Ny Løn; Fredelige Sonja scorer kassen

Jyder er så forskellige som andre mennesker. Der er nordjyder, og der er sønderjyder. Der er sindige jyder, og der er iltre jyder. Der er jyder, som gerne griber til tvistløsningssystemet i Ny Løn-ordningen, og der er jyder, som ikke gør.

Lønforhandler Sonja Lorenzen hos BUPL Viborg Amt tilhører sidstnævnte kategori. BUPL's fagforening i Jyllands nordvestlige hjørne har siden indførelsen af Ny Løn i 1998 ikke én eneste gang sparket en lønforhandling videre til central håndtering i København, fordi man lokalt ikke kunne blive enige. Man har selv klaret paragrafferne.

Og nej, det er ikke, fordi jyder er specielt tålsomme af natur. I de tre amter, Viborg støder op til, har der været i massevis af tvistesager. Naboen mod øst, Århus Amt, har haft 12, mens naboen mod sydvest, Ringkøbing Amt, har haft 11. Mod nord støder Viborg Amt til Nordjylland, og her har man haft fem sager.



Årsag og virkning. Sonja Lorenzen og hendes politiske chef i Ny Løn-anliggender, faglig sekretær Mogens Brinch Dinesen, forsikrer begge, at fraværet af tvistesager ikke er udtryk for, at man hos BUPL Viborg Amt tier, hvor andre tør.

"Vi er ikke bange for en uenighed, vi prøver ikke for enhver pris at undgå uenigheder, og vi tager også gerne en tvist, når og hvis vi kommer i en situation, hvor det er nødvendigt," forsikrer Sonja Lorentzen.

Men hvorfor er det lige, at situationen aldrig er opstået. Mogens Brinch Dinesen har et bud.

"Det har med hele vores tilgang at gøre. Vi er for det første påpasselige med ikke at skabe falske forventninger hos medlemmerne. For det andet er vores udspil båret af realisme. Ved vi, at kommunens råderum til Ny Løn er 200.000 kroner, så forlanger vi ikke løntillæg for 600.000. Tillige gør vi meget ud af at forberede forhandlingen. Det starter med et formøde, hvor de gensidige forventninger bliver udvekslet og diskuteret. Forud for forhandlingsmødet modtager kommunen vores konkrete forslag, så den kan regne på konsekvenserne. Og så er vi ikke dem, der stormer ud af døren, hvis kommunen ikke straks giver sig. Det har alt sammen bidraget til, at vi har fået opbygget et godt samarbejde med lønforhandlerne på kommunernes side af bordet."

Sådan bærer andre BUPL-fagforeninger sig formentlig også ad. Der må ligge noget mere bag. Det gør der ifølge Mogens Brinch Dinesen også. Dette andet hedder Sonja Lorenzen.



Orden og systematik. Sonja Lorenzen, en voksen dame på 60 år, kom til BUPL Viborg Amt for fire år siden. Ansættelsen repræsenterede ikke bare er jobskifte, men for hendes vedkommende også et regulært sideskifte. Karrieren startede på kriminaldommerkontoret i Helsingør, gik derfra i 1980 videre til lønkontoret i Kjellerup Kommune, hvor hun gennem 12 år også var tillidsrepræsentant for HK'erne. Derpå blev hun leder af løn- og personalekontoret i Gjern Kommune i Århus Amt.

Ingen beskæftiger sig med lønsager gennem 20 år uden at blive erhvervsskadet. Sonja Lorenzen er ingen undtagelse. Hun er ordensmenneske om en hals. Kendt og berømmet i BUPL-systemet som den vildeste systematiker. Hende, der ved, hvad hver enkelt af de 1800 medlemmer i BUPL Viborg Amt tjener, hvorfor de tjener, som de gør, og hvornår de næste gang rykker i anciennitet. Hun er også den, der har styr på, hvem der har forladt en given stilling, og hvem der er blevet ansat i stedet. Derfor ved hun, om kommunen har sparet penge på manøvren, og kan derfor også dokumentere, om her er nye midler, såkaldte overløbsmidler, til disposition for Ny Løn.

"De skal stå tidligt op ude i de kommunale forvaltninger, hvis de skal slå Sonja i faktuel viden om pædagogernes lønforhold," konstaterer Mogens Brinch Dinesen, som priser sig lykkelig over at have en sådan kapacitet ved sin side.

"Det betyder, at jeg og de andre faglige sekretærer har tid til meget andet, end at beskæftige os med Ny Løn. Med lidt politisk tuning fra tid til anden, så er hun selvkørende."



Pæne stigninger til de menige. Hvis konsekvensen af at holde fred, altid at dæmpe forventningerne hos medlemmerne og stille såkaldt realistiske krav til arbejdsgiverne er, at der ikke kommer noget Ny Løn på bordet, så er strategien selvsagt problematisk.

I tilfældet BUPL Viborg Amt synes det nu heller ikke at være tilfældet. BUPL's årlige og endnu ikke offentliggjorte lønstatistik viser, at Sonja Lorenzen & Co. ikke har noget at skamme sig over, hvad udbyttet af forhandlingerne om Ny Løn angår.

Medlemmerne af BUPL Viborg Amt under ét har haft de fjerdestørste lønstigninger i perioden med Ny Løn, mens gruppen af menige pædagoger, det vil sige assistenter, støttepædagoger og den slags, ligger på andenpladsen med en lønstigningsprocent på 18,8. Landsgennemsnittet er 17,4 procent. For seneste opgørelsesperiode - august 2002 til august 2003 - indtager BUPL Viborg Amt endog førstepladsen med en lønudvikling på lige ved 4,5 procent for assistenterne.

Da de centralt aftalte lønstigninger har været lige store for alle, uanset hvor i landet de arbejder, fortæller tallene, at BUPL Viborg Amt har været ret dygtige til at score Ny Løn. I hvert fald til de menige pædagoger.

Resultaterne er mindre prangende, når det kommer til ledergruppen. Siden 1998 har den del af medlemsskaren fået 18,3 procent lagt til lønnen, mens det på landsplan er 19,0 procent. Sonja Lorenzen er dog fortrøstningsfuld. På det seneste er der lavet aftaler, som efter Sonja Lorenzens regnestykke betyder, at efterslæbet er indhentet. Stadig er der dog en sten i skoen, som går både hende og Mogens Brinch Dinesen på.

"Vores suverænt største kommune, Viborg Kommune, kan vi ikke komme nogen steder med. Den har lagt en masse kompetence og ansvar ud til den enkelte institution og synes åbenbart, at det må være så spændende for lederne, at det bærer lønnen i sig selv," bemærker Mogens Brinch Dinesen.

Måske der her foreligger en af den slags situationer, som skal prøves i tvistløsningssystemet.