Otte intelligenser - én pædagogik

Ethvert barn kender Billund, om ikke andet så fra Legoland, men den lille forblæste plet i Midtjylland kan snart få indflydelse på ethvert barns hverdag. Kommunen har nemlig som den første herhjemme indført en fælles pædagogisk grundholdning, som gælder for alle ansatte, der arbejder med børn. Alle lige fra sundhedsplejersker, dagplejemødre, pædagoger, lærere, tandplejere over pedeller, skolepsykologer og inspektører har gennem de sidste fire år arbejdet på et fælles pædagogisk projekt kaldet "Den røde tråd". Ideerne kommer primært fra udviklingspsykologen Howard Gardner og beskæftiger sig med begrebet "de mange intelligenser".

»Vi hentede faktisk mange af ideerne på New Zealand, som vi besøgte i 1998. Vi så, hvordan de dernede praktiserede Gardner, og hvordan hans ideer blev anvendt i den praktiske undervisning. Efter en del faglige konferencer og møder på tværs af faggrænser besluttede kommunens personudvalg at indføre principperne for alle, som arbejder med børn,« forklarer børn- og ungechef Per Christiansen.

Fra beslutningen om at indføre den fælles pædagogiske tænkning blev taget, til systemet blev endeligt implementeret, gik der omkring to år. Og udviklingen i kommunen gik faktisk så hurtigt, at det kom bag på alle, at den fælles tænkning kunne gennemføres så hurtigt og smertefrit, som det blev tilfældet.

»Alle har kunnet se det fornuftige i at anvende nogle fælles principper, og alle er enige om, at "Den røde tråd" er et godt arbejdsredskab, som ser på helheder. Vi har fået et fælles syn på læring og fælles syn på barnets og den voksnes rolle, og det har de ansatte altså taget til sig med stor entusiasme,« siger Per Christiansen.



Pædagogiske værdier i højsædet. Det pædagogiske arbejde i Billund Kommune hviler på nogle grundlæggende principper:

Det enkelte barn er unikt, skal føle sig set og har krav på at blive mødt med respekt.

Børn har lyst til og behov for at udforske verden og tage den i besiddelse.

Børn er født med potentialer, der kan udvikle mangesidig intelligens, som skal stimuleres og udvikles gennem brug. I konsekvens heraf skal de voksne benytte mange forskellige indgange til det enkelte barn i det pædagogiske arbejde.

Den pædagogiske tilgang til barnet fokuserer bevidst på de stærke sider, og helhedspædagogikkens mål er hele tiden at sætte det enkelte barn i centrum. Altså give børnene succesoplevelser, lære dem at omgås andre og knytte sig til ansvarlige og kompetente voksne, som gennem samværet er gode rollemodeller.

»Når man som kommune vælger at satse på fælles pædagogiske principper, så er selve begreberne ikke til diskussion, men der er forskellige måder at praktisere pædagogikken på i de enkelte institutioner og skoler. Men for at finde det fælles fodslag har vi opdelt kommunen i tre distrikter, hvor lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og dagplejemødre jævnligt mødes og diskuterer, hvordan de praktiserer teknikken. I det hele taget handler det meget om, at de pædagogisk ansatte får mulighed for at udvikle principperne og hele tiden er ajourført med, hvad der foregår omkring dem. Det kræver et stort engagement hos de ansatte, og det har de faktisk vist fra første færd,« siger Per Christiansen.



Forældresamarbejde. Også forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner har taget ideen om "Den røde tråd" til sig. Et af målene i projektet er at udvikle en bedre kvalitet i forældresamarbejdet, blandt andet gennem kvalitetsudvikling af forældresamtaler, tidligere samarbejde omkring problembørn, bedre kommunikation mellem institution og forældre og etablering af en såkaldt forældrebank, som kan komme med gode ideer til det fortsatte arbejde.

»Vi ønsker at udvikle "det hele barn" og det ser ud til at lykkes,« siger børn- og ungechef Per Christiansen.



Litteratur

Den intelligente skole - Gardner i praksis. Howard Gardner, Gyldendal 1999

De mange intelligensers pædagogik. Howard Gardner, Gyldendal Undervisning 1997

Sådan tænker børn - sådan lærer de. Howard Gardner, Gylden Undervisning 1999



Intelligenser

Teorierne om de mange intelligenser (MI) defineres på flere hovedområder:



Personlig intelligens

Viser sig måske ved, at barnet hviler meget i sig selv - har selverkendelse - kender sine egne stærke og svage sider.



Social intelligens

Barnet er åben overfor nye kontakter i samspil med andre - fungerer godt sammen med andre i forskellige situationer. Barnet kan læse andres behov og ønsker.



Rumlig intelligens

Viser sig ved, at barnet er god til at finde rundt, orientere sig ud fra kort, er forudseende i situationer, der ændrer sig, og er god til at genkende detaljer og skaffe sig overblik.



Kropslig intelligens

Barnet har god kontrol over sin krop, sin motorik og sin koordination. Er god til at anvende redskaber, har god balanceevne og er glad for at skabe ting med hænderne.



Musikalsk intelligens

Rytmesans og evnen til at skelne mellem lyde og toner, er styrkesiderne ved musisk intelligens. Barnet kan lide at være i nuet, søger stemthed, har skabertrang, er poetisk og elsker rim og remser.



Sproglig intelligens

Viser sig hovedsagelig ved, at barnet elsker historier, nyder at lege med ord, læser og skriver godt. Barnet kan lide at lege med ord og at kombinere dem, deltager gerne i diskussioner og elsker at høre fortællinger.



Logisk matematisk intelligens

Folk med en højt udviklet logisk-matematisk intelligens forstår de underliggende principper i systemer, som videnskabsmænd gør det, og de kan bearbejde tal som en matematiker.



I slutningen af halvfemserne tilføjede Gardner en ottende intelligens til sin teori:

Naturalistisk intelligens

Evnen til at skelne mellem og klassificere levende ting og andre naturlige fænomener.