Ny Løn er godt for kvinder

Siden institutionslederne i 1998 overgik til Ny Løn, har de kvindelige af slagsen oplevet større stigninger i de lokale løntillæg end de mandlige. Kvindernes tillæg er således steget med 103 procent mod mændenes 86 procent. Samme tendens har gjort sig gældende inden for gruppen af menige pædagoger. Kvindernes tillæg er her steget med 83 procent, mens mændene har måttet nøjes med en stigning på 73 procent.

Tallene fremgår af BUPL's seneste og just offentliggjorte lønstatistik.

Selv om kvinderne altså har fået mest ud af de lokale lønforhandlinger, er bundlinjen den samme. Mændene er stadig lønførende. Årsagen er, at deres grundlønninger generelt ligger højere end kvindernes.

Lønstatistikken forklarer: "Overordnet er forskellen mellem mænds og kvinders lønniveau blandt ledere og assistenter ikke indsnævret siden overgangen til Ny Løn, men trods alt synes udviklingen i tillæggene, om end med begrænset gennemslagskraft, at virke i retning af en vis udligning af lønforskellene mellem mænd og kvinder. Eller sagt med andre ord: Kvinderne synes over tid at få mere ud af de lokale lønforhandlinger end mændene. Dette kan skyldes en tendens blandt de lokale lønforhandlere til at ville udligne kønsmæssige lønforskelle. Det kan dog også skyldes, at det er svært at give yderligere lønforhøjelser, i form af tillæg, til personer i den høje ende af lønspektret inden for stillingsgruppen uden i for høj grad at nærme sig andre kommunale stillingsgruppers lønniveau. Da mændene inden for BUPL's område er overrepræsenteret i den høje ende af lønspektret, vil dette i højere grad påvirke udviklingen i mændenes tillæg end i kvindernes."

De mandlige pædagogers lønforspring var august 2003 på 2,5 procent i forhold til kvinderne.



Mest til lederne. Den gennemsnitlige løn for BUPL's medlemmer steg fra august 2002 til august 2003 med 3,6 procent.

Den nøjagtig samme fremgang havde pædagogmedhjælperne, mens medlemmerne af Socialpædagogernes Landsforbund (SL) måtte tage til takke med 2,8 procent. Gennemsnittet for hele det kommunale arbejdsmarked var 3,8 procent.

Siden indførelsen af Ny Løn i 1998 har de forskellige stillingsgrupper inden for BUPL's område haft følgende lønudvikling:

Ikke-uddannede: 13,7 procent

Assistenter: 17,4 procent

Støttepædagoger: 16,6 procent

Souschefer: 16,9 procent

Ledere: 19,0 procent.

Medianlønningerne - det vil sige den løn, der deler gruppen i to halvdele, hvor den ene halvdel tjener mere og den anden halvdel minde en medianen - lå august 2003 for assistenter på 20.608 kroner, for støttepædagoger på 21.840 kroner, for souschefer på 22.641 kroner og for ledere på 25.795 kroner.



Ballerup bedst. Lønstatistikken har desuden rangordnet 30 store bykommuner efter lønniveau.

Højeste assistentlønninger er i Brøndby. Ballerup giver mest til souschefer, mens Holbæk er førende med hensyn til lederlønninger.

Med en anden-, en første- og en femteplads er Ballerup under ét den bedst lønnende af de 30 kommuner, som indgår i undersøgelsen.

Lønniveauet i de store bykommuner - defineret som kommuner med mere end 400 fuldtidsansatte inden for BUPL's overenskomstområde - ligger i øvrigt noget over landsgennemsnittet. For assistenterne drejer det sig om 125 kroner om måneden, for souscheferne 246 kroner og for lederne 522 kroner.

Inden for gruppen af store bykommuner er der også forskelle. De jyske kommuner halter især efter med assistentlønnen, hvorimod jyderne er ret godt med, når det kommer til lederlønningerne.

Lederne er i det hele taget dem, der har fået mest ud af overgangen til Ny Løn. Således stammer mellem en tredjedel og halvdelen af deres lønudvikling siden 1998 fra lokalt aftalte løntillæg.