NY LØN I KRISE - Alternativ løn efterlyses

Ikke Ny Løn. Heller ikke gammel løn. Hva' så med "rød løn"? Erik Jespersen, institutionsleder i Århus og mangeårigt medlem af BUPL's hovedbestyrelse, foretrækker, hvis det endelig skal være, navnet "grøn løn".

»Det der med det røde sender nok et forkert signal,« siger han.

Faglig sekretær Mette Gerdøe, som repræsenterer BUPL Storstrøms Amt i hovedbestyrelsen, griner smøret, da Børn&Unge lancerer sit navneforslag, men tager ellers sagen fra den seriøse side.

»Vi skal bruge de næste tre år på at finde ud af, hvad vi vil have i stedet. Vi skal finde et alternativ til Ny Løn, som ikke er det gamle anciennitetssystem én gang til,« siger hun.

Formanden for BUPL København, Henriette Schack von Brockdorff, mener også, at der er behov for at tænke i alternativer, og at tiden lige nu er til at gøre det.

Erik Jespersen, Mette Gerdøe og Henriette Schack von Brockdorff, alle erklærede modstandere af Ny Løn og tilknyttet det "venstreorienterede" Velfærdsinitiativ i BUPL, vurderer samstemmende, at lønordningen er i sin dybeste krise, siden den blev indført i 1998, og at der er et udbredt ønske om forandring.

Mette Gerdøe påtager sig gerne et ansvar i den forbindelse.

»Man bliver utroværdig som modstander af Ny Løn, hvis man kun kan finde ud af at sige nej. Som modstander har man en særlig forpligtelse til at tænke i alternativer. Og alternativet for mig er ikke bare en tilbagevenden til gammel løn,« siger hun.



Omfattende utilfredshed. Krisetegnene for Ny Løn er mange. Overenskomsten blev kun med nød og næppe stemt igennem. Arbejdsgiverne, som godt vidste, at resultatet først og fremmest afspejlede dyb skepsis over for Ny Løn, lovede bod og bedring. Men hvad skete? Næppe var overenskomsten i hus, før fifleriet gik i gang ude i kommunerne. Ingen forhandling om Ny Løn i første overenskomstår eller kun forhandling med få udvalgte grupper, fordi "puljen" er så lille og arbejdet med at forhandle så stort, lød meldingen.

Eller hvad med Kolding Kommune, som bruger de ansattes penge - den såkaldte forlodsfinansiering - til at udfylde huller i sit budget i stedet for at give dem som løntillæg.

Eller hvad med journalisterne på Danmarks Radio, som i denne uge er gået i strejke mod en Ny Løn-model, som afskaffer skalalønnen og gør lønforhandlingen til en sag mellem den enkelte medarbejder og ledelsen. Tillidsrepræsentanten er sat uden for døren.

Torben Fersløv Andersen, teknisk forhandlingsleder i BUPL, er enig i, at Ny Løn er slemt på hælene.

»Der er opstået, hvad jeg vil kalde en psykologisk krise. Alle er utilfredse,« siger han.



Svær konkretisering.Det er, indrømmer Mette Gerdøe, lettere at kritisere det bestående, end det er at forestille sig det nye.

»Hvis jeg præcist vidste, hvordan alternativet skulle være, ville jeg være klogere, end jeg er. Men for mig handler det grundlæggende om, at vi skal finde frem til noget, som ikke modvirker teamarbejdet, selve omdrejningspunktet i det pædagogiske arbejde. Det gør Ny Løn, fordi den baserer sig på individuel belønning. Og i stadig stigende grad vil komme til det.«

Et farvel til Ny Løn behøver for Mette Gerdøe ikke være et farvel til decentrale lønforhandlinger eller funktions- og kvalifikationsløn.

»Funktionstillæg har vi jo altid kendt til, og der skal selvfølgelig også gives tillæg for de kvalifikationer, man opnår gennem erfaring og uddannelse. Derimod strider det mod mine værdier at lægge gummi-størrelser som fleksibilitet og engagement til grund,« siger Mette Gerdøe, som ikke tror, man kan reformere Ny Løn om til en god ordning ved at ændre på forhandlingsfrister og den slags. Det er nemlig principperne i Ny Løn, der er problemet.



Kamp. Henriette Schack von Brockdorffs bud på en ny ordning er én, der relaterer løndannelsen til fagets kerneopgaver, som indeholder en vis automatik i løndannelsen, centralt aftalte elementer og kollektive forhandlinger - og som gør op med Ny Løns ensidige betoning af det individuelle.

»Det vil arbejdsgiverne nok ikke være med til, så det bliver en kamp. Den tror jeg på, vi kan vinde, hvis vi bærer os klogt ad. Tænk på, at den type fagforeningsmøder, som samler flest medlemmer, er dem, der handler om løn. Medlemmernes erfaringer og engagement udgør et stort potentiale, når vi skal formulere principperne i en ny lønordning, som passer bedre til ikke alene den pædagogiske, men til hele den offentlige sektors kultur,« siger den københavnske BUPL-formand, som ikke gør sig forestillinger om, at BUPL kan bryde igennem alene. Det er et fællesprojekt for alle kommunalt ansatte, mener hun.



En ny lønordning. Hvis Erik Jespersen kunne dreje historiens hjul tilbage, blev det ikke til dengang, da det alene var antallet af år i faget, der bestemte pædagogens lønudvikling.

»Skulle jeg gå baglæns, måtte det blive til den decentrale lønordning, vi havde, før Ny Løn blev indført. Den var mindre individualistisk, men gav mulighed for, at kommunernes forskellighed kom til at afspejlede sig i lønnen, påpeger han.

Erik Jespersen konstaterer, at Kommunernes Landsforening ikke vil eller ikke kan få de lokale arbejdsgivere til at efterleve intentionerne i rammeaftalen om Ny Løn. Derfor og fordi Ny Løn blandt meget andet dårligt skaber usikkerhed og splittelse blandt de ansatte, bør ordningen skrottes til fordel for noget nyt og bedre.

Hans egen definition på det nye og det bedre lyder:

- klare og tydelige centrale aftaler, der sikrer reallønnen og en lønudvikling for alle, også ældre medarbejdere,

- centralt fastsatte tillæg for for eksempel praktikvejledning, arbejde med handicappede og diplomuddannelse,

- pligt til at udmønte lokale lønmidler og en aftaleret, der forhindrer tilfældig individualisering,

- offentlighed om alle lønaftaler samt

- lokal konfliktret eller et opmandssystem, der virker hurtigt og effektivt.



Tryghed a la Sverige. Når Torben Fersløv Andersen, teknisk forhandlingsleder i BUPL, kigger sig om efter lønpolitisk inspiration, falder øjnene på Sverige. Her har man i den offentlige sektor siden starten af 90'erne haft en stærkt decentraliseret lønordning, uden at de faglige organisationer af den grund er blevet spillet af banen.

»Et puljesystem betyder, at alle grupper får, og alle ved, hvad de har at gøre med. Det har været nyttigt, fordi det har skabt tryghed. Jeg mener, at vi skal have indført noget tilsvarende,« siger Torben Fersløv Andersen.

Desuden ønsker han arbejdsgivernes mulighed for suverænt at bestemme, hvor den lokale lønforhandling skal foregå, fjernet.

»De sidder på pengene og kan derfor flytte forhandlingerne ud i den enkelte institution, hvis det passer dem. Og vi kan herefter ikke gøre andet end at delegere kompetencen til at forhandle derhen, hvor pengene er. Det bør i stedet være sådan, at forhandlingerne foregår på kommune-niveau, medmindre der lokalt er enighed om noget andet.«

Forbundsformand Bente Sorgenfrey er helt med på, at der er brug for en indgående diskussion om Ny Løns fremtid.

»Samtidig må jeg, så længe Ny Løn eksisterer, minde om, at BUPL's opgave er at sikre pædagogerne den bedst mulige lønudvikling. Det nytter ikke at sætte sig afmægtigt tilbage, fordi systemet ikke er, som man kunne ønske sig,« siger Bente Sorgenfrey.

Alt hvad der kan kravle og gå af BUPL-politikere og lønfolk var tidligere i denne uge i øvrigt samlet til lønpolitisk konference. Tema: Hvordan får vi fingre i flest mulige af de lokale lønkroner.