Pædagoger roterer af begejstring

PROJEKTET

92 pædagoger i Århus har været på denne samme efteruddannelse. 15 var ledere. Forløbet strakte sig over hele år 2000. Jobrotationsprojektet var et samarbejde mellem 15 involverede institutioner, Folkeligt Oplysnings Forbund, FOF, Jobrotation i Århus Amt, Arbejdsformidlingen, BUPL og PMF. Indhold på efteruddannelsen var blandt andet:

- Livsformer og professionel omsorg.

- Etik, moral og menneskesyn.

- Samarbejde, ledelse og virksomhedsplaner.

- Kommunikation.

- Den nye forældrekultur, familieteori og børns dobbeltsocialisering.

- Supervision.

- Marte Meo.

- Studietur



En kæmpe succes", "Inspirerende, jeg ville ikke gå glip af en eneste dag," "Super godt," "Et fantastisk flot tilbud," "Formidabelt."

Begejstringen vil ingen ende tage i de evalueringsrapporter, 92 århusianske pædagoger har udfyldt, efter at de har været på en tre måneders lang efteruddannelse.

I løbet af et år har alle pædagoger i de 15 involverede institutioner på skift været igennem det samme efteruddannelsesforløb. Pædagogerne er blevet erstattet af 26 ufaglærte arbejdsløse, der, inden jobrotationsprojektet gik i gang, blev opgraderet til at passe børn gennem et kort uddannelsesforløb. Børn&Unge beskrev projektets indledende faser i nummer 40/1999.

En af initiativtagerne til projektet, afdelingsleder for Skovbørnehaven, Gert Notler fra den Integrerede institution Nørrestenbro, fokuserer på, hvordan pædagogerne også i fremtiden kan få glæde af deres efteruddannelse. Han understreger, at selv om alle har lært det samme, er det forskelligt, hvad den enkelte har bidt mærke i. Men for de fleste gælder det, at den faglige stolthed har fået et ryk opad.

»Det er en stor ressource at sætte så mange mennesker fra forskellige arbejdspladser sammen, hvor vi har kunnet lære og lytte til hinanden. I nær fremtid vil vi danne studiegrupper på tværs af institutionerne, hvor vi jævnligt vil mødes.«

Pusterummet fra hverdagen har givet ham mulighed for at se sin egen institution lidt fra oven.

»På efteruddannelsen har vi haft et overflødighedshorn af gode emner og lærekræfter, der vil give grobund for fremtidigt arbejde. Samtidig er jeg blevet bekræftet i, at vi er rigtig godt med i vores institution og i nogle sammenhænge på forkant med udviklingen.«

Gert Notler giver jobrotationsprojektet æren for, at hans institution og naboinstitutionen har fundet ud af, at de kan bruge hinandens kvaliteter konstruktivt.

»I det netværk, vi har fået etableret i jobrotationsprojektet, har vi fået øjnene op for, at vi kan samarbejde på rigtig mange områder. Vi vil blandt andet etablere en storbørnsgruppe sammen og hjælpe hinanden i ferier, og om fredagen vil vi åbne lågerne mellem institutionerne. Vi har et helt idékatalog med forslag om, hvordan vi kan få udbytte af hinanden i fremtiden.«

Vikarerne i hans institution har fungeret fint, men en del sygdom har været ved at vælte læsset.

»Det har været lige i overkanten. Selvfølgelig kan man mærkes, når nogle gode kollegaer ikke har været der, og her til sidst har alle glædet sig til, at alle kom tilbage. Når der er tre gode pædagoger væk, vil det sætte sit præg. Det læs, de plejer at trække, kan selvfølgelig mærkes.«



Supervision. Karin Henriksen, leder af børnehaven i Hjarnøgade, deltog på det første hold, der kom på jobrotation sammen med lederne fra 15 andre institutioner. Efterfølgende har de 15 ledere oprettet et netværk, hvor de er blevet hinandens supervisere.

»Vi holder hinanden fast i, at institutionerne ikke skal tilbage i den gamle trummerum. Derfor er vi i gang med at tilrettelægge opfølgende efteruddannelseskurser. Og vi kan se, at der er økonomi i det, hvis vi sender et hold på 20 pædagoger fra forskellige institutioner af sted en gang om året i en uge.«

Karin Henriksen påpeger, at det ene uges kursus ikke kommer til at bremse for andre kursusaktiviteter i de tilknyttede institutioner.

I Hjarnøgade Børnehave har institutionen stået på standby i forhold til andre initiativer i den periode, jobrotationsprojektet har kørt.

»Der er blevet knoklet, men vi har bare villet den her jobrotation. Og det her år er der ikke kørt andre projekter, for hverdagen skulle hænge sammen. Det har resulteret i, at alle har fået et fælles input, som vi er meget glade for, og som vi håber, vi kan bruge eksempelvis nu, hvor vi skal have lavet en virksomhedsplan. Som regel kommer der én hjem fra kursus og har fundet de vises sten alene. I det her projekt har vi alle fået et fælles løft.«

Mens de voksne har haft tid til selvudvikling, har børnene i institutionerne fået nogle glade voksne, der brænder for det, de arbejde med.

»Når vi bruger energi på at komme til at trives med det, vi laver, bliver vi bedre voksne at være sammen med. Og vi har virkelig været inde og pille i os selv. Det er der, jeg i dag kan høre, at det virkelig har rykket.«

Leder Karin Henriksen var en af de pædagoger, der udvalgte de 26 vikarer, som skulle erstatte pædagogerne, mens de var på efteruddannelse.

»Langt de fleste vikarer har fungeret rigtigt godt. Men et af succeskriterierne for jobrotationsprojektet var, at vikarerne skulle fastansættes i institutionerne efter jobrotationens afslutning, og det er de ikke blevet. Kun fire-fem stykker har fået fast job ud af de 26.«

Karin Henriksen forklarer, at en af grundene er, at mange af vikarerne havde en gennemsnitsalder på 40 år og var et andet sted i livet, end de unge pædagogmedhjælpere, institutionerne ellers ansætter.

»Det har absolut ikke været negativt, at de har været op i årene. Men mange af vikarerne ønsker et fast pædagogmedhjælperjob, og de vil formodentlig ikke bare bruge institutionerne som et springbræt til at komme videre, men forblive i jobbet. De unge pædagogmedhjælpere, vi som regel ansætter, giver os et frisk pust et par år, og så skal de videre.«

Hun kan godt forstå, at vikarerne er skuffede, når de har fået at vide, at de har gjort et godt stykke arbejde og alligevel ikke får den ledige pædagogmedhjælperstilling.



Undtagelsestilstand. Ikke alle har været lige glade for jobrotationsprojektet. Henriette Møller, forælder til to børn i den integrerede institution Nørrestenbro, havde sine betænkeligheder ved projektet, inden det startede.

»Og til tider har der været undtagelsestilstand på stuerne. Der har under jobrotationen været alt for lidt pædagogisk hånd i hanke og kontinuitet. Mine to børn har været på to forskellige stuer under jobrotationen, og begge stuer har været hårdt ramt, da det tilbageblevne personale også har haft meget fravær.«

Hun beskylder på ingen måde vikarerne for ikke at fungere. De har indfriet hendes forventninger, men Henriette Møller mener, at der nu engang er en mærkbar forskel på en ufaglært og en pædagog.

»Jeg har savnet sparring på mere komplicerede emner. Den pædagog, der har været tilbage på den ene stue, har kæmpet en brav kamp. På den anden stue var det tit en pædagogmedhjælper, der blev den stabile.«