Pædagog på afveje. Mit liv som upædagogisk komiker

Der bliver klappet, og mikrofonen runger i det tætpakkede lokale i Huset-KBH. Der bliver piftet, og ølglassene klinger. Et enkelt glas vælter i begejstring, da Steen Molzen træder ind på scenen og griber fat om det legendariske mikrofonstativ. Nu er han i sit es.

På den anden side af showet venter en kone, fire børn og et job som pædagogisk leder i idrætsinstitutionen Multi idræt. Der har Steen Molzen en lidt anden rolle.

»På mit arbejde som pædagog er jeg nødt til at være seriøs og ansvarlig. I standup behøver jeg ikke at være ansvarlig. De to job er to modpoler, som jeg skal navigere i. Den måde, jeg taler på standupscenen, er ikke samme måde, jeg skal tale til børnene,« siger Steen Molzen, da vi møder ham på arbejdet i institutionen på Frederiksberg.



Upædagogisk pædagogik. Han har været pædagogisk leder i Multi idræt i 23 år. Standup blev hans andet job, siden han efter et væddemål med en veninde udførte standup for første gang i 2001. Nu optræder han to gange om ugen og skriver nyt materiale, når han ikke arbejder i institutionen. Han turnerer aktuelt med onemanshowet ’Pædagog på afveje’, som handler om upædagogisk pædagogik.

»Jeg kunne brække mig over, hvor politisk korrekte, vi skal være. Børn må ikke bande, men når du som voksen er sammen med venner, så bander du mere, end hvis du var på arbejde. Så hvorfor ikke lære børnene, hvor det er okay at bande, og hvor det ikke er? Man skal selvfølgelig tale ordentligt, men i det rette forum. Lad være med at dunke folk oveni hovedet, hver gang de tager en cola, og sige, at de er usunde. Man skal da have lov!«

Steen Molzens første onemanshow handler om at tackle verden med upædagogisk pædagogik. Han vil vise, at man godt må være politisk ukorrekt i stedet for, at alt skal være så pænt og alvorligt. Han vil give publikum sandheden og serverer den indpakket i humor.



Humor i hverdagen. Humor bruger han også, når han giver forældre en opsang til forældremøder, hvis de ikke har klædt deres barn ordentligt på til en skitur:

»Vores irritation startede allerede, da vi sagde, at deadline for at aflevere pas er syv dage før afgang. Så fik I ikke afleveret passet til tiden. Allerede dér er jeg lidt irriteret. Så siger vi, at ekstra beskeder om jeres børn ikke skal gives ved bussen. I kommer alligevel og giver mig beskeder ved bussen, så jeg nu skal huske, om Ole eller Benny skal have piller, bliver køresyg eller tisser i bukserne. Nu er jeg rigtig irriteret. Så kommer jeg ind i bussen og ser, at der hverken er tæppe eller sovepose med til jeres børn. Nu er jeg pisseirriteret. Om morgenen skal jeg give dem skistøvler på, uden at de har skisokker på, og så eksploderer jeg. Og det hele startede, fordi I ikke overholdt den skide deadline.«

Efter skideballen til forældrene sidder både de og Steen Molzen med et smil på læben, men budskabet går igennem, siger han.

Selvom han ikke lægger humoren på hylden i institutionen, er det vigtigt for ham at skille de to roller ad.

»Hvis børnene siger, jeg skal lave standup, siger jeg nej. Jeg laver fis og ballade for dem, men standup er noget andet,« fortæller han.