Mobning begynder i børnehaven

Intriger hører ikke kun til i skolen eller på arbejdspladsen. Allerede i børnehaven oplever børn, at deres bedste veninde pludselig vender sig imod dem og lukker dem ude af legen i en dag eller i flere uger.

Et nyt, stort forskningsprojekt, hvor 125 børn fra fire til otte år er blevet interviewet, viser, at børn allerede i børnehaven har smertelige erfaringer med at blive drillet og at blive udelukket fra fællesskabet.

Forskerne bag projektet mener, at de første streger til de mønstre, som fører til decideret mobning i folkeskolen, bliver slået i børnehaven. Til gengæld viser praktiske erfaringer fra børnehaver og skoler i tre kommuner, som har deltaget i et følgeprojekt, at en målrettet indsats mod mobning i børnehaven kan bryde mønsteret.

Forskningsprojektet er udført af Center for Barndoms- og Ungdomsforskning ved Roskilde Universitet i forbindelse med Red Barnets projekt 'Fri for Mobberi'.

De 125 interview med børnene er nyskabende i mobbeforskningen i Danmark. Normalt er der kun fokus på skolebørnene, men denne gang har forskerne også spurgt børnehavebørnene, hvordan de oplever konflikter og drillerier.



Lukket ude. Jan Kampman, professor på Roskilde Universitet, har stået i spidsen for forskningen, og han har været med til at interviewe børnene.

"Decideret mobning, hvor et eller flere børn systematisk udelukker eller driller et andet barn i længere tid, findes ikke i børnehaven, men mange børnehavebørn har oplevet at blive lukket ude fra legen, og for flere er det smertelige erfaringer. De bliver ikke bare kede af det, de bliver ulykkelige. At være med i legen eller ikke at være med i legen betyder alverden for børnene, og det er afgørende for barnets velvære," siger Jan Kampman.

Interviewene viser, at der for børnene ikke er noget vigtigere end at være med i fællesskabet og at have gode venner. Glem alt om god økologisk frokost, skovture og ture i teatret. Hvis et barn ikke bliver lukket ind i fællesskabet, er alt andet ligegyldigt.

"Hvis børnene ikke har nogen at lege med, bliver de udelukket fra at være aktivt til stede. Selvfølgelig er det vigtigt, at der er gode pædagoger til at sætte rammerne, men ni ud af ti gange, hvor børn er kede af at komme i børnehave, handler det om forhold internt i børnegruppen," siger Jan Kampman.

Allerede i de tidlige år i skolen udvikler drillerier og konflikter sig til decideret mobning af enkelte børn, viser interviewene af de større børn. I en 2. klasse er pigen Karla i en længere periode blevet udsat for en negativ kritik fra klassekammeraterne og en delvis ekskludering. I den samme klasse skiftede en dreng året før klasse, da 'nogle af drengene begyndte at hive hans busker ned og alt muligt', som Astrid fra 2. klasse forklarer.

Når forskningen viser, at mobningen i visse tilfælde starter så tidligt i skolen, så har børnehaven også en del af ansvaret, mener Jan Kampman.

"Fundamentet til mobning etablerer sig i børnehaven. Hvis børnehaverne ikke er nok opmærksomme på at arbejde med inklusion, bevæger de dårlige vaner sig videre i skolealderen," siger Jan Kampman.



Massage med musen. Ida giver Emma massage, mens børnene lytter koncentreret til historien om musen Tjuffe. Når musen kravler op i træet, så løber Idas fingre op ad Emmas ryg, og når den rutsjer ned igen, rutsjer Idas håndflade ned ad Emmas ryg.

Børnene i daginstitutionen Humlebien i Gentofte Kommune skiftes til at give hinanden massage, mens souschef Christina Stær Mygind læser historien op. Humlebien er en af seks daginstitutioner, som er med i Red Barnets forskningsprojekt 'Fri for Mobberi'.

Massagen er en af de øvelser, som børnehavebørnene i den 90 børn store integrerede institution laver i forbindelse med projektet. Den enkelte filosofi med denne øvelse er, at 'den, du rører ved, mobber du ikke'.

I Humlebien får nye børn i børnehaven en ny stor ven på fem år. De store tager opgaven meget alvorligt, og det sker tit, at de treårige går til de femårige, hvis de er blevet kede af det. Og de store sørger også for, at de små kommer med i legen.

Humlebien har arbejdet med 'Fri for Mobberi' i over to år. En af de største forskelle på nu og før er, at børnene er blevet langt bedre til at drage omsorg for hinanden. Den tavse tilskuer - barnet som overværede drilleri eller måske ligefrem selv deltog - er nu oftere blevet til den omsorgsfulde og aktive tilskuer, som hjælper det barn, der er blevet ked af det.

Pædagog Lise Bogsnes beskriver forskellen i en episode fra frokosten forleden dag.

Barn nr. 1 til barn nr. 2:

"Jeg kan ikke li' de madder, du har med."

Barn nr. 2 bliver ked af det.

Barn nr. 3 siger til barn nr. 2:

"Jeg kan godt li' dine madder."

Barn nr. 2 bliver glad igen.

Christina Stær Mygind forklarer:

"Vi har lært at træde mere i baggrunden, og samtidig er børnene blevet bedre til at drage omsorg for hinanden. Der er stadig drillerier, men den store forskel er, at børnene er blevet bedre til at løse konflikterne, og flere af børnene optræder som mæglere. Børnene har lært, at de skal være aktive og træde i karakter i stedet for bare at være tilskuere, og det er vigtigt, når de kommer i skole, hvor der ikke er så mange voksne," siger hun.



Lytter til børnene. Pædagogerne mener selv, at de tidligere var for hurtige til at gribe ind i en konflikt med det rigtige svar. I dag bruger de længere tid på at lytte til børnene.

"Vi er blevet mere bevidste om, hvad vi gør. Vi har altid prøvet at løse konflikter, men nu bruger vi mere tid på at lytte til børnenes konflikter, for der er selvfølgelig altid en grund, når der er en, som slår," siger Lise Bogsnes.

Den tid, de voksne bruger som mæglere mellem børnene og på mobbeprojektet, er en værdifuld investering, fordi børnene begynder at løse hinandens problemer og vise omsorg for dem, som er kede af det.



Støtte Johannes. Jan Kampman har også observeret arbejdet med 'Fri for Mobberi' i daginstitutionerne, og han har interviewet personale og forældre. Han mener, at forebyggelse af mobning i bred forstand er den vigtigste opgave i daginstitutionerne.

"Generelt skal pædagogerne arbejde med, at børnene tager sig af hinanden, og at fællesskabet vægtes højt. Det er banale ting som for eksempel, at der er en kultur for, at alle på stuen har en mulighed for at blive involveret i det sociale fællesskab. Hvad gør vi for at støtte Johannes i at få nogen at lege med? Pædagogerne skal insistere på at have tid til at være opmærksomme på den slags ting," siger Jan Kampman.

Det sidste siger han, fordi han mener, at ikke alle daginstitutioner prioriterer området højt nok, men det er ikke af ond vilje.

"Nogle føler sig pressede af at skulle arbejde med motorik, sprogscreeninger, logbøger og så videre, og de har ikke nok ressourcer til at være opmærksomme på at tage konflikter og drillerier alvorligt. Men området bør prioriteres som det højeste, fordi det handler om børnenes hverdagsliv, der giver mening her og nu," siger Jan Kampman.



Giv mig bolden. En dreng står i midten af en swimmingpool med mundvigene nedad. To drenge står ved siden af og spiller bold og griner.

Cille på fem år fra Humlebien holder billedet af de tre drenge fra swimmingpoolen op foran de andre børn, som sidder på gulvet. Børnene rækker fingrene op og kommer med deres fortolkning af, hvad de ser på billedet.

'Det er hans bold, og han kan ikke nå den', 'han ser ked af det ud', 'han må ikke være med i legen', 'de andre griner', lyder nogle af budene.

En dreng siger, at han ville sige: "Jeg vil ikke ha' det," hvis det var ham, der ikke måtte være med til at spille bold.

Samtaletavlen fra swimmingpoolen er en del af 'Fri for Mobberi'-materialerne fra Red Barnet. Børnene lærer at sætte ord på at blive lukket ude fra legen og i mange andre situationer. Det er en god øvelse mener Christina Stær Mygind.

"Børnene taler om andre børn, som er i situationer, de kan genkende fra deres hverdag. Det giver dem redskaber til at sætte ord på deres egne konflikter, og det kan lære dem at sige fra over for andre børn. Hvis der opstår en konflikt, kan vi nogen gange minde dem om noget, vi har snakket om på et børnemøde," siger hun.

Jan Kampman mener også, det er vigtigt at give børnene et sprog til at løse deres konflikter. For eksempel har flere af børnene i projektet lært at kunne sige, om de bliver drillet for alvor eller for sjov.

"Vi skal ikke fjerne alle sten for børnene, for konflikter og drillerier er også en del af livets mangfoldighed. Men de voksne skal lære børnene at orientere sig og give dem redskaber til at klare sig bedre, når der opstår konflikter og drillerier," siger Jan Kampman.

Forældrene skal med. Ifølge professoren skal pædagogerne inddrage forældrene i arbejdet med at forebygge mobning.

"Det kan handle om banale ting som en fødselsdagspolitik, som fastslår, at forældrene ikke kun må invitere udvalgte børn med til fødselsdag. Forældrene kan også opfordres til at tage forskellige legekammerater med hjem i stedet for altid at vælge den eller de samme. Hvis børnehaven udvikler kulturer, som skaber en god social omgangsform, og forældrene inddrages, vil forældrene også være med til at bringe det med ind i folkeskolen," siger Jan Kampman

I Humlebien i Gentofte har forældrene til forældremøder været delt ind i små grupper, hvor de har skullet snakke om, hvordan de selv ville reagere i forskellige situationer og konflikter, og de har prøvet de samme massageøvelser, som deres børn laver til børnemøderne.



Forskningsprojektet

Center for Barndoms- og Ungdomsforskning ved Roskilde Universitet har i forbindelse med Red Barnets pilotprojekt 'Fri for Mobberi' lavet et forskningsprojekt om mobning. Her har de blandt andet interviewet 125 børn i alderen fire til otte år. Forskningsprojektet er støttet af SL's og BUPL's Udviklings- og Forskningsfond.



Fri for Mobberi

Red Barnets har i forbindelse med 'Fri for Mobberi' udviklet en 'børnehavekuffert' med diverse materialer, som personale, børn og forældre kan arbejde med. Til kufferten hører også et endagskursus for én person. Pris 2000 kroner.

Læs mere og bestil på www.redbarnet.dk