Mobning: Forskere efterlyser mobbehistorier

Både børn, unge og voksne kan dele deres mobbe-erfaringer med andre. Samtidig bidrager de til et nyt, stort forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Er du blevet mobbet, eller har du selv mobbet? Så skriv til os.

Sådan lyder opfordringen fra en gruppe forskere på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Efterlysningen er et led i det store forskningsprojekt eXbus - Exploring Bullying in Schools - der har til formål at undersøge, hvordan mobning og mobbekulturer opstår.

"Vi har allerede fået en del historier. Men det vil være en stor hjælp i vores arbejde, hvis endnu flere vil bidrage til projektet med deres erfaringer," siger ph.d. stipendiat Helle Rabøl Hansen, Institut for Pædagogisk Psykologi.

Rigtig mange bliver i deres barndom forfulgt, ignoreret eller holdt uden for, og forskerne oplever ofte, at mobbeofre har behov for at fortælle deres historier og dele dem med andre. Det får de nu mulighed for på projektets hjemmeside, hvor et udvalg af de personlige mobbeberetninger vil blive lagt ud.

Men hjemmesiden vil også være et sted, hvor studerende, pædagoger og lærere kan finde cases, der kan give dem indsigt i mobning. For forskerne er beretningerne interessant læsning, fordi de ad den vej kan blive klogere på mobningens væsen.

"Det er karakteristisk for de historier, der indtil nu er kommet ind, at de står krystalklart helt ned i detaljen, som var de oplevet i går. Det er beskrivelser af isolation og ensomhed, og vi ser også, at mange søger årsager i

sig selv på, hvorfor lige netop de er blevet mobbet. Men fra forskningen ved vi, at det ikke er den enkeltes "skyld". Der er mange faktorer involveret," fortæller Helle Rabøl Hansen.

Forskningsprojektet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole rummer en lang række delprojekter og løber frem til 2011. Det er sat i værk, fordi der herhjemme mangler udførlige undersøgelser af, hvad det er for nogle processer, der fører til mobning.

"Vi har statistik på omfanget af mobning, men meget lidt kvalitativ forskning i fænomenet. Den slags undersøgelser findes i udlandet, men de er domineret af, at man her søger årsagen til mobningen hos det enkelte individ. I vores forskningsprojekt leder vi efter komplekse sammenhænge, siger projektets forskningsleder og professor på Institut for Pædagogisk Psykologi, Dorte Marie Søndergaard.

I forbindelse med indsamlingen af mobbehistorier er der foreløbig kun kommet beretninger fra ofrene. Men forskerne hører også gerne fra mobbere og fra mennesker, der passivt har set på mobningen.

"Det er nok urealistisk at forestille sig, at man kan udrydde mobning helt. Men det er vigtigt med viden, så alle der arbejder med børn kan få kendskab til de mekanismer, der ligger bag. På den måde kan der udvikles nogle redskaber, som reducerer mobningen," siger Dorte Marie Søndergaard.



Send din historie Mobbehistorier mailes til exbus@dpu.dk

De kan også sendes til DPU

att.: eXbus

Tuborgvej 164

2400 Kbh. NV



Der gives ikke feedback på historierne, men alle læses af forskerne, og en del bliver senere lagt ud på hjemmesiden www.exbus.dk under "Galleriet". Før en offentliggørelse sørger forskerne for, at personerne ikke kan identificeres.







Fem tips til forældre

mod mobning

• Giv dit barn opmuntring til at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen. Det er en god erfaring for dit barn at få forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig sikrer det, at alle børn i gruppen får legeaftaler.

• Tal ikke dårligt om de andre børn i børnehaven - eller om deres forældre. Negative ord om dit barns børnehavekammerater forplanter sig let til modvilje mod bestemte kammerater. Positive attituder giver som regel god respons.

• Indfør social fødselsdagspolitik. Det ''gør ondt'' på det barn, der ikke inviteres med, hvis invitationer forbeholdes særligt udvalgte i gruppen. Invitér enten alle piger, alle drenge eller hele stuen. Den ordning finder de fleste retfærdig. Tal eventuelt på forældremøderne om fælles fødselsdagsordninger.

• Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er "i klemme" i børnegruppen, har brug for en håndsrækning fra et andet barn. Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, "vokser" indeni.

• Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Det er svært at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er alene og har brug for legeaftaler og venskaber. Det er lettere, hvis de andre forældre er positive og lyttende.

Kilde: www.redbarnet.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.