Når få er alt for mange

Seksuelle overgreb mod børn er noget af det grimmeste. Om der så bare er ét tilfælde, er det for meget. Derfor er det heller ikke med armene i vejret, at BUPL nu fremlægger sin egen undersøgelse af fænomenets omfang. Undersøgelsen afslører nemlig, at pædagoger - forsvindende få, men efter enhver målestok dog for mange - forgriber sig mod børn i deres varetægt.

BUPL har i perioden 1995-2002 registreret 63 sager, hvor medlemmer er kommet under mistanke. Der er fældet dom over tre medlemmer for at have forbrudt sig mod børn, mens disse befandt sig i daginstitutionen. I yderligere fire tilfælde er medlemmer dømt skyldige for overgreb begået uden for daginstitutionens enemærker.

I alt blev der rejst sigtelse i 19 sager. Sigtelsen blev frafaldet i 10 af sagerne. I syv af de ni sager, som blev pådømt, lød dommen "skyldig", mens de sigtede blev frikendt i de sidste to.

Blandt de dømte er ingen kvinder, selv om otte af hunkøn har været udsat for mistanke.

Opgørelsen beror på tilbagemeldinger fra det kriseberedskab, BUPL stiller til rådighed for institutioner og personer ved alvorlige ulykker eller mistanke om seksuelle overgreb.

Medtaget er alene de sager, som BUPL-fagforeningerne bliver involverede i og derfor har et nært kendskab til. Mistanker om seksuelle overgreb, som bliver ordnet i mindelighed, sager, hvor det mistænkte medlem ikke har ønsket BUPL's indblanding, samt sager, som BUPL kun løseligt bliver informeret om, er ikke talt med.



Forbilledlig praksis. Bag de fleste mistanker står forældre. Mistanker, fremsat af forældre af anden etnisk herkomst, skiller sig ud. Tendensen er, at disse forældrene reagerer meget voldsomt, og at de rejser mistanke om uhyrlige overgreb. Det skal bemærkes, at i ingen af disse sager er nogen fundet skyldig.

Det indsamlede datamateriale indeholder også vidnesbyrd om, at forældre mistænker en pædagog i ond tro, altså alene for at skade pædagogen eller institutionen.

Mistankerne, som i øvrigt også kan komme fra kolleger, den kommunale forvaltning og børnene, bliver håndteret meget forskelligt - og ikke altid lige smart. Overdreven åbenhed eller overdreven lukkethed om sagerne er begge af det onde.

Der er dog også kommuner og institutioner, som bærer sig forbilledligt ad.

»Det vil groft sagt sige, at forvaltningen og institutionen holder hovedet koldt og undersøger sagen selv, uden at uvedkommende bliver indblandet. Vurderer de, at politiet skal indblandes, sørger de for, at sagen kommer så få mennesker som muligt for øre,« lyder BUPL's signalement af den gode fremgangsmåde.



Ukendte skæbner. Alene det, at mistanken formuleres og bliver spredt, kan få de alvorligste konsekvenser. Selv om mistanken viser sig aldeles ubegrundet, ender det ofte med, at pædagogen må forlade jobbet, kommunen eller sågar faget.

Undersøgelsen tegner tre typiske forløb.

- Pædagogen bliver aftalt ud af jobbet, fordi institutionen hverken kan leve med de rygter, som kan sprede sig i forbindelse med sagen, eller med en usikker personalegruppe.

- Pædagogen får job et andet sted i kommunen, men rygterne spredes, og pædagogen siger op eller aftales ud.

- Pædagogen får job et andet sted, men må på grund af psykiske eftervirkninger af sagen sige op. Pædagogen rammes så hårdt af mistanken, at vedkommende får et sammenbrud, muligvis med misbrugsproblemer i kølvandet. Vedkommende holder op med at arbejde som pædagog, bliver ledig eller får job i et helt andet fag.

13 af de 63 pædagoger, der har været under mistanke, har således forladt faget. 15 af de mistænktes skæbne er ukendt. Potentielt en grim tanke.