Ny forskning: Livet bliver meget bedre uden skældud

Børn, der ikke får skældud, får et mere positivt livssyn, de er mere åbne og tillidsfulde over for omverdenen end børn, der får skældud. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som seminarielektor Erik Sigsgaard fra Videncenter for Institutionsforskning, CVU-Storkøbenhavn har lavet sammen med flere andre forskere.

Undersøgelsen viser samtidig, at skældud giver skadevirkninger på længere sigt i form af en udbredt mistillid, vrede, angst, skyld og skam.

"Børn, der ikke får skældud derhjemme, bliver heller ikke skældt ud i børnehaven og skolen, så der er tale om en god cirkel. Mens de børn, der bliver skældt meget ud, får det over hele linjen, fordi de møder verden med mistillid og lukkethed. Det ikke-udskældte barn møder derimod omverdenen med åbenhed, tillid og en forventning om, at voksne er nogle, der vil én, og som vil én det godt," siger Erik Sigsgaard.



Svært at lære. Børn, der får alt for meget skældud, har sværere ved at lære, viser undersøgelsen også. Som udskældt har man en tendens til at lukke af over for det, som voksne siger, og man har svært ved at tage imod.

"Men de voksne, der ikke husker at have fået skældud som børn, tror på sig selv og forventer noget godt af livet. Når de som børn havde brug for støtte, var der nogle voksne, der hjalp dem. Det udvikler en tro på, at livet er godt nok, og at problemer er til for at blive løst. Det betyder, at de uudskældte er langt mere åbne for at tilegne sig ny viden. Hvis man skulle gøre én ting - og kun én ting - for at hjælpe børns læring, så ville det være mest effektivt at halvere skældud," siger Erik Sigsgaard.



På samme måde som man før i tiden mente, at det var nødvendigt at slå børn for at få dem til at makke ret, mener mange nu, at man er nødt til at skælde ud. Ligesom næsten alle børn førhen blev slået, bliver cirka 97-98 procent af alle danske børn skældt ud i større eller mindre grad.

"Jeg er sikker på, at man om hundrede år ser tilbage på vores tid som temmelig primitiv og ret så uvidende om de store skadevirkninger, der er forbundet med skældud. De fleste ved, at det ikke er godt for børn at blive slået. Nu skal vi forske mere i, at det heller ikke er godt for børn at blive skældt ud, sådan som denne allerførste undersøgelse af ikke-udskældte børn viser."



Skældud smitter. Erik Sigsgaard har via sine foredrag og kurser om skældud fra 2002 til 2005 fået kontakt til 86 voksne, som ikke husker, at de er blevet skældt ud som børn. Alle har besvaret et omfattende spørgeskema, og nogle har bidraget med historier fra deres barndom, som har betydet meget for dem. I historierne kan man se, at de forældre, der ikke skældte ud, har benyttet sig af det, man med et moderne udtryk kalder anerkendende relationer.



"De uudskældte ser tilbage på deres barndom med stor glæde, og de omfatter deres forældre med stor taknemmelighed. Det er et gennemgående træk, at forældrene hjalp deres børn med at rede konflikter eller misforståelser ud i stedet for at straffe dem eller fordømme dem. De overbeskyttede ikke børnene, men støttede dem i at få tingene løst, så de ikke stod tilbage med skam eller skyld eller en følelse af, at de var forkerte," fortæller Erik Sigsgaard.



Både skældud og fravær af skældud smitter voldsomt, viser undersøgelsen. Voksne, der har fået skældud som børn, skælder også ud på deres egne børn. Mens voksne, der ikke har fået skældud ser ud til at følge deres forældres linje i forhold til en mere anerkendende opdragelse og fravær af sanktioner.

"Vi har historier om familier, hvor man i generationer tilbage ikke har fået skældud eller selv har skældt ud. Det har givet medlemmerne i disse familier meget bedre og tilfredsstillende liv. Tænk på, hvilken fremtid vi går i møde, hvis flere ville holde op med at skælde så meget ud," siger Erik Sigsgaard.





119 personer deltog

Via sine foredrag om skældud fra 2002 til 2005 er Erik Sigsgaard kommet i kontakt med 86 personer, der ikke erindrer, at de har fået skældud i deres barndom.

48 af dem husker ikke, at enten deres mor eller far har skældt dem ud, mens 38 ikke husker, at de fik skældud af deres forældre overhovedet. De har alle svaret på spørgsmål om deres opvækstvilkår, værdier og normer i deres barndomshjem og deres forhold til forældrene.

De 38, der slet ikke er blevet skældt ud, har desuden skrevet hver to historier om oplevelser i deres barndom, som har betydet meget for dem. 33 udskældte personer har også svaret på spørgeskemaerne, så undersøgelsen omfatter i alt 119 personer.



Derudover rummer undersøgelsen en gennemgang af forskning om sanktioner og opdragelse gennem 100 år, dog med særlig fokus på de seneste 30 års forskning. Formålet har været at kunne fremlægge, hvad man i dag kan sige om sammenhængen og følgevirkningerne af sanktionerende opdragelsespraksis.

Undersøgelsen har fået økonomisk støtte af SL og BUPL's udviklings-

og forskningsfond.