Nye pædagoger vil væk fra jobbet

Mange yngre pædagoger er så skuffede over mødet med deres kollegaer, at de helst ville finde sig et andet job. Det forklarer forsker Martin Bayer fra DPU, der sammen med sin kollega Ulf Brinkkjær har undersøgt nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis.

500 pædagoger, der blev færdige med uddannelsen i 1998, har svaret på en række spørgsmål tre gange: umiddelbart efter, at de forlod studiet, godt et år efter og to år efter.

Undersøgelsen viser, at 30 procent efter to år ønsker at finde et andet job eller læse videre. Martin Bayer konkluderer på baggrund af undersøgelsen og interview med udvalgte yngre pædagoger, at kollegaerne er den primære årsag til utilfredsheden.

"De bliver overraskede over, hvor meget samarbejdet med kollegaerne kræver," siger han.



For lidt pædagogik. Da de 500 pædagoger var nyuddannede, svarede kun 15 procent, at forholdet til kollegaerne var det vigtigste og mest tidskrævende. De øvrige satte kryds ud for en af de tre øvrige katergorier: forholdet børn/klienter, til forældre/pårørende eller til ledere.

Godt et år senere havde flere indset, hvor vigtigt forholdet til kollegaerne er. Nu var det 24 procent, som satte krydset ud for den kategori. Af undersøgelsen fremgår det ikke, om de unge pædagoger har et positivt eller negativt forhold til kollegaerne.

"Men vores erfaringer viser, at de unge er skuffede over, at man ikke kan diskutere pædagogiske problemstillinger ude i institutionerne på samme måde, som man kan på seminarierne. For mange diskussioner handler om praktiske problemer," tilføjer Martin Bayer, der erkender, at den type problemer givet går igen hos nyuddannede inden for stort set alle andre faggrupper på arbejdsmarkedet.

"Alligevel synes jeg, at tallet er overraskende højt, når man tænker på, hvor stor en del af uddannelsen, der består af praktik. Man kunne forestille sig, at nye pædagoger ville vide, hvad det var for en hverdag, de går ind til," siger han.

35 procent af pædagoguddannelsens tre et halvt år består af praktik, og dertil kommer ifølge Martin Bayer, at 70 procent af pædagogerne havde erfaring med pædagogisk arbejde, inden de begyndte på uddannelsen.



Diffus faglighed. Udover forholdet til kollegaerne peger mange af de nye pædagoger på en anden faktor, som får dem til at ønske sig væk fra institutionerne. Mange føler, at de har svært ved at at bruge de pædagogiske kompetencer, som de har med sig fra seminariet.

"Pædagogerne er ikke altid klar over, hvad kriterierne for en god pædagog er på den institution, hvor de arbejder. Mange nye finder først ud af det, når de træder ved side af," beretter Martin Bayer.

Han mener, at det problem opstår, fordi pædagogik til en vis grad er en diffus størrelse.

"Der er forskellige evalueringsprincipper fra institution til institution. Og de formuleres ikke kun af lederen. Kollegaerne har også indflydelse på, hvad man lægger vægt på. De yngre pædagoger oplever, at pædagogikken er diffus. Det er et typisk træk for professioner med en svag faglig identitet. Man henter sin faglighed fra mange forskellige områder og er ikke altid helt enige om, hvad man skal lægge mest vægt på," siger forskeren.

Han mener, at det er institutionerne, som bærer ansvaret for, at de unge pædagoger ofte er fagligt forvirrede.

"Det er svært for seminarierne at ændre på det grundvilkår, at faget er diffust. Til gengæld ligger der en opgave for institutionerne i at forklare deres prioriteringer og tydeligt definere, hvem der håndhæver kriterierne. Det kræver, at man i branchen lader være med at bruge så mange hurra-ord og i stedet tør prioritere enkelte elementer over andre," mener han.