Ny nedtur i vente

Aftalen om næste års kommunale økonomi, som regeringen og Kommunernes Landsforening indgik fredag i sidste uge, blev ikke helt så ringe, som finansminister Thor Pedersen (V) havde ønsket sig. Men ringe nok til at sikre, at der også i 2004 kommer til at ske nedskæringer på dagpasningsområdet, skulle den dog være.

For en sikkerheds skyld henledes de kommunale budgetlæggeres opmærksomhed på netop dette områdes muligheder, når der skal findes objekter for besparelser.

"Regeringen og KL er enige om, at på områder, hvor der bliver færre brugere, er det vigtigt, at ressourceforbruget nedbringes i takt hermed, så den demografiske udvikling ikke medvirker til, at en del af råderummet anvendes på uprioriterede standardglidninger. Det gælder f.eks. på dagpasningsområdet, hvor antallet af børn i dagtilbud mv. forventes at falde med 1 procent i 2004", hedder det således i aftaleteksten.

Beskeden var den samme, da parterne for et års tid siden indgik aftale for indeværende budgetår: "Husk nu at skære ned på dagpasningen i takt med, at børnetallet falder". Og der blev skåret ned, endda betragteligt meget mere end som så. BUPL og PMF har opgjort, at 58 procent af kommunerne gik videre end til bare at afpasse udgifterne efter det faldende børnetal. Kommunernes Landsforening har sat over-besparelsen til 50 millioner kroner, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sammenholdt et fald i antallet af 0-5-årige på 0,9 procent med en samlet besparelse på 2,2 procent.



Ned ad bakke. Nyt for dagpasningsområdet er det ikke, at der files og skæres. Faktisk har fileriet stået på uafbrudt siden 1990.

Resultatet er dags dato, at normeringerne - altså forholdet mellem antal børn og voksne - er forringet så meget, at næsten 70.000 børn er merindskrevet uden personaledækning.

Hvis normeringen i 2002 havde været som i 1990, skulle 8000 flere pædagoger og pædagogmedhjælpere have været ansat. Og hvis enhedsomkostningerne per barn havde været som i 1990, skulle der have stået 2,3 milliarder kroner mere på budgetterne.

Hvorvidt der er tale om det, regeringen og KL kalder "uprioriterede standardglidninger", skal ikke kunne siges, men en standardglidning i nedadgående retning er det i hvert fald.



Billige elever. Selv om folkeskolen - i modsætning til dagpasningsområdet - er udpeget som kommunalt satsningsområde, betyder det ikke, at politikerne er indstillede på bare at lade kronerne springe. Tværtimod udtrykkes i den ny aftale fortrydelse over, at det endnu ikke er lykkedes at få bragt enhedsomkostningerne per elev ned.

Nu vejres imidlertid morgenluft.

"Væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen om at nedbringe udgiften pr. elev. Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af fleksibel holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, samt generelt at indrette økonomistyringen således, at enhedsomkostningerne reduceres ved stigende elevtal", siges det i aftalen.

Da skolefritidsordningerne indgår som en integreret del af skolens økonomi, skal SFO-pædagogerne, som for manges vedkommende tillige har arbejdsopgaver i indskolingen, heller ikke føle sig for sikre.



Nye slag. Hos BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) spores lettelse over, at dette års kommunale økonomiaftale ikke blev helt så ringe som forventet og frygtet. Grund til direkte jubel findes dog ikke. Presset på de kommunale er ikke blevet ret meget mindre, lyder vurderingen, ligesom det forudses, at ikke mindst børne- og ungeområdet komme til at stå for skud, når kommunerne senere på året skal til at lægge budgettet for 2004.

"Prisen for den stramme aftale risikerer igen at blive mindre tid til omsorg og nærvær, kortere åbningstider til gene og besvær for forældrene, sammenlægning af små institutioner til store og et mere belastet arbejdsliv for pædagoger og pædagogmedhjælpere," siger forbundsformand Bente Sorgenfrey i en pressemeddelse, hvori BUPL og PMF i fællesskab bebuder skærpet opsyn med budgetlægningen i den enkelte kommune.

For, som det siges, "nu er det der, at slaget skal slås."