OK02 - Sammenbrud

Poul Winckler og Ole Andersen var begge noget bælgøjede, da de mandag morgen klokken 07.00 på Københavns Rådhus gjorde status over en lang weekends arbejde. En kende pirrelighed dem imellem var at spore. Det, som nøjagtigt et døgn tidligere var lykkedes for de statslige forhandlere, havde Winckler og Andersen nemlig ikke magtet. Selv om det til langt ud på natten mellem søndag og mandag ellers så lovende ud, kom der ikke noget forlig ud deres anstrengelser.

Gængs praksis i den slags situationer er, at man er varsom med at male fanden på væggen. Forhandlingssammenslutningen KTO's Poul Winckler og arbejdsgiversidens hovedforhandler, borgmester Ole Andersen, holdt sig til traditionen.

Det ville være en overdramatisering at tale om et sammenbrud, måtte pressens udsendte forstå. Parterne havde bare givet hinanden en time out frem til tirsdag den 5. februar, hvor næste forhandlingsmøde efter den lagte plan skal finde sted. Det der med, at det er et ordinært møde og ikke er særligt indkaldt, blev der lagt en del vægt på. Der er jo ingen grund til at piske en stemning op.

Et sammenbrud i traditionel forstand er der rigtignok ikke tale om, da det indebærer, at man opgiver videre forhandling. Når det alligevel kan forsvares at tale om sammenbrud, hænger det sammen med de forventninger, som på forhånd var blevet skabt. Om fredagen, da forhandlingerne blev indledt, lød det fra begge lejre, at man gik efter at gøre sig færdige i løbet af weekenden. Sådan udtrykker man sig ikke, medmindre der er en indtil vished grænsende sandsynlighed for, at det lykkes.



Skrækscenarie. Men færdige blev man ikke, og det er forbundsformand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer BUPL i KTO's forhandlingsdelegation, skuffet over. Hun er også nervøs for det videre forløb.

»Jeg synes, vi er havnet i en uheldig situation, og jeg frygter, at det kan blive endda meget svært at nå frem til et forlig. Skrækscenariet er, at vi må opgive, hvorefter forhandlingerne videreføres under forligsmandens ledelse, mens man samtidig i Folketinget er i gang med at lave ny finanslov. Det er ikke prøvet før, og jeg er ikke tryg ved situationen,« siger Bente Sorgenfrey.

Bekymringen går blandt andet på, hvad der vil ske med de temmelig mange "fælles forståelser", som parterne var nået frem til, inden de gik fra hinanden. Da der denne gang, i modsætning til tidligere, ikke undervejs er lavet delforlig, som parterne har skrevet under på, er det usikkert, om forligsmanden i påkommende tilfælde vil tage hensyn til dem og indarbejde dem i et mæglingsforslag.



Brudflader. At læsset endte med at vælte sent på natten til mandag, skyldtes uenighed om kun to, men til gengæld to aldeles centrale temaer.

For det første den økonomiske ramme, og for det andet den andel af rammen, som skal reserveret til brug for Ny Løn. Altså den såkaldte forlodsfinansiering.

Arbejdsgiverne, som i en aftale med regeringen har forpligtet sig til at be-grænse stigningerne i de kommunale udgifter til 2,5 procent i år, havde regnet sig frem til, at man ikke ville kunne holde sine løfter, hvis man imødekom KTO's krav.

»Der er en kolossal afstand mellem parterne. Det er problemfyldt, når den ene part har bundet sig op på nogle budgetmål, som ikke passer til vores krav,« konstaterede en fortrydelig Poul Winckler bagefter.

Mens det er en smule overraskende, at man ikke var i stand til at finde en fællesnævner på det første punkt, var det helt efter drejebogen, at spørgsmålet om forlodsfinansiering af Ny Løn kom til at volde problemer. Når den ene part, arbejdsgiverne, vil, at halvdelen af rammen skal anvendes på sagen, og lønmodtagersiden vil bruge mindst muligt og helst ingenting, så er der et vidt spillerum for uenighed. Hertil kommer, at kritiske tillidsfolk holder et meget vågent øje med, hvor langt deres forhandlere kommer arbejdsgiverne i møde.



Fælles forståelser. Ifølge de to hovedforhandlere er det eneste, som står fast efter weekendens mislykkede forhandlinger, at den ny overenskomst får en løbetid på tre år.

Børn&Unge er bekendt med, at andet muligvis også står fast, selv om der indtil videre bare er tale om "fælles forståelser".

Enighederne gælder et bredt felt af emner.



Ny Løn: Opstramninger af forhandlingsfrister og procedurer. Senest seks uger efter at begæring om forhandling er fremsendt, skal forhandlingerne være i gang. Ændring af interessetvist-systemet, så der indføres en fase 4, hvorunder neutral opmand kan tilkaldes. Al funktions- og kvalifikationsløn gøres pensionsgivende.

Tillidsrepræsentanter: Funktionsløn til tillidsrepræsentanter efter konkret vurdering.

Seniorpolitik: Seniorer, som enten overgår til lavere lønnet stilling eller får nedsat arbejdstid, bevarer uændret pensionsindbetaling.

Familiepolitik: Frihed til pasning af børn med handicap. Ret til otte ugers adoptionsfrihed med løn ved afhentning af barn i udlandet.

Ligeløn: Et analysearbejde skal i løbet overenskomstperioden afdække lønforskelle mellem den offentlige og private sektor samt mellem mænd og kvinder.

Ferie: To dage ekstra, fem i alt. Som på det private arbejdsmarked.

Varighed: Overenskomstperioden bliver på tre år.



Udhvilede til strid mødes KTO-forhandlerne igen tirsdag den 5. februar. Næste forhandling om de specielle pædagogkrav finder sted fastelavnsmandag, den 11. februar.