Ni spørgsmål til ni kandidater - Bente Sorgenfrey

De ni spørgsmål

1) Hvordan opnår BUPL større slagkraft?

2) Hvor længe kan BUPL klare sig som selvstændig fagforening?

3) Hvordan med Ny Løn, skal den forbedres eller afskaffes?

4) Hvordan fastholdes lederne som medlemmer af BUPL?

5) Hvordan stiller du dig til, at BUPL i lighed med Dansk Sygeplejeråd lader medlemmerne vælge forbundsformand ved urafstemning?

6) Hvis du skal vælge, hvilken hovedorganisation foretrækker du så: FTF eller LO?

7) Hvordan skal den offentlige sektor fornys, hvis den skal fornys?

8) Bør Danmark støtte USA's planer om at vælte Saddam Hussein, evt. ved militær hjælp?

9) Har du været, eller er du medlem af et politisk parti? Hvilket?



Forbundsformand Bente Sorgenfrey, 46 år: Pædagog fra Frøbel Højskolen i 1978, har gennemført Årskursus fra Danmarks Lærerhøjskole i 1993 og senest taget en Masteruddannelse (MPA) i offentlig ledelse. Arbejdede ni år som pædagog, før hun i 1987 blev valgt og ansat i BUPL København, hvor hun havde siddet i bestyrelsen siden 1981. Blev i 1990 valgt som formand for BUPL København, men skiftede i 1994 formandskasketten ud med et lederjob i Hillerød. Det blev dog en kort karriere, idet hun i marts 1994 blev valgt som forbundsformand.



1) Ved at sætte dagsordner og komme med bud på, hvordan det pædagogiske område skal udvikle sig. Gennem vort pressearbejde har vi formået at blive en af de mest citerede faglige organisationer, fordi vi har haft klare og præcise budskaber. Vi skal blande os, ikke om en sur NEJ-organisation, men som en organisation, der med konkrete bud ønsker at medudvikle velfærdssamfundet og det pædagogiske område.



2) Fusionen med PMF blev desværre ikke til noget - den kunne ellers have styrket vor position som den stærkeste på det pædagogiske og den næststørste på det offentlige område. Jeg tror, at vi inden for en kort årrække igen må gøre vor stilling op: skal vi fortsætte som selvstændig organisation, eller skal vi gifte os med andre?



3) Tilbage til det gamle lønsystem skal vi ikke, men Ny Løn har vist sig ikke at være det bedste alternativ. Ny Løn er for stiv i formen og ikke tilpasset den kultur og arbejdsform, der er på det pædagogiske område. Jeg forventer derfor, at vi frem til OK 2005 arbejder på at få skabt et kombineret lønsystem, der har central- og decentral løn, men hvor lønsystemet i højere grad er tilpasset vor organisering og arbejdspladskultur.



4) Lederne fastholdes, hvis de oplever, at de og deres særlige arbejdsopgave bliver taget alvorligt af de øvrige medlemmer og af BUPL's tillidsvalgte. For BUPL vil det være en katastrofe, hvis lederne forsvinder, og derfor skal organisationen strække sig langt for at imødekomme ledernes krav. Med de beslutninger, der er lagt op til på kongressen, skabes et godt grundlag. Vi vil kunne give dem god rådgivning og støtte i deres ledelsesopgave, noget ingen andre kan tilbyde dem i dag.



5) Som forbundsformand kan jeg vel ikke sige andet end ja, ellers vil jeg blive opfattet som én, der ikke tør lade sig vælge ved urafstemning. Så ja, men jeg vil tillade mig at være bare lidt betænkelig. Der kan gå amerikansk valgkamp i et sådant valg, og formanden vil i princippet kunne blæse kongressens beslutninger en lang march, hvilket må siges at være uholdbart. Men er urafstemning det mest demokratiske, og er det det, der kan skabe opbakning fra medlemmerne, skal man arbejde videre med et sådant forslag.



6) Jeg foretrækker FTF, men gerne et stærkere og mere synligt FTF samt et tættere samarbejde med de øvrige hovedorganisationer. Hvilket jeg da også forventer bliver fremtiden, blandt andet gennem det arbejde, der er sat i gang under overskriften "FTF - en handlekraftig hovedorganisation".



7) Den offentlige sektor skal fornys, men ikke gennem Fogh Rasmussens projekt "Velfærd og valgfrihed", hvor der er mere afvikling end udvikling. Jeg kan ikke med få ord beskrive, hvordan jeg kunne tænke mig en fornyelse af velfærdssamfundet, men blot sige, at vi sammen med andre faglige organisationer skal skabe alternativer til ovenstående projekt.



8) Jeg ser gerne Saddam Hussein væltet, da han er en trussel mod verdensfreden, men jeg er grundlæggende et fredselskende menneske og elsker Nordal Griegs sang "Kringsat af fiender", hvorfra sætningen "krig er foragt for liv - fred er at skabe" stammer. Skulle nogen sætte Saddam ud af spillet, vil jeg dog ikke fælde en tåre.



9) Da jeg gik på seminariet tilbage i 1976 meldte jeg mig ind i Kommunistisk Arbejder Parti (KAP), et maoistisk parti på den yderste venstrefløj. Her søgte jeg efter den rette lære frem til 1981, hvor jeg meldte mig ud på baggrund af partiets politik på blandt andet det internationale område. Siden har jeg ikke været partiorganiseret, men har på det seneste primært stemt på SF, selvom jeg synes, de er for forbeholdne overfor EU.