at man drøfter, hvilket værdi-grundlag og mål man har med indsatsen. Det tredje er selvfølgelig medarbejdernes arbejdsvilkår, og jeg mener, at det er for snævert blot at drøfte normeringer. Man må også drøfte pædagogernes mulighed for efteruddannelse,« siger han.

Per B. Christensen, 45 år og med en grunduddannelse som lærer, er børne- og kulturchef i Næstved Kommune på Sjælland. På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde midt i november blev han valgt til ny formand. For nylig har foreningen udsendt publikationen "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud", som er børne- og kulturchefernes bud på, hvordan man højner den pædagogiske kvalitet. I flere og flere kommuner er det børne- og kulturcheferne, der er øverste leder for dagtilbuddene.



Mere tid til børn. Per B. Christensen mener, at hvis man vil udvikle institutionsområdet, så handler det for det første om at se på holdninger og vaner.

Der skal kigges på de grundlæggende synspunkter omkring arbejdet med børn og unge. Og så skal det handle om metodeudvikling, kompetenceudvikling og om tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven.

»Men pædagogerne må forholde sig til, at der er mange områder, kommunerne gerne vil drøfte med dem. Og der er ressourcerne kun ét af flere spørgsmål. Noget af det, vi gerne vil drøfte, er jo, hvordan skaber vi mulighederne for, at pædagogerne bruger mere af deres tid på de primære omsorgsopgaver - arbejdet med børnene. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan organisere arbejdet på daginstitutionerne, så der bliver mere tid til børnene.«



Ændret dagsorden. Pædagogerne kan forvente, at kommunerne vil være langt mere opmærksom på deres kompetenceudvikling i fremtiden.

»Det at have hensigtsmæssige arbejdspladser og det at give mulighed for videre- og efteruddannelse er også et udstillingsvindue for kommunerne i forhold til at rekruttere ledere og pædagoger. Vi ved jo, at det ikke altid er lige let at få daginstitutionsledere. Det gælder vist i samtlige kommuner.«

Pædagogers mulighed for at "få fyldt på dunken" er vigtig for kvalitetsudviklingen, mener Per B. Christensen. Og derfor skal dagordenen omkring efteruddannelse ændres.

»Det handler dels om intern læring på den enkelte daginstitution - det at en medarbejder, der har været på kursus, kommer hjem og inspirerer de andre. Jeg oplever også, at man på mine institutioner indgår i flere og flere udviklingsprojekter, og at de sammen holder pædagogiske dage og tager på kurser. Og så er der selvfølgelig nogle, der går på DPU og centrene for videregående uddannelser. Vi skal vænne os til, at udvikling af personalets kompetencer har forskellige ansigter, og at det skal opprioriteres,« siger han.

Børne- og Kulturcheferne introducerer i deres oplæg til kvalitetsforbedring en udviklingsgaranti, som de gerne ser, at kommunerne udsteder både til pædagoger og forældre.

»En udviklingsgaranti betyder, at pædagogerne oplever, at deres daglige ledelse og forvaltningens ledelse er opmærksom på, at der skal ske en udvikling på området og støtter dem i det. Udover øget mulighed for efteruddannelse, skal det også være en garanti for, at institutionerne udvikles indholdsmæssigt i takt med efterspørgslen. Det kan blandt andet føre til institutioner med særlige pædagogiske profiler eller daginstitutioner, der har mere fleksible åbningstider,« siger Per B. Christensen.



Frække børn. Men en udviklingsgaranti går også på, hvilke kompetencer man vil have, at børnene får med.

»Vi skal vende diskussionen om. Hvad er det for nogle børn, vi gerne vil se i fremtidens Danmark? Og hvad er det så for nogle pædagoger, lærere og ledere, vi har brug for? Nu har vi meget fokus på faglige kompetencer som dansk, men det er jo mindst lige så vigtigt, at der kommer hele børn ud af det her. At de får nogle kreative og personlige kompetencer, som daginstitutionen understøtter. Og når vi er færdige med at drøfte det, så må vi se på, hvad er det pædagogen kan, der kan anvendes i den forbindelse.«

»Der er jo ingen af os, der ønsker et samfund, hvor vi ensretter børnene. Vi ønsker os vel grundlæggende, at vi har nysgerrige børn, at vi har kreative børn, at vi også har frække børn, der tør gå nye veje. At vi har børn, der virkelig har mod på tilværelsen og lyst til at lære hele livet. Og det er det, vi skal have som udgangspunkt, når vi snakker udviklingsgaranti.«

Per B. Christensen mener, at det ikke er helt uundgåeligt, at en garanti for udvikling vil føre til målinger af arbejdet i institutionerne og tests af børnene. For det er rimeligt, at byråd og forvaltning ser, om man lever op til de mål, der er sat. Og at forældrene, der jo betaler en tredjedel af udgiften, får garanti for, at deres børn ikke bare bliver passet.

»Vi skal bare passe på, at vi ikke kommer til at teste og evaluere os ihjel. At vi bruger så meget tid på evaluering og måling, at primærydelsen kommer i baggrunden. Det har der været en tendens til. Den evalueringsmetode, man anvender på den enkelte institution, skal ligge i naturlig forlængelse af den praksis, man har. Vi må finde ud af, hvad praksis betyder for det enkelte barn og den enkelte pædagog, og det er jo også oplagt at måle på forældretilfredsheden,« siger han.

Per B. Christensen mener, at en god daginstitution er et sted, hvor der er højt til loftet, og det vil sige, at den skal være rummelig. Der er kompetente ledere og medarbejdere. Det er et sted, som er i tæt dialog med det politiske niveau og forvaltningen, men først og fremmest med brugerne, forældrene. I den gode daginstitution formår man at få hensynet til det enkelte barn og fællesskabet til at fungere. Den gode institution er et sted, hvor personalet har en ide med, hvad de vil.

»Børn skal have tid til refleksion, tid til legen, tid til at standse op, og hverdagen må ikke være for stresset. Og så skal børnene føle, at der er sammenhæng i de ting, der foregår. Samtidig må børn godt kede sig, det behøver ikke at være iscenesat alt, hvad vi laver. Som offentlig myndighed skal vi stille en masse tilbud til rådighed for børn og voksne. Men jeg synes også, at for-ældrene har en vigtig rolle at spille i at sørge for at skabe sammenhæng i deres børns liv.«

Det vigtigste, man skal lære både i daginstitutionen og i skolen, er i følge Per B. Christensen, at blive et helstøbt menneske.

»I et læringssamfund, som vi kalder det danske, skal daginstitutioner og skoler se sig ind i den sammenhæng. En god daginstitution skal have et mix af tilbud, så der både er fokus på de bløde kompetencer, nysgerrighed og den kreative sans, men også et sted, hvor der ikke lægges låg på nysgerrigheden efter at lære noget målrettet, at kunne sproget, kunne matematik, kunne tænke logisk og alle de ting. Daginstitutionerne skal jo ikke lave skolestue, men de skal få de forskellige kompetencer, som børn skal have, til at samvirke og have en plan for det,« siger han.



Det syder og bobler. Per B. Christensen har to nytårsønsker for dagtilbudsområdet:

»Det ene er, at der kommer gang i dialogen mellem BUPL og Danmarks Lærerforening. Det er vigtigt, at forældre og børn får en opfattelse af, at der er helhed og sammenhæng i det, vi gør. Og derfor er det også vigtigt, at lærere og daginstitutionspersonale kender til hinandens forudsætninger og arbejde, hinandens pædagogiske tradition.«

»Det andet er, at vi får lejlighed til at udvikle dagtilbudsområdet yderligere blandt andet gennem en anden fase af KiD-projektet (Samarbejdsprojekt mellem BUPL, KL og Socialministeriet om kvalitet i dagtilbud, red.) Jeg vil gerne sende det signal på foreningens vegne til BUPL, Kommunernes Landsforening og den nye socialminister, at de tre parter har sat et flot stykke arbejde i gang. Det vil vi gerne være med til at føre sikkert i havn. Vi er nu gennem første fase, og det er vigtigt, at man lader anden fase komme i spil, og at man finder nogle ressourcer, så det kan ske. Vi kan se, at det bobler og syder på daginstitutionsområdet, og vi skal videre med at udvikle kvaliteten,« siger Per B. Christensen.



Børne- og kulturcheferne anbefaler

I publikationen "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud" kommer Børne- og Kulturchefforeningen

med anbefalinger om, hvad der skal til for at hæve kvaliteten i daginstitutionerne.

Nogle af dem er gengivet her i forkortet form:



at kommunerne skal udarbejde et samlet værdigrundlag for arbejdet med børn og unge.

at der bliver øgede muligheder for fælles ledelse og bestyrelse for daginstitutioner, skoler og fritidsordninger.

at der etableres fælles basisuddannelse for lærere og pædagoger.

at der udarbejdes mål- og handleplaner for dagtilbuddet i kommunen, som grundlag for kvalitetsudviklingen på den enkelte institution.

at det pædagogiske arbejde løbende evalueres og dokumenteres.

at børns muligheder for udvikling og forskellighed skal styrkes i et tolerant og udfordrende miljø.

at det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle voksne udbygges.

at der sættes fokus på institutionernes fysiske udformning (indendørs og udendørs) og på sammenhængen mellem rum og pædagogik.

at alle dagtilbud laver en uddannelsesplanlægning, som indeholder udvikling af medarbejdernes kompetencer til formidling og dokumentation af det pædagogiske arbejde, til selvstændig planlægning og gennemførelse af udviklingsprocesser, herunder metoder til systematisk evaluering og dokumentation, og af medarbejdernes viden og indsigt i nye børne- og forældretyper.

at kommunerne skal lægge vægt på at udvikle ledelseskompetence i forhold til medarbejderudvikling, personaleledelse og faglig ledelse, styring og samspil med det politiske og administrative system og samspillet med børn, forældre oglokalsamfundet

samt tværfagligt samarbejde.