Mit navn er Brandt, men jeg får et nyt i morgen

Hvad er ligheden mellem søde piger og dinosaurer? Begge arter er uddøde.

Latteren løfter loftet på Rød Stue, og Micky troner stolt over sin velplacerede vittighed, som Rolf og Bastian synes er højdepunktet på dagen, men som gør Emilie og Laura blå i hovedet af fornærmelse. Situationen er typisk i de danske institutioner, mener forfatter Povl Bjerregaard.

"Børnene bruger vitser og gåder til at undersøge sproget, fællesskabet og kommunikationen," siger han, og fortæller, at børns legekultur er baseret på humor, som man normalt ikke er særligt opmærksom på.

"Desværre har man kun fokus på, når børn bruger sproget til at tale grimt. Og det passer også, at vittigheder og jokes kan fortælles i opposition til voksne, men de bliver også fortalt i sammenhæng med pædagogerne og andre børn for at skabe fællesskab."

Povl Bjerregaard er til daglig seminarielektor på Højvangsseminariet i Glostrup og har netop udgivet bogen "Børn og Vitser", hvor han skriver om børns konstante brug af vitser, gåder og mundhuggerier som et led i deres kulturforståelse.



In or out. Grin og skrål over den gode vittighed er ikke en nem disciplin for alle. Povl Bjerregaard mener, at humoren kan være kompleks at forstå, og at alle børn ikke er lige, når det kommer til latter.

"Der foregår nogle kulturelle kampe, hvor barnet, som fortæller en sjov vittighed, er inde i varmen hos andre børn og voksne, mens de børn, som ikke har evnen til at levere de sjove vitser, bliver tabt," siger han.

Medierne er ifølge Povl Bjerregaard en kæmpe ressource til kulturel forståelse på et humoristisk plan, som børn bruger ivrigt.

"Humor forudsætter fælles verdener. En vittighed om Bamse og Kylling er kun sjov, hvis alle ved, hvem de er. Det drejer sig dermed om, at børnene skaber en enhedskultur ved at lave vittigheder."

Igennem sin research til bogen har Povl Bjerregaard været på adskillige institutionsbesøg, hvor han har observeret børns humor. Men også pædagogernes evne til vitser har været under lup.

"Jeg hæfter mig specielt ved, at SFO-pædagogerne har et godt indblik i børns humor. Og det mener jeg i øvrigt alle pædagoger grundlæggende har, uden at samtlige ansatte skal gå rundt og være enormt morsomme," siger Povl Bjerregaard, der mener, at pædagogens vigtigste rolle er at lægge ører til vitser, selv om barnet måske fortæller den for tolvte gang den dag.

"Det er utroligt vigtigt, at pædagogerne er gode forbilleder, og at de også nogle gange har lyst til at fortælle gåder og dermed optræder kulturbærende."

Povl Bjerregaard opfordrer institutionspersonalet til at låne bøger med gåder og vittigheder, som store og små kan grine af sammen. For eksempel af hvad Osama Bin Ladens fætter, som ejer en grillbar, hedder. Remu-Laden, såmænd.



"Børn og vitser". Af Povl Bjerregaard. 112 sider. Kr. 149,00. Forlaget Klim.