Modulering

Hvorfor betale for mere, end man får? Det spørgsmål stiller Venstre i Århus på vegne af kommunens forældre. Partiet har fremsat et forslag om at indføre en taxameterordning for pasning i kommunens daginstitutioner. Det skal i følge Venstre sikre, at man kun betaler for det antal timer, man har sit barn i institution. Taxameterordning og modulordning bruges ofte i flæng, men der er strengt taget forskel: I en taxameterordning betaler man kun for den tid, der er gået. I en modulordning betaler man for et tidsrum, også selv om man henter sit barn, før det tidsrum er gået. Og betaler ekstra, hvis barnet er for lang tid i institutionen.

For ti år siden var moduler tidens hotte emne, og Venstre i Århus har også tidligere foreslået en taxameterordning. Nu har partiet støvet forslaget af igen, og denne gang er der politisk opbakning til det. De konservative, radikale, og Dansk Folkeparti støtter nemlig forslaget, og tilsammen har de et snævert flertal i byrådet med 16 mandater ud af 31, og partiet har smidt det på bordet igen. Venstre mener, forældrene gerne vil have en sådan ordning, selv om de i dag nyder fleksibilitet:

»Selv om man allerede i dag kan hente og bringe efter behov, skal man stadig betale for en hel- eller halvdagsplads. Vi vil gøre det muligt for forældrene at vælge et interval af timer i en daginstitution, og de skal så betale alt efter hvor lang tid, de bruger,« siger byrådsmedlem Jens Winther fra Venstre.

Ordningen går også ud på at tilskynde forældrene til at være mere sammen med deres børn:

»Det primære er ikke at spare nogle penge, men at tilskynde forældrene til at have børnene hjemme noget mere af tiden,« siger Jens Winther. Altså en form for adfærdsregulering.



Betinget ja fra forældre. Ifølge en meningsmåling, PLS Rambøll har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten, siger forældrene i Århus ja til en taxameterordning. De siger dog også, at de ikke vil betale for den med en nedskæring i personalenormeringen. Hvordan ordningen skal betales, ligger stadig hen i det uvisse. Venstre siger, at de vil strække sig langt, for at det ikke skal blive dyrere for dem, der har deres barn i institutionen på fuld tid. Så er der næsten kun personalet tilbage at spare på.

Rådmand Flemming Knudsen (S) fra Magistratens 1. afdeling, Familie og Beskæftigelse, har det politiske ansvar for børnepasningen. Han tror ikke, forældrene er fuldt ud klar over konsekvenserne af en taxameterordning:

»Det lyder jo forjættende, at man kun skal betale for det, man får. Men det giver mindre fleksibilitet for forældrene, for de skal vide lang tid i forvejen, hvad deres behov er,« siger han.

Flemming Knudsen er ikke i tvivl om, at en sådan ordning vil føre til forringelser:

»Det kommer til at kræve ekstra administration, og den tid går fra børnene. Man flytter ressourcerne fra velfærd til administration og bureaukrati. I pladsanvisningen i Århus oplever man ikke en storm af henvendelser om mere fleksible pasningsmuligheder. Tværtimod er forældrene glade for, at de ikke 14 dage i forvejen skal kunne forudse deres pasningsbehov,« siger Flemming Knudsen.



Tilfredshed. I Skjern Kommune har man haft modulpasning i 10 år, og ordningen er løbende blevet udbygget. I år har man indført de samme fem moduler i alle daginstitutionerne i kommunen: 10, 25, 35, 42 eller fuld tid på 48 timer. Pladsanviser i Skjern Kommunes Kultur- og Socialforvaltning Anna Mikkelsen siger, at Skjern Kommunes normering er lige så god som andre steder:

»Vi regner normeringen ud efter antal tilmeldte børn gange det antal timer, de er tilmeldt, og så har vi en normeringsbrøk afhængig af børnenes alder. Der skal bare lidt mere planlægning til med moduler, for det kan jo godt være, at nogle af dem, der vælger modulet på 25 timer, vælger at fordele timerne på tre hele dage, så børnene ikke er der de to dage i ugen,« siger hun.



Omdefinering. Sagsbehandler i BUPL Ringkøbing Amt Jan Thygesen er

uenig med Anna Mikkelsen i, at alle i Skjern er tilfredse:

»Det er ikke blevet dyrere i Skjern for de forældre, der bruger fuld tid, men det er, fordi man i Skjern har skåret ned på personalet, så det er personalet, der betaler for modulordningen. De skal bare løbe hurtigere,« siger han.

Skjern Kommune har den dårligste normering i Ringkøbing Amt, siger Jan Thygesen:

»Når man i Skjern regner normeringen ud, bruger man som faktor børnenes fremmøde i stedet for institutionens åbningstid. Det betyder faktisk, at hvis man flyttede en almindelig 40-børns Holstebro-børnehave til Skjern - med de samme børn, med det samme fremmøde - ville børnehaven miste 55 personaletimer om ugen.«



Intet at hente. Rejsesekretær i BUPL Lars Nielsen kan heller ikke få øje på nogen argumenter for at indføre taxameterordninger:

»De borgerlige er meget interesserede i at lave deltidspladser. Men der er ikke nogen, der efterspørger det. De fleste vil have fuldtidspladser. Ikke engang i en konservativ kommune som Frederiksberg kan man sælge idéen. Her lavede man forsøg med halvtidspladser i vuggestuen, men har måttet konstatere, at forældrene ikke efterspurgte dem.«

Lars Nielsen ser en linje i de forsøg, kommunerne har lavet med ordningerne:

»Mange kommuner har forsøgt at indføre taxameterordninger, men er gået væk fra det igen, fordi der ikke er noget at hente økonomisk. Der er jo ikke nogen steder i dag, hvor man har overnormering. Personaleressourcerne er i høj grad indrettet efter, at der er mange pædagoger på arbejde, når der er mange børn, og få, når der er få børn tilstede.«

Lars Nielsen kan heller ikke se, at der skulle kunne komme ekstra pladser ud af det:

»Der frigives ikke nogen pladser ved at indføre en taxameterordning. For der vil kun være lidt tid at hente i ydertimerne. Mellem klokken 8 og 15 er der typisk fuld belægning. Den eneste rendyrkede taxameterordning, jeg kender til, er den, man forsøgte sig med i Lundtoft Kommune i Sønderjylland for 10 år siden. Det viste sig, at der ikke var nogen fordel at hente økonomisk, og de opgav den da også. Og i dag er der endnu mindre at hente: Siden dengang har skruen fået en tand til over hele landet: Vi passer i dag 60.000 flere børn med de samme personaleressourcer. Indfører man taxameterordninger i dag, vil den eneste konsekvens være, at kommunerne taber forældreindtægt. Der er ikke noget at hente på personalet, for der er skåret ind til benet allerede.«

Århus Kommune forventer, at en taxameterordning vil blive drøftet i løbet af foråret. Hvis ordningen bliver vedtaget, kan den tidligst træde i kraft til

nytår 2003, oplyser Socialforvaltningen.



Taxameter/modul

En taxameterordning betyder, at forældrene kun betaler for de timer, de bruger. I sin yderste konsekvens stempler man ind og ud, når barnet afleveres og hentes. I en modulordning køber man en fuldtids- halvtids- eller kort eftermiddagsplads. Man betaler for tidsrummet, for eksempel 10-14, ligemeget om man eventuelt henter sit barn, inden modulets sluttidspunkt udløber. Forældrene risikerer bøder, hvis de overskrider det valgte modul. En anden modulordning er at købe fem timer ad gangen, som man kan placere, hvor man vil på dagen. Hverken KL eller BUPL har p.t. noget overblik over de forskellige modulordninger. BUPL er dog i gang med at undersøge området.



Hvor udbredt er taxameter-/modulordninger

I dag findes der ikke nogen deciderede taxameterordninger, men i SFO'er er modulordninger meget udbredt. Derudover findes modul-ordninger for andre institutionstyper i følgende kommuner: Skjern, Egvad, Ringkøbing, Viborg, Glad-saxe, Herlev og Værløse (baseret på tilbagemeldinger fra 10 fagforeninger i BUPL).

KL oplyser endvidere, at der findes modulordninger i følgende kommuner: Billund, Brædstrup, Odense, Munkebo og Skive.



Modulpriser i Skjern

For børnehaver:

1.610 kroner om måneden

for 48 timer om ugen = fuld tid

1.350 kroner for 42 timer

1.125 kroner for 35 timer

805 kroner for 25 timer

325 kroner for 10 timer