Nej til mere skole i SFO'erne

SFO'erne skal ikke skolificeres og smelte sammen med skolen. Det mener 79 procent af SFO-lederne, som i en ny landsdækkende undersøgelse lægger vægt på, at skolefritidsordningerne stadig skal være et sted, hvor børn opholder sig uden at deltage i skolelignende aktiviteter. Til gengæld ser skolelederne gerne, at der bliver mere skole i SFO'erne. Kun 44 procent af skolelederne mener, at det er godt for børns dagligdag, at deres hverdag er præget af en forskellighed i aktiviteterne i skole og SFO.

Undersøgelsen er gennemført af lektor ved DPU Søren Langager og baserer sig på besvarelser fra 1342 personer, heraf 371 SFO-ledere, 388 skoleledere og 583 pædagogmedhjælpere. Undersøgelsen er støttet økonomisk af PMF.

Baggrunden for undersøgelsen er dels at skulle kortlægge de pædagogiske opgaver i SFO og pædagogmedhjælpernes funktioner her. Dels at pejle praksis og pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og SFO i en tid, hvor der er stor politisk interesse for, hvad de 200.000 børn i SFO beskæftiger sig med. Der er et stort politisk ønske om at skabe større helhed mellem skole og SFO og for at få samordnet de kommende læreplaner på småbørnsområdet med skolens undervisning.

Stig G. Lund, konsulent i BUPL og ansvarlig for forbundets politik på fritids- og skoleområdet mener, at undersøgelsen viser en tendens til, at både lærere og pædagoger har fokus på deres fags kerneydelser.

"Det er glædeligt, for det samarbejde, som skal være der, bliver nemmere, når begge parter ved, hvad de skal og kan yde. Det er netop den gensidige respekt for hinandens faglighed, der er afsæt for de diskussioner, vi har mellem BUPL og Danmarks Lærerforening," siger han.

Når et flertal af SFO-lederne ønsker at værne om skolefritidsordningernes egenart, kan det skyldes, at samtlige SFO-ledere mener, at SFO spiller en særlig rolle for børnenes sociale udvikling og omgang med hinanden. Og samtidig mener både SFO-ledere og pædagogmedhjælpere, at børn, som har det svært i skolen, ser ud til at trives bedre i skolefritidsordningen.

Stig G. Lund mener, at der er behov for at få tydeliggjort, at fritiden i det moderne samfund har stor betydning for børns opvækst.

"Fritiden giver børn mulighed for udfoldelser, der er noget andet end det indlæringsmæssige. Børn lærer at samarbejde på tværs af alder, og de lærer at begå sig i forskellig sammenhænge på en anden måde end i skolen. Fritidsinstitutionerne har et bredt og rummeligt barneperspektiv, man ser ikke kun på børns behov for læring, men også på personlighedsudviklingen. Venner og gode kammerater fylder meget mere, og børn får mulighed for at øve sig i at fungere i et fællesskab og lære at tage et medansvar, hvilket givetvis kan være med til at forhindre mobning," siger han.

Stig G. Lund mener desuden, at fritidsinstitutionerne er vigtige, fordi der trods nedskæringer stadig er voksne, der har tid til at lytte til børnene og alt det, de tumler med.

"Derfor er det vigtigt for børnene, at de stadig har to miljøer at bevæge sig imellem. Fritidsinstitutionerne skal ikke være et halehæng til skolen, børn skal have en hverdag, hvor der både er fokus på de formelle og de uformelle færdigheder," siger han.