Ombudskvinden

Fra et job som ukendt seminarielektor i Århus til en meget synlig post som formand for Børnerådet. Jytte Juul Jensen vil kæmpe for omsorgsdage og respekt for den pædagogiske kvalitet

Vi har lige sat os, da det banker på døren. Det er fotograf Søren Holm:

»Ja, det skulle egentlig have været Jens (en anden fotograf, red.), men han har sygt barn i dag,« fortæller Søren Holm.

Jytte Juul Jensen, nyudpeget formand for Børnerådet, vender sig mod fotografen med begejstring i stemmen:

»Det er faktisk det, jeg taler for. At børn har ret til at have en far eller mor hjemme, når de er syge,« siger Jytte Juul Jensen, der tiltræder sin nye post som børnenes ombudsmand den 1. februar.

»Det med omsorgsdage er en skamplet på dansk socialpolitik. Sverige er langt foran, vi har jo kun barnets første sygedag. Nu har man så fået de her feriefridage og omsorgsdage. Det er da nogle sølle løsninger,« siger Jytte Juul Jensen, der mener, at enten mor eller far skal have lov til at være hjemme i hele barnets sygdomsperiode.

»Det er en af mine mærkesager, og den vil jeg kæmpe for,« siger Jytte Juul Jensen og understreger, at det er Folketinget, der bør beslutte det ved lov - ligesom retten til barselsorlov.

For en måned siden var Jytte Juul Jensen "bare" seminarielektor på Jydsk Pædagog-Seminarium i Århus, hvor hun er international koordinator og underviser i socialfag.

Men en opringning fra socialminister Henrik Dam Kristensen 14 dage før jul ændrede på det. Han tilbød hende nemlig posten som formand for Børnerådet.

»Det var en kæmpeoverraskelse. Det er ikke en stilling, man aspirerer til. Man kan ikke sige som 10-årig: "Jeg vil være formand for Børnerådet". Men jeg synes, det er meget udfordrende, spændende og ærefuldt. Det er spændende at kunne være med til at sætte nogen dagsordener og få indflydelse på en anden måde, end man har nu,« siger Jytte Juul Jensen.



Hurtigsnakker. Det engagement, som bliver fremhævet, når man forhører sig om personen Jytte Juul Jensen, skinner tydeligt igennem. Det går hurtigt og lidt hektisk for sig, når Jytte Juul Jensen snakker.

»Jeg plejer at sige til mine studerende, når jeg møder dem: "Der er to ting, I skal vænne jer til, som I ikke kan lave om: Jeg taler forbandet hurtigt, og jeg fuldfører ikke mine sætninger",« griner hun.

»Men jeg kan også være nøgtern, hvis jeg skal være det. Så kan jeg være meget præcis og rammende. Når jeg sidder i EU med alle, så kan det ikke hjælpe, at jeg er upræcis,« siger Jytte Juul Jensen, der har stor international erfaring, blandt andet som dansk repræsentant i Europakommissionens Børnenetværk, OECD og Nordisk Ministerråd.

På seminariet har hun også lagt mange kræfter i det internationale arbejde. Hun har opbygget seminariets internationale afdeling fra den spæde start i 1992, hvor den nye pædagoguddannelse blev indført, til i dag, hvor 20 procent af eleverne på seminariet tager et praktikophold i udlandet.

Men med den nye deltidsstilling som formand for Børnerådet bliver hun nødt til at slippe det internationale arbejde på seminariet.

»Det var ikke så svært at vælge. Jeg kan ikke have det dybe engagement i to store projekter. Børnerådet har også en del internationalt arbejde, og det kan jeg forhåbentlig sætte mit præg på,« siger Jytte Juul Jensen, der fremover vil indskrænke indsatsen på seminariet til undervisning.



Ikke ekspert i alt. Jytte Juul Jensen skal overtage formandsposten i Børnerådet efter professor Per Schultz Jørgensen, der i sin regeringsperiode har været en særdeles synlig formand.

»Jeg er ikke så kendt i den brede offentlighed, men det bliver jeg vel,« konstaterer Jytte Juul Jensen, der samtidig har gjort sig klart, at hun ikke vil være en meningsmaskine, som har holdninger til alt.

»Jeg vil ikke være ekspert i alting, og jeg vil ikke udtale mig om alting. Der er andre rådsmedlemmer, der er eksperter på deres område, og så er det dem, der skal spørges. Og der er ting, som Børnerådet ikke skal sige noget om,« fastslår hun.

Men pressen vil jo altid gerne have fat i selve formanden.

»Ja, man har allerede ringet om det med lommepenge. Og i går ringede Kristeligt Dagblad om de 10-12-årige piger, der går med bar mave. Hvad havde den kommende formand at sige til det? Og der har jeg det sådan, at det kommer virkelig ikke mig ved. Så må de spørge nogle kulturforskere. Det kan ikke være interessant, hvad jeg synes om det. Det tror jeg ikke, folk gider høre mig snakke om,« siger Jytte Juul Jensen, der understreger, at det ikke skal være ensbetydende med, at Børnerådet forsvinder fra mediebilledet.

»Selvfølgelig er der ting, jeg må gå ind i. Men det må være ud fra de mærkesager, Børnerådet har oppe,« pointerer hun.

Og den kommende formand for Børnerådet vil ikke komme med løftede pegefingre.

»Man kan da sagtens have et godt børneliv, selv om man er meget i institutionerne. Det kan vi altså ikke være dommere over. Det er forældrene, der ved bedst. Det er ikke mig, og det er heller ikke Børnerådet,« siger Jytte Juul Jensen.



Opdragelse. Hvad har du lagt vægt på i opdragelsen af dine egne børn?

Lang tænkepause:

»Det kan jeg ikke sige sådan, det må du næsten spørge dem om,« siger Jytte Juul Jensen, der er gift og mor til Rune på 26 år, Anne på 22 og Andreas på 18.

Endnu længere tænkepause:

»Noget med selvstændige, fantasifulde børn. Børn, der interesserer sig for andre,« siger Jytte Juul Jensen, mens hun glatter en imaginær dug på bordet i lange strøg - en bevægelse hun tit vender tilbage til, når hun ikke er helt sikker i sit svar.

Men børnene er i hvert fald blevet prioriteret højt.

»Dengang de var små, havde jeg ikke så meget arbejde, min mand gik også ned i tid. Vi ville ikke have for travlt, da de var mindre,« siger Jytte Juul Jensen, der selv er husmandsdatter fra Herning og i øvrigt den første ud af 50 fætre, kusiner og søskende, der kom i gymnasiet. Og senere oven i købet på universitetet, hvor hun blev cand.mag. i samfundsfag og idehistorie.



Skæv debat. Hun håber, at hun kan bruge formandsposten til at få bragt en skæv debat tilbage på ret spor, nemlig debatten om kvalitet i daginstitutionerne.

»Politikerne har talt om børnepasningsgaranti, og det mest deprimerende er, at det bliver tolket som om, man kun har haft pasning i danske dagtilbud indtil nu,« siger Jytte Juul Jensen.

På sine mange rejser i udlandet har hun set masser af institutioner, især på 0-3-års området, hvor det kun har været lederen, der har haft en pædagogisk uddannelse.

»Der kan du tale om, at man har en pasningskultur. Det fornemme ved Danmark er, at vi på hele 0-6-års området har en kultur af omsorg og pasning. Forebyggende, forældreintegrerende og lokalområdeintegrerende,« siger Jytte Juul Jensen.

»Den politiske debat er løbet helt af sporet, når man siger, at man har en pasningskultur, og det kan godt være, fordi man vil have flere ressourcer, men jeg synes, det er at nedvurdere pædagogerne. De har faktisk altid lavet et pædagogisk arbejde. Og den med, at nu kan vi begynde at diskutere kvalitet, er helt skæv. Vi har altid diskuteret kvalitet. Det har vi gjort, siden vi fik de første Frøbelbørnehaver. Her på seminariet bestiller vi ikke andet end at diskutere kvalitet,« siger Jytte Juul Jensen og tilføjer:

»Nu snakker jeg... du får slet ikke sagt noget.«

Det er heller ikke meningen.



Luksusproblemer. Jytte Juul Jensen afviser, at Børnerådsformanden kun skal forholde sig til marginale luksusproblemer i det danske velfærdssamfund.

»Det er ikke marginale problemer for os. Der er en masse ting, der ikke er løst. Samfundet udvikler sig, og det giver muligheder, udfordringer og problemer. Og der vil altid være brug for nogen, der er på forkant og kigger på "har vi tænkt på det", vagthunden,« siger Jytte Juul Jensen, der samtidig understreger, at der er god grund til at glæde sig over tingenes tilstand i Danmark.

»Vi er et af verdens rigeste lande, og vi har prioriteret ressourcer højt i forhold til børn. Jeg har det dårligt med, at man altid hører det der med, at det er så og så dårligt, alle er så elendige, forældrene så fortravlede, og børnene stressede. Hvor er glæden ved livet? Og når man rejser rundt i verden, så må man jo sige, at vi er privilegerede,« fastslår den kommende Børnerådsformand.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.