Ny lov er ubrugelig

Bilerne suser forbi den høje grå bygning med en øredøvende larm. Sammen med transformerstationen, Statoil-tanken og pakhuset er Københavns Socialpædagogiske Seminarium fanget på en lille ø midt i trafikhavet, der strømmer til og fra Københavns centrum.

Farverige og kreative pædagogstuderende er ikke det første, tankerne bliver ledt hen på her, og de studerende har da også ofte luftet deres utilfredshed med de fysiske rammer i den tidligere Storno-fabrik.

Lige nu står bygningen næsten tom på grund af sommerferie, men Børn&Unge har alligevel sat formanden for PLS, de Pædagogstuderendes Landssammenslutning, stævne ved seminariet. En ny lov om "elevers og studerendes undervisningsmiljø" træder i kraft 1. august, og den skal være med til at sikre bedre fysiske rammer på danske uddannelsessteder.

Selv læste Lene Lilja Madsen i Gentofte, men hun kender udmærket seminariet på Sydhavnen.

»Hvad kan man sige? Det er bare grimt. Det mest farvestrålende her er flugtvejs-skiltene på bygningen,« siger PLS-formanden og slår ud med armene.

Indenfor slår den tunge og dårlige luft os i møde sammen med de plettede vægge og kolde terrazzo-trapper. Fra de studerende på stedet véd Lene Lilja Madsen, at indretningen på stedet også har meget tilbage at ønske. På tredje sal skal man for eksempel igennem undervisningslokaler for at komme på toilettet, hvilket er til konstant irritation for de studerende.



Udsigt over sydhavnen. »Det her er nok seminariets største plus,« mener PLS-formanden, da vi når tagterrassen, der hører til kantinen. Her er der udsigt over Syd-havnen, og på trods af en øredøvende larm fra trafikken, er terrassen det mest populære sted blandt de studerende.

Lene Lilja Madsen tror ikke, at den nye lov vil betyde nogen forbedringer for de studerende. Ikke her eller andre steder. Loven giver de studerende ret til at vælge to repræsentanter til uddannelsesstedernes sikkerhedsudvalg (SU), men den bliver ikke fulgt af en pose penge, og den definerer ikke, hvad et godt undervisningsmiljø skal indeholde.

»Vi ville gerne have haft nogle minimumskrav til miljøet - for eksempel om, hvor små undervisningslokaler må være. Og vi ville også gerne have haft, at de studerendes repræsentanter - som de andre i udvalget - fik ret til et sikkerhedskursus. Men det har de ikke.«

PLS-formanden undrer sig også over, at loven ikke beskriver hvilke rettigheder, de studerende har, og hvor og hvordan de kan klage over det dårlige miljø. I forbindelse med loven oprettes der et "Dansk Center for Undervisningsmiljø", men dets opgave bliver udelukkende at samle og systematisere viden om regler og praksis på området.

»Loven er selvfølgelig et skridt på vejen, men det er langt fra nok,« siger Lene Lilja Madsen.



Et spørgsmål om penge. Tom K. Poulsen er rektor på Københavns Socialpædagogiske Seminarium, og han er heller ikke glad for forholdene der. Men der er ved at blive gjort noget ved dem, bedyrer han. I fire år troede han, at der ville blive bygget et nyt seminarium et andet sted. Byggedirektoratet havde erklæret fabriksbygningen for uegnet til undervisning, og der blev derfor arbejdet på at finde en anden løsning. Som så mange andre planer strandede også den her på økonomien.

Nu har seminariet i stedet fået penge til at bygge en ny bygning, der kan lette presset på den gamle. Samtidig arbejder de også på at forbedre den gamle bygning. Den er for eksempel lige blevet støj- og varmeisoleret. Ventilationen må derimod vente.

»Vi vil meget gerne have ventilation, men det koster rigtig mange penge. Vi har planer om at få et ventilationsanlæg, som vi så kan koble etagerne på, efterhånden som vi får råd,« fortæller Tom K. Poulsen.

»Hos os får den nye lov en betydning, for vi vil klart arbejde efter dens intentioner. Men vi har det problem, at hvis vi skal arbejde 100 procent mod et godt arbejds- og studiemiljø, så er der kun ét sted at tage pengene fra: De studerende.«

»Der er store forskelle på seminariernes fysiske forhold, og det gør deres vilkår meget ulige. Vi vil gøre alt, hvad vi kan her, men ikke så meget, at der ryger en lærer,« understreger Tom K. Poulsen og tilføjer:

»Det lander hele tiden ved det der med pengene ...«