Norge; Private børnehaver i kortere snor

I Norge kan forældre fra 1. maj maksimalt afkræves 2750 kroner for en institutionsplads. Det gælder uanset, om deres barn bliver passet i en kommunal institution eller i en privat, der typisk drives af en forening eller af en gruppe forældre.

I dag skal forældre oftest betale mere for en privat institutionsplads end for en offentlig, men den forskel vil regeringen jævne ud.

Med reformen går det politiske flertal i nabolandet i modsat retning af regeringen herhjemme. Som omtalt på side 3 i dette nummer af Børn&Unge, vil socialminister Henriette Kjær (K) åbne for såkaldte privatinstitutioner, der skal have lov at kræve ekstra i betaling fra forældrene og på den måde tjene penge på pasning. En ordning, som også de nuværende selvejende institutioner og puljeinstitutioner kan vælge at benytte sig af.



Frygt for lukning. I Norge er cirka hver fjerde institutionsplads privat. En undersøgelse fra 2002 viste, at de private pladser generelt er dyrere end de offentlige. I gennemsnit skulle forældre betale knap 3400 kroner for en privat plads og 2725 for en kommunal.

Med reformen, der blev vedtaget i parlamentet Stortinget juni sidste år, skal forældrebetalingen i både kommunale og private institutioner sænkes. Det skal ske i to trin. Næste trin er planlagt til 1. august næste år, hvor det maksimale beløb for en institutionsplads skal ned på 1500 kroner.

Den norske regering betegner reformen som "den største satsning på børnehaver nogensinde."

Hos de private børnehavers landsforbund (PBL) tæller man på hjemmesiden ned til 1. maj. Alligevel er begejstringen til at overse. Daglig leder Arild Olsen frygter, at reformen vil medføre kaos og børnehavedød.

Den store, seriøse Oslo-avis Aftenposten bragte tirsdag i sidste uge en artikel om pædagogen Kari Pape, der ejer en børnehave i Oslo. Den vil hun lukke til sommer, så 54 børn står uden pasning.

"Jeg har været skeptisk over for hele reformen. Det bliver helt umuligt at tjene noget som helst på at drive private børnehaver. Vi skulle have fortsat i nybyggede lokaler, men da reglen om en maksimal pris kom, så jeg, at regnestykket ikke ville gå op. Staten siger velkommen til private aktører, men samtidig bliver det umuligt for os som bedriftsejere at få et vist overskud og at planlægge økonomien nogenlunde," siger Kari Pape, som har drevet børnehave i 16 år.



Minister afviser. Den ansvarlige minister for området, barne- og familieminister Laila Dåvøy (KrF), mener ikke, de private børnehaver har grund til at klage.

Hun henviser blandt andet til, at regeringen har øget tilskuddene til de private børnehaver for at skabe lige vilkår for alle forældre. I august sidste år blev tilskuddet til de private sat op med 33 procent, mens tilskuddet til de kommunale institutioner kun steg med 19 procent. Det har kostet den norske statskasse over to milliarder kroner, oplyser ministeriet.

Derfor mener Laila Davøy ikke, at de private børnehaver har grund til at klage.

"Alle børnehaveejere har kendt til maksimalprisen på forældrebetalingen siden børnehaveforliget i Stortinget i juni i fjor. Finansieringen er faldet på plads trinvis - ikke mindst efter, at driftstilskuddet til heldagspladser i private børnehaver steg med hele 33 procent fra august i fjor," lyder hendes svar i en meddelelse fra ministeriet.



Offentlig og privat skal ligestilles

Fra 1. maj gælder i Norge en maksimalpris på 2.750 kroner pr. barn pr. måned for en heldagsplads i alle offentlige og godkendte, private institutioner.

Reglerne giver mulighed for, at private kan kræve en højere betaling, men nåleøjet skal være trangt, understreger det norske børne- og familieministerium. Hvis alternativet er at nedlægge institutionen eller svække kvaliteten, kan prisen sættes højere. Men børnehavens ejer må lægge spørgsmålet frem for forældrene, der skal have fuldt indblik i økonomien, for at en sådan særordning vedtages.

Barn nummer to har krav på 30 procent søskenderabat, og barn nummer tre og derudover har krav på mindst 50 procent. Søskenderabatten skal gælde, selvom børnene går i forskellige institutioner, uanset om de er offentlige eller private.

Kommunen skal give graduerede priser til familier med de laveste indtægter.