For meget skole

Sommerferien er slut. For mange af de børn, der begynder i skolen netop nu, bliver det noget af en omvæltning at gå fra sommerens frie leg til en skoledag, som allerede fra første skoleår er blevet markant længere.

Mange børn har nemlig fået en forlænget skoledag i de første skoleår, så tiden i skolen kan vare op til seks timer om dagen. Meningen er, at skolen skal give mere plads til de enkelte børns behov for både at lære og være, men Leg & Læring er alt for lidt leg og alt for meget læring. Og en forlænget skoledag er først og fremmest lang, mener børnene.

Det viser en ny undersøgelse, "Børns oplevelse af en forlænget skoledag", som er gået tæt på børnene i to skoler, som har det til fælles, at børnene i de mindste klasser går i skole til klokken 14.

»Børnene fortæller, at det er en lang skoledag, og det er svært at få plads til det, som de synes er sjovt, selv om tiden er blevet udvidet,« siger cand. psych. Inge Schoug Larsen, konsulent i Psykologisk Rådgivning og Organisationsudvikling, som har skrevet rapporten sammen med cand.psych. Camilla Raymond. Undersøgelsen er lavet for Børnepolitisk Netværk.

Inge Schoug Larsen konstaterer, at det er skolen, der har trukket det længste strå:

»Det er meget skole, og det er en længere skoledag. Skolen, som den ser ud de første skoleår, er blevet meget mere skolepræget, fremfor det som man havde ønsket: At få mere af fritidspædagogikken ind. Det sker ikke,« siger Inge Schoug Larsen.



For lidt udvikling. Undersøgelsen viser, at indskolingen ikke har formået at forandre sig i takt med, at børnene skal være der flere timer.

»Der er sket meget lidt udvikling. Man snakker meget om, at formålet med den længere skoledag er at lave nogle anderledes undervisningsformer, at børnene kan lære og være på egne præmisser, og at børnekulturen bliver mere bærende i forhold til det, der sker i skolen. Det sker bare ikke,« fastslår Inge Schoug Larsen, der understreger, at undersøgelsen ikke er forskningsbaseret, idet det kun er en lille, kvalitativ undersøgelse. Men den er en god strømpil for udviklingen, og resultaterne ligger på linje med andre undersøgelser.

Inge Schoug Larsen påpeger, at ideerne til en anderledes skolestart er der.

»Man er på vej. Hvis man kigger på virksomhedsplaner og pædagogiske målsætninger, så beskriver man nogle målsætninger, men i praksis er det oftest noget andet, der sker. I praksis bliver det altså skolen med den meget traditionelle struktur, der får sat sig igennem meget tydeligt,« siger Inge Schoug Larsen.

»Man vil gerne have, at skolen lader sig inspirere af fritidspædagogikken, men man ved ikke, hvordan man skal gøre det. Lærerne har en læseplan, de skal leve op til, og det er en del af skolens struktur. Det gør det svært for dem at skabe det nødvendige rum til at udvikle, ændre og eksperimentere,« konstaterer Inge Schoug Larsen.



Ingen venner. En lang skoledag, som mest foregår på skolens præmisser, har nogle omkostninger for børnene.

»Det ser ud som om, at børnene mister noget vigtigt i deres liv, nemlig legen i sig selv og deres mulighed for at udvikle venskaber,« siger Inge Schoug Larsen.

»Børnene fortæller, at deres muligheder for at lege bliver begrænsede. Det er en bestemt type lege, de langstrakte lege, der går over tid og rum og strækker sig over mange dage, som bliver opgivet. Børnene bliver afbrudt, fordi legen i højere grad bliver lagt ind under skolens struktur,« siger Inge Schoug Larsen.

Samtidig har den længere skoledag også konsekvenser for børnenes valg af legekammerater.

»Der er nogen, man vælger ikke at lege med, fordi det bliver for besværligt, når man ikke kan lege videre i SFO'en,« siger Inge Schoug Larsen. På den ene af de to skoler, som deltager i undersøgelsen, har mange forældre valgt at tage deres børn ud af SFO'en, fordi skolen kan dække det meste af pasningsbehovet ved at have børnene til klokken 14.

Men det har haft en utilsigtet bivirkning at trække børnene ud af SFO'en, fortæller Inge Schoug Larsen.

»På den skole er der rigtig mange børn, der siger, at de ikke har nogen venner. Og det er sjældent, man hører børn sige, at de ikke har nogen venner,« siger Inge Schoug Larsen og tilføjer, at forældre også siger, at deres børn ikke har nogen venner.

Skolens vokseværk har også betydning for fritidspædagogikken, viser undersøgelsen:

»Tidsrummet, hvor børnene er i SFO'en, bliver kortere, og mange af de mere langstrakte, pædagogiske forløb, som man har kunnet lave tidligere, kan man ikke lave mere,« siger Inge Schoug Larsen.



Sure voksne. I takt med at børnene er længere tid i skolen, bliver deres forhold til de voksne, og især lærerne, mere og mere betydningsfuldt.

»Det er vigtigt, at lærerne bliver opmærksomme på, hvor meget den relation, de har til børnene, betyder. Børnene kan fortælle rigtig meget om voksne, der ikke forstår dem, voksne, der ikke lytter. Og vi har set det samme: Det er svært for læreren i den traditionelle lærerrolle at møde børnene i de behov,« siger Inge Schoug Larsen.

Flere børn klager i undersøgelsen over, at de ikke kan få lov til at vise, hvad de kan i undervisningen.

»Børnene vil enormt gerne være dygtige, og de vil meget gerne anerkendes. De vil have lov til at blive set, og de vil meget gerne have lov til at vise, hvad de er gode til. Og alt for mange børn får lov til at vise, hvad de ikke er gode til,« siger Inge Schoug Larsen, der er overrasket over børnenes opfattelse af de voksne.

»Der er et ret stereotypt og gennemgående billede af de voksne som nogen, der afgrænser, begrænser, korrigerer og kontrollerer, som skælder ud, og som faktisk ikke lytter til, hvad børnene har at fortælle,« siger Inge Schoug Larsen.



Gode intentioner. Inge Schoug Larsen efterlyser mere bevidsthed om, hvad man gør, når man forlænger skoledagen.

»Der ligger mange gode intentioner i det, man vil børnene det godt. Men når man udvider skoledagen, bliver det på bekostning af nogle vigtige sociale aspekter i børnenes liv. Og bevidstheden om, at det er sådan, er man nødt til at have med i sine overvejelser. Hvordan vil man håndtere det i børnenes skoleliv,« spørger Inge Schoug Larsen.

»Der er ikke udviklet metoder til at opfylde de nye mål. Man sætter en ny dagsorden, før man har udviklet måder at nå målene på, og så griber man til de traditionelle metoder, og det bliver på skolens præmisser,« siger Inge Schoug Larsen.

Her burde pædagogerne komme på banen, men det er ikke let for dem, mener Inge Schoug Larsen:

»Pædagogerne har en rigtig dårlig position, for de har hverken erfaring eller nødvendigvis uddannelse til at påvirke skolen i den retning, som målsætningen faktisk foreskriver.«



Børnepolitisk Netværk består af BUPL, PMF, Børns Vilkår, FOA, Børneringen, DLO, DUI - leg & virke, Danske Daginstitutioner, Skole og Samfund, FOLA, Menighedernes Daginstitutioner og Landsforeningen Frie Børnehaver.