OK 02 - For og imod mæglingsforslaget

Urafstemningen om mæglingsforslaget om nye kommunale overenskomster går på hæld. Børn&Unge har på falderebet bedt fagforeningsformændene John Johannessen, BUPL Ribe Amt, og Henriette Schack von Brockdorff, BUPL København, begrunde, hvorfor de stemmer henholdsvis ja og nej

John Johannessen, BUPL Ribe amt

Hvad er perspektivet i et ja?

Et ja til overenskomstskitsen sikrer blandt andet en (mindre) reallønsfremgang, 6 ugers ferie, forbedrede pensionsindbetalinger, tiltrængte opstramninger i Ny Løn-proceduren, forbedrede TR-vilkår samt at Ny Løn holdes på et rimeligt, men brugbart niveau.



Hvad er perspektivet i et nej?

Jeg hører mange "perspektiver": Afskaffelse af Ny Løn eller ingen forlodsbetaling af Ny Løn, kamp for lønforbedringer eller alene politisk protest. Jeg kan være tvivlende overfor, om en konflikt med så mange perspektiver ikke bliver perspektivløs, for hvor skal den slutte og med hvilket resultat?



Hvad skal der strejkes for?

Som det ligger i nej'et, er der mange kokke om en gryderet, som begynder at virke lidt for jævnet. Det er et stort problem, at en strejkesituation ønskes skabt udenom BUPL's forbundsledelse, og jeg finder det ikke ansvarligt at tømme BUPL's strejkekasse for at få udluftet ubearbejdede frustrationer, som det blandt andet fremgik af Grenaa-artiklen om mæglingsskitsen i Børn&Unge nr. 15.



Hvordan er din holdning til Ny Løn?

Regelsættet omkring Ny Løn skal fortsat forbedres, og visse kommuner skal have deres samlede personalepolitik støvet af og gjort tidssvarende.

Ny Løn har rettet op på en del skævheder: Honorering af praktikvejledning, forbedring af primært lederlønninger og sekundært souscheflønnen samt en hel del andet, men det er jo en mangeårig proces, som først lige er startet, og selvfølgelig er der en hel del opstartsvanskeligheder. Mange medlemmer ville dog få en brat opvågning, hvis deres Ny Løn forsvandt fra lønsedlen, men desværre har Ny Løn fået et dårligt image, og der er i BUPL-fora ikke et klima, hvor der er plads til at se det positive i lederlønninger, som kan være steget med 1000 - 2000 kr. pr. måned, alene på baggrund af Ny Løn.



Hvad er det vigtigste argument for et ja?

At overenskomsten samlet set hænger sammen og ligger indenfor rammerne af de mandater, BUPL's kongres og hovedbestyrelsen har givet.



Hvad er det vigtigste argument for et nej?

Det argument, som jeg har hørt flest gange, er ønsket om en politisk manifestation. Det kan der med den nuværende regering være god mening i, men det forudsætter, at vi er enige om, hvad det er, vi gennem en strejke vil manifestere, og at hele organisationen bakker op.



Har du forståelse for modpartens synspunkter?

Ja, det har jeg da, især de politikere og afdelinger i BUPL, som har tonet rent flag i hele det her overenskomstforløb, men vi er svage politikere, hvis vi - som visse partier - løber efter nogle hurtigt sparkede, men populære bolde.

Jeg forstår ikke et synspunkt, som har været på banen nogle gange: At den første udbetaling af reguleringsordningen i den nye overenskomst vedrører den gamle overenskomst. Overenskomsten var opsagt, slut og færdig 31. marts 2002 og regulerer ingenting efterfølgende.



Hvad kan man lære af det hidtidige OK-forløb:

At fagpolitik og organisationsarbejde ikke er for sjov, og at de politiske arbejdsgange i BUPL skal poleres tydeligere, så man også kan virke som spydspids, selv om man argumenterer for det valgte flertals synspunkter i BUPL.



Henriette Schack von Brockdorff

Hvad er perspektivet i et ja?

Vi risikerer at bliver taget til indtægt for, at vi er tilfredse med den udvikling, der er i gang. Arbejdsgiverne kan sige, at medlemmerne gerne vil have en større forlodsfinansiering. De vil også kunne tro, at fagbevægelsen sover dybt, og at de kan byde os hvad som helst. Et ja understøtter en yderligere markedsførelse af den enkelte pædagog samt arbejdsgivernes langsigtede individualiseringsstrategi.



Hvad er perspektivet i et nej?

At det bliver cementeret og slået grundigt fast, at vi som pædagoger er mod Ny Løn, forstået som et individuelt lønsystem, og at vi også i fremtiden vil have garanti for en reallønsudvikling. Vi er også nødt til at se på denne overenskomst som afsæt for de videre lønforløb, og hvis vi anerkender, at vi går i den retning, altså en udbygning af Ny Løn, så accepterer vi den udvikling, der er i gang, væk fra det fælles og over mod det individuelle og isolerede. Det er nødvendigt for den fremtidige udvikling, at vi viser, at vi vil en anden vej, og at vi vil have sikring for en ordentlig løn. Handling vil også styrke vores forhandlere til den næste overenskomstperiode.



Hvad skal der strejkes for?

Konflikttemaet er for mig at se to ting:

Større generelle lønstigninger.

Nej til udvidelsen af Ny Løn, som eventuelt laves om til nej til mere forlodsfinansiering.



Hvordan er din holdning til Ny Løn?

Jeg er imod Ny Løn og det, der er arbejdsgivernes intentioner med systemet. Jeg synes, at Ny Løn skal fjernes for assistentgruppen og erstattes af et alternativ, der bygger på en anerkendelse af, at pædagogarbejde er holdarbejde. Som det fungerer nu, skaber det frustrationer og bidrager til en intern konkurrence i institutionerne, som er skadelig for vores arbejde og sammenhold. Jeg har til gengæld altid været for Mere Løn.



Hvad er det vigtigste argument for et ja?

Det er nok op til ja-siden selv at finde det frem.



Hvad er det vigtigste argument for et nej?

At erfaringerne med Ny Løn ikke er tilfredsstillende, derfor skal den ikke udbygges. Og at reallønnen skal sikres, så vores medlemmer stadig har råd til for eksempel at bo i den by, de arbejder i.



Har du forståelse for modpartens synspunkt?

Jeg anerkender, at det kan være rigtigt svært at træffe sin beslutning, men jeg tror, at man er bedre sikret, hvis man tænker langsigtet, og jeg tror, at man her springer over, hvor gærdet er lavest. Jeg accepterer modpartens synspunkt, men synes at det er en forkert strategi, der ikke på sigt vil gavne os som pædagoger og offentligt ansatte.



Hvad kan man lære af det hidtige OK-forløb?

At det er for let at sætte splid imellem lønmodtagerorganisationerne. Vi skal i højere grad prioritere vores sammenhold. Det betyder, at vi i fremtiden er nødt til at tage nogle dybere diskussioner om, hvad det er, vi vil med lønsystemer og rammeaftaler.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.