Noget ved musikken

For helvede, hvorfor kan de ikke bare skide i midten," lyder det fra den lokumsansvarlige i orange vest, før han finder en nøgle og låser det overskidte lokum.

"Nu kan vi tilkalde en slamsluger, som gør det beskidte arbejde med at suge lortet ud," forklarer han.

Manden er kollega til Henrik Lund, der er Børn&Unges guide til toiletmiljøerne på Roskilde Festivals campingarealer. Henrik Lund, der er bedre kendt som H. Lund, leder til daglig Søndergårdens Fritidscenter i Roskilde. Under festivalen er hans jobbeskrivelse som medansvarlig for Søndergårdens Støtteforenings lokumsrens lidt en anden: Han skovler skidne underbukser, kondomer og menstruationsbind ud fra de turkisblå lokumsbokse eller jager ubudne graffitikunstnere på flugt.

"Det sjove ved arbejdet er at få til lov at lave noget helt andet, end jeg gør til daglig," siger han.

En anden pædagog, Børn&Unge møder i driften af festivalen, er den tidligere klubleder og nuværende direktør for roskildehallerne Dan Hacke. Han har ikke fingrene nede i skidtet ude på pladsen, men arbejder i festivalens politiske bagland som formand for Foreningen Roskildefonden, der i år arrangerer den 32. Roskilde Festival. Men politikerens motiv for at deltage er det samme som praktikerens.

"På festivalen er jeg bindeled mellem Roskilde Festival og Roskilde Kommune, og selvom jeg også til daglig samarbejder med kommunens folk er det noget helt andet at rejse sig fra sin kontorstol og komme herud på pladsen," siger han.

Dan Hacke og H. Lund er bare to af de mange pædagoger, der siden første Roskilde Festival i 1971 har deltaget som frivillige medarbejdere på festivalen, og begge herrer er garvede i hver deres metier.

I nu 12 sæsoner har H. Lund været praktisk gris på festivalen, mens Dan Hacke siden 1988 har holdt formandsposten i Roskildefonden. En karriere, der har rødder helt tilbage til de allerførste festivals i de spæde 70'ere, som pædagoger fra Roskilde stod bag.



Fra byfest til millionforretning. Siden 1930'erne havde de to organisationer Roskilde Byfestkomite og Roskilderingen arrangeret sæbekasseløb, tombolaer og lotterier for børn og unge på dyrskuepladsen i Roskilde. Arrangementerne havde karakter af en lille byfest, men i 1971 fandt amerikaneren Tony Busch, inspireret af den første Woodstock i 1969, på at lave en ungdomsfestival i Roskilde.

Den første festival var en fiasko, men Roskilde Kommune overlod arrangementet af den anden festival i 1972 til Foreningen Roskildefonden, der var en sammensmeltning af byfestkomiteen og Roskilderingen, som altid havde arbejdet med børn og unge.

Da det skete, var Dan Hacke ung medarbejder i roskildeklubben Viadukten. I klubbens bestyrelse mødte han Kai Strandgaard, der var aktiv i Roskildefonden og som førte ham ind i arbejdet på Roskilde festivalen. Også et andet bestyrelsesmedlem i Roskildefonden var klubmand. Erik Larsen havde i Roskilde startet den første ungdomsklub, og i 1972 overtalte han kommunen til at flytte festivalen ud på Dyrskuepladsen.

Dan Hacke husker det tydeligt.

"Skal du ud på beaten, sagde vi dengang," fortæller han.

Det var dengang rock hed beatmusik, og overskuddet fra festivalen var på små 200.000 kroner. I dag har Dan Hacke i mange år som formand for Roskildefonden været ansvarlig for det festivaloverskud, der de senere år er steget til et næsten tocifret millionbeløb. Milionerne bygger i år på 75.000 betalende gæsters forbrug og 20.000 flittige frivilliges hårde slid.

En fjerdedel af de frivillige er fondens egne medarbejdere, og andre frivillige har hjemstavn i Roskildes idrætsforeninger og spillesteder, eller de kommer fra støtteforeninger for byens ungdoms- og fritidsklubber. Derfor kan man med god samvittighed påstå, at Nordeuropas største festival længe var og stadig er drevet af frivillige, der til daglig arbejder med børn og unge, mener Dan Hacke.

"Der er kommet professionelle folk til, men i de første år var det klubfolk fra Roskilde, der samlede hippierne til festival på Dyrskuepladsen," fastslår han.



Fra Kinks til Kaizers. I 1972 mødte 15.000 beatnikker hver dag i tre dage op for at høre blandt andre grupperne Sha na na og Kinks, men i dag 31 år efter betrædes græsset på Darup Mark af op mod 110.000 danske og udenlandske gæster, campister, bandmedlemmer, groupies, medarbejdere og mediefolk. Sha na na og Kinks er skiftet ud med hovednavne som Kaizers Orkester, Blur, Metallica og Björk.

Dan Hacke glæder sig til Björk, men ellers er der ligesom for den jævnaldrende klubleder Henrik Lund få bands, der ringer klokker.

"Når jeg bladrer programmet igennem, genkender jeg ikke navnene. Jeg er blevet for gammel til musikken, men jeg kommer igen og igen for det fællesskab, der er opstået gennem 12 års foreningsarbejde på festivalen," siger den 49-årige klubleder.



Stjerner og vandbærere. Ligesom der på scenen er rockstjerner og vandbærere, er der i festivalens organisation brug for både politikere og praktikere. Hvor Dan Hacke bruger sine kræfter i festivalens politiske og ledelsesmæssige bagland, finder man H. Lund ude på pladsen blandt horden af skidende, pissende, ædende, råbende, berusede og musikelskende eller bare elskende, unge festivalgæster.

Dan Hacke er som formand for Roskildefonden festivalens bindeled til Roskilde Kommunes politikere og byrådsmedlemmer, og hans job består i at guide dem rundt på festivalarealerne.

"Jeg viser dem, hvilken succes festivalen er, ligesom jeg arbejder på at få Roskilde Kommune til at tilvejebringe flere vandposter, større campingarealer eller støtte til festivalens andre faciliteter," siger han.

Politikerne ser festivalens pæne sider, mens H. Lund oplever festivalen fra et væltet lokum. Tidligere solgte Støtteforeningen Søndergården pølser, frugt eller morgenmad på festivalen, men de seneste ni sæsoner har foreningens 80 medarbejdere renset 100 af festivalens i alt 1100 flittigt brugte lokummer.

Han er godt tilfreds med sin toilettjans.

"Når jeg fejer brugte kondomer, skidne underhylere, bræk og makrelstinkende menstruationsbind ud fra et toiletskur, er jeg vidne til et vigtigt stykke ungdomskultur," mener H. Lund.



Unges dannelsesrejse. I sin stab har H. Lund mange pædagoger, skolelærere og andre, der i deres civile liv arbejder med børn og unge. Han mener, at det netop er interessen for ungdomskultur, der ligger bag pædagogernes engagement i festivalen.

"Ligesom ungdomsklubben, der var den gamle barndommens gade, ser jeg festivaloplevelsen som en vigtig prøvelse for en ung på vej mod at blive voksen," siger han.

Mens vi taler kommer Dan Hacke forbi Søndergårdens base. Hans job består nemlig også i at se til de mange foreningsmedarbejderes ve og vel. Han er rørende enig i H. Lunds betragtning og uddyber.

"De yngste festivalgæster er cirka 14-15 år gamle og har meget at lære om livet. På festivalen er de fri for forældrenes snærende bånd, men samtidig har de et sikkerhedsnet i deres venner, som de følges med på festival. Når de prøver kræfter med alkohol, ser vennerne efter, at de ikke ligger på ryggen, mens de knækker sig," siger han.

Han mener, de unge gør sig mange vigtige erfaringer på festivalen.

"De unge får en rygsæk, der er dobbelt så stor med sig hjem, også selvom, der måske ikke er noget i den," siger han og fortæller, hvordan det er kutyme at brænde sit jordslåede tøj og teltet af, inden man forlader festivalen.

Også under koncerterne skal de unge passe på hinanden, påpeger Dan Hacke, der ser hele

festivaloplevelsen som en dannelsesrejse for unge i social adfærd.

"Det er imponerende at se, hvordan de samme unge, der i dag beskyldes for at være dybt asociale og individualistiske, herude på campingpladsen uden problemer ligger fem mand stærk i et topersoners telt," siger han.

Han er i det hele taget begejstret for den ro og orden, der hersker på pladsen

"Selvom her er over 100.000 mere eller mindre berusede og festende unge samlet på festivalpladsen i fire fulde døgn, foregår her mindre vold, og der sker færre ulykker, end på en aften i byen i Roskilde," siger han.



Festival er ferie. I år har H. Lunds egen 17-årige søn fået lov til at bo på campingpladsen.

"Mathias er kommet for at høre Metallica, ligesom jeg selv for mange år siden kom for at høre Clapton," siger faren, og påpeger, at det ikke kun er musikpublikummet, men hele organisationen, der undergår et generationsskifte.

Senest er festivalens talsmand gennem mange år, folkeskolelærer Leif Skov, gået af til fordel for den yngre Esben Danielsen fra spillestedet Gimle i Roskilde, og også i frivillige medarbejderkredse sker der forandringer.

"Ligesom spejdernes ulveunger med tiden bliver tropførere, oplærer vi vores unge medarbejdere til at føre foreningens opgaver videre," siger H. Lund, der dog i mange år endnu kan se sig selv som toiletrenser.

"Det er hårdt arbejde, vi udfører, men alligevel føles festivalugen som ferie fra hverdagen, fordi arbejdet er så anderledes," siger han.



En pengemaskine for klubberne

Ud over at bidrage til Foreningen Roskildefondens overskud der ubeskåret går til humanitære eller kulturelle formål, har deltagende sports- og kulturforeninger igennem årene tjent mere end 150 millioner kroner, der er gået direkte i foreningernes kasser. Roskildeklubbernes støtteforeninger er nogle af aftagerne, og Henrik Lund, der er leder af Fritidscentret Søndergården og ansvarlig i klubbens støtteforening anslår, at fritidscentret hvert år tjener 25.000 kroner på at drive lokumsrens på Roskilde Festival. Pengene bruges eksempelvis til en skitur.

Flere af Roskildeklubberne følger samme eksempel: Gadegårdens Fritidscenter driver en bollebod. Vor Frue Fritidscenter sælger morgenmad. Og Viadukten forpagter en garderobe.

I 2002 lavede 150 foreninger et overskud på 9.750.000 kroner.