Noget ved musikken

En tromme er ikke bare en tromme. Den kan også forvandle sig til et hat, og hvis man vender den om, kan man bruge den til at råbe ind i. Spørg bare børnene i daginstitutionen Grandgaard i Jelling. Det ved de faktisk en hel del om, for det har de lært af pædagogerne. Jelling Kommune i det midtjyske er en af de 19 kommuner i landet, som har været med i projekt Tusindkunst. Som et led i projektet har pædagogerne i kommunens otte daginstitutioner været i "mesterlære" for at blive bedre til at udtrykke sig praktisk-musisk sammen med børnene - og ikke mindst: For at lære at sætte børnenes egne udtryk i centrum for helt konkrete projekter og initiativer.

»Da vi modtog indbydelsen til projekt Tusindkunst, indkaldte vi samtlige ledere i kommunens daginstitutioner til en konference - først og fremmest for at få afklaret om der var kommunal opbakning og dernæst for at finde ud af, hvordan de mente, vi kunne blive bedre til at gøre kunst og kultur til en naturlig og integreret del af børnenes hverdag i institutionerne,« forklarer Pernille Lilliedahl, som er afdelingsleder i kommunens Børn- & Ungeforvaltning. Hun har også været leder af den kommunale styregruppe gennem hele projektet. Tilbagemeldingerne fra pædagogerne i institutionerne var klare:

"Vi kan sagtens finde ud af at sætte os i en rundkreds på gulvet og synge sammen med børnene. Vi kan også godt lave en tegning sammen med dem, men hvis der skal være kvalitet i det, vi laver, har vi brug for at blive opkvalificeret," lød det over hele linien.

Med det udgangspunkt blev hver enkelt institution nu bedt om at formulere præcis, hvor de følte sig begrænsede, og hvad de dermed ønskede at blive bedre til. Drømmene viste sig at gå i to retninger. Nogle ville noget indenfor musikken, mens andre drømte om at udvide deres horisont i det æstetiske arbejde med farver, former og materialer i institutionernes værksteder. De mange ønsker blev samlet og koordineret i styregruppen, og så blev der ellers etableret kurser og dannet netværksgrupper i samarbejde med en lang række lokale kunstnere, kunstpædagoger og musiklærere fra lokalsamfundet.

»Det, der var så vigtigt i den proces, var at finde nogle professionelle folk, som kunne inspirere pædagogerne, men samtidig også give dem nogle helt grundlæggende kompetencer på det musiske felt,« forklarer Pernille Lilliedahl.



Smid brillerne. Ligesom i flere af de øvrige institutioner valgte pædagogerne i daginstitutionen Grandgaard internt at dele sig i to lejre. I den ene gruppe besluttede man sig for at arbejde med billedkunsten, mens en anden tog fat i musikken under temaet "Musik, bevægelse og trommer".

»Trommen er et rigtigt godt instrument at tage udgangspunkt i, fordi den er rimelig nem at blive fortrolig med på forholdsvis kort tid,« forklarer Lone Hagensen, pædagog i institutionens vuggestue.

»Men når dét så er sagt, handler det jo slet ikke bare om at lære at spille på et bestemt instrument. Det væsentlige er at finde ud af, hvordan man bruger det i børnehøjde - at se hvilke muligheder, det rent faktisk rummer, hvis man tør smide sine egne briller og opleve med børnenes øjne,« fortsætter hun. Det undervisningsforløb, som Lone Hagensen og hendes kolleger har været igennem, er dels foregået i selve institutionen sammen med børnene og dels i musikskolens lokaler om aftenen. Underviseren har været en lærer fra den lokale musikskole.

»Dén vekselvirkning har været en utrolig god cocktail, fordi vi hele tiden har kunnet bevæge os fra praksis til teori. I timerne sammen med børnene har jeg for mit eget vedkommende haft meget fokus på at følge børnenes energi og spor, og det har givet mig et helt konkret holdepunkt at arbejde ud fra i den teoretiske del af forløbet,« siger Lone Hagensen. At institutionen er integreret med vuggestue, børnehave og fritidshjem under samme tag har samtidig også givet undervisningsforløbet en anden dimension.

»Det faktum, at børnegruppen har været blandet med både små og store børn i undervisningstimerne, har betydet, at jeg ind i mellem har været nødt til at stoppe op og tænke: "Hov, hvad gør jeg lige her. Nu er der en på fem år, som er et andet sted end de mindre børn. Hvor er han på vej hen, og hvad er det han har brug for?"«



Overskrider egne grænser. Opkvalificering af voksne har ikke bare været et centralt tema i Jelling. Også fra det tværministerielle råds side har man gennem hele forsøgsordningen lagt stor vægt på opkvalificering, fordi mange oplever en så stor mangel på forudsætninger, at det resulterer i berøringsangst i forhold til de musiske projekter og arbejdsformer. I den overordnede evaluering har det da også vist sig, at mange pædagoger føler stor usikkerhed, når de skal stille sig op og "være på" i de æstetiske arbejdsprocesser med børnene.

Lone Hagensen bryder sig ikke om ordet angst, men hun indrømmer gerne, at hun i dag føler sig personligt styrket. »Jeg tror, at ikke bare jeg, men vi allesammen er blevet stærkere i den her proces. Stærkere på den måde, at vi er blevet langt bedre til at lade børnenes egne udtryk være dynamoen i de skabende processer. Tidligere var vi måske lidt mere tilbøjelige til at afstikke nogle rammer, som de skulle bevæge sig indenfor. I dag lader vi dem føde og følge deres egne idéer uden løftede pegefingre. Både deres og vores univers er blevet større,« siger hun.