Omskæring skal tales væk

Straf eller dialog. Deltagerne i den seneste tids debat om omskæring af især somaliske småpiger har delt sig mellem de to synspunkter. Der er de, der mener, at forældrene skal straffes, også hvis de tager pigerne med til hjemlandet og får dem omskåret der, og der er de, der mener, at man kommer længst med oplysning og dialog. Desuden har socialminister Henriette Kjær (K) været fremme med, at piger, der omskæres, skal fjernes fra hjemmet. Mange har talt for, at personer med skærpet indberretningspligt - for eksempel pædagoger - skal være bedre til at "holde øje" med potentielt omskæringstruede piger og melde forældrene til de sociale myndigheder. I løbet af debatten sagde skolelægerne klart fra over for systematisk at skulle indberette, hvis de opdagede, at en pige var omskåret. BUPL lægger sig i samme spor.

Formand Bente Sorgenfrey har i pressen taget afstand fra, at pædagoger skal angive de familier, der får deres døtre omskåret. Pædagogerne skal i stedet prøve at komme i dialog med forældrene og oplyse dem om, hvorfor det ikke er godt for pigerne at blive omskåret

»Vi ønsker naturligvis, at det skal være forbudt at omskære børn, men vi kan jo se, at det foregår alligevel, og vi tror altså mere på dialog end på tvangsfjernelse og anden skærpet straf. Vi vil hellere prøve at forhindre, at pigerne bliver omskåret, end at de fjernes, når de er blevet det. Blandt andet samarbejder vi jo nu med Foreningen for forebyggelse af omskæring af kvinder, invandrerorganisationer og den somaliske forening, så vi håber, at vi via det samarbejde kan komme i dialog med især de somaliske forældre,« siger hun.



Integration og forebyggelse. Bente Sorgenfrey pointerer, at der ikke er tvivl om, at pædagoger har en skærpet indberetningspligt som offentligt ansat. Så har man en mistanke om, at et barn vil blive udsat for den mishandling, som hun mener en omskæring er, så skal man kontakte de sociale myndigheder.

»Det, der bare er vigtigt for os, er, at pædagoger ikke opfattes af somaliske forældre som en flok angivere, så vi risikerer, at de ikke frekventerer daginstitutionerne. Det vil være en katastrofe i forhold til hele integrationen af de her børn og unge. Før i tiden har vi jo også forholdt os kritiske over for at være dyneløftere i sager, hvor kommunerne gerne vil vide, om far og mor bor sammen i forhold til udbetaling af sociale ydelser, så vi har før sagt fra overfor at kunne blive opfattet som politibetjente. Vi skal ikke anmelde nogen, vi skal indberette til forvaltningen, hvis vi har en begrundet mistanke om, at børn vil blive mishandlet eller er blevet det,« siger hun.

Men derudover er dialogen med forældrene det bedste bud på at få fjernet den kulturarv, som omskæring er, mener Bente Sorgenfrey. Derfor satser BUPL nu sammen med mange andre organisationer på at få lavet noget oplysningsmateriale, som pædagoger og andre, der er tæt på de her familier, kan bruge i en forebyggende indsats.



BUPL har taget initiativ til et samarbejde om at lave oplysningsmateriale om omskæring af piger med følgende organisationer og råd: INDsam, Børnerådet, Foreningen for forebyggelse af omskæring af kvinder, Jordemoderforeningen, Faglig sammenslutning af sundhedsplejersker, Foreningen af kommunalt ansatte læger (FAKL), Dansk selskab for børnesundhed, Faglig sammenslutning af sygeplejersker der udøver tværkulturel sundheds- og sygepleje, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Psykologforening.