Når flid straffes

Marie-Louise Hemmeth, 31-årig københavner, har hængt i, siden hun januar i år blev uddannet som pædagog. Fast stilling på fuld tid har hun endnu ikke fundet. Til gengæld har hun taget alt det vikararbejde, der var at opdrive. I forventning om at arbejdserfaringen ville stille hende bedre, når hun søgte job, og fordi hun også økonomisk fik noget ud af at gå på arbejde i stedet for at ligge hjemme på divaneseren.

Siden hun sprang ud som pædagog i vinter, har der kun været to uger, hvor hun slet ikke har haft noget at bestille. I de øvrige 32 uger har hun været i gang. Et par uger kun en enkelt dag, mens timetallet i de resterende har varieret fra 18 til 40. En typisk arbejdsugen har været på 26-28 timer.

Lønnen er blevet suppleret med dagpenge i de uger, hvor hun har haft mindre end 29,5 timers arbejde. Den slags uger har der været 19 af, mens hun i resten er kommet over grænsen, hvor der ikke suppleres op med dagpenge.

Lønnen har hen over perioden ligget på i gennemsnit 3800 kroner om ugen. De 800 kroner skyldtes dagpengene, mens de 3000 kroner var "rigtig" løn.

Havde hun slet ikke haft arbejde, men udelukkende hævet dagpengene, som i hendes tilfælde er beregnet efter den lave dimittendsats på 69 kroner i timen, ville indkomsten i runde tal have været 1250 kroner lavere om ugen.



Offentlig forsørgelse. Det har for Marie-Louise Hemmeth altså betalt sig at flintre rundt som vikar. Også økonomisk. Men med det er det måske snart slut. Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at begrænse adgangen til supplerende dagpenge, er det så som så med de økonomiske incitamenter til at påtage sig deltids- og vikararbejde. Det vil i en lang række tilfælde bedre kunne betale sig ikke at arbejde end at arbejde på deltid.

Regeringen foreslår de supplerende dagpenge afskaffet, når den ugentlige arbejdstid overstiger 22 timer - mod i dag 29,5 timer. En sådan regel havde for Marie Louise Hemmets hidtidige karriereforløb betydet, at hun i gennemsnit ville have tjent 800 kroner mindre om ugen, end hun faktisk har gjort.

Regnestykket - før og efter:

Før: 25 vikartimer om ugen a 120,46 kroner plus 12 timers supplerendende dagpenge a 69 kroner. I alt 3800 kroner.

Efter: 25 vikartimer om ugen a 120,46 kroner, men ingen dagpenge, fordi hun har haft mere end 22 timers arbejde. I alt 3000 kroner.

Indtægtstab per uge: 800 kroner.

Kun fordi Marie-Louise Hemmeth er på den lave dimittendsats, får hun mere ud af 25 timers arbejde end af 37 timers dagpenge. I fald hun havde været på højeste dagpengesats, kunne hun med de regler, regeringen nu foreslår, tjene mere ved gå fra deltidsarbejde til offentlig forsørgelse på fuld tid.



Skræmmende. Marie-Louise Hemmeth synes, det er skræmmende, hvis situationen går hen og bliver den, at det bedst kan betale sig ingen ting at lave.

"Det vil da ikke være specielt motiverende. Jeg ved fra de få uger, hvor jeg ikke har haft vikararbejde, hvor let man har ved at finde sofaen tiltrækkende. Jeg har taget alle de vikariater, jeg kunne få, fordi jeg mente, at det var godt for mine udsigter til at få fast job, men selvfølgelig også, fordi jeg kunne tjene penge ved at være i gang," siger Marie-Louise Hemmeth, som mandag i indeværende uge fik positiv respons på en stillingsansøgning. 15. september starter hun i en fuldtidsstilling som pædagog i et bofællesskab og værested for sindslidende voksne.

"Jeg er jublende lykkelig og i øvrigt overbevist om, at det har været vigtigt for dem, der ansatte mig, at de kunne se, at jeg parat. Det havde de måske ikke ment, at jeg var, hvis jeg havde siddet og ventet derhjemme."



4500 pædagoger i fare

Pædagogfaget, i tiltagende grad præget af midlertidige ansættelser og deltidsansættelser på grund af kommunale nedskæringer, vil blive hårdt ramt af regeringens planer om at mindske adgangen til supplerende dagpenge. Arbejdsløshedskassen BUPL-A vurderer, at to ud af tre ledige pædagoger vil blive stillet ringere end i dag.

Regeringens forslag indebærer:

- Ingen supplerende dagpenge, hvis arbejdstiden overstiger 22 timer pr. uge. I dag er grænsen 29,5 timer.

- Slut med supplerende dagpenge til løsarbejdere og vikarer efter 52 uger. I dag gælder begrænsningen kun folk med fast deltidsbeskæftigelse.

- Beregningsperioden for dagpenge ændres fra tre til seks måneder. Vurderes især at få betydning for nyuddannede, som vil være længere tid på den lave dimittendsats.

- Indtægter ud over 25.000 om måneden omregnes til timer og udskyder retten til dagpenge.

4500 ledige medlemmer af BUPL-A er i fare for at blive berørt af ændringer. De 2500 af dem er vikarer, mens de sidste 2000 er folk med fast deltidsansættelse.

Regeringen mener at kunne spare 800 millioner, stigende til 1200 millioner kroner med sine forslag. De blev i første omgang lanceret som et opgør med de højtlønnedes eksotiske brug af dagpengesystemet, men ved nærmere eftersyn viser de sig primært at ramme de lavtlønnede og yderligt placerede på arbejdsmarkedet.