Medicinbørn: I livsfare efter overflødig medicin

"Jeg troede, at jeg var ved at dø."

Ordene kommer fra Kenni Ludvigsen. Som han sidder i sofaen ved siden af sin mor, er han ellers fuld af liv. Lidt genert ligesom andre 12-årige, men efter et stykke tid bliver ordene flere og der kommer glimt i øjet.

I påsken 2005 var det ellers ved at gå galt. Kenni Ludvigsen var i behandling med Concerta, som er et nyt lægemiddel til behandling af ADHD. Men da den 12-årige dreng samtidig fik halsbetændelse og kom i behandling med penicillin, blev han meget syg, husker hans mor.

"Han var hallucineret og troede, at der kørte en mand på cykel ude på vejen, men der var ingen mand på cykel. Senere blev det værre. Han vendte det hvide ud af øjnene og klagede over, at han intet kunne se. Da vagtlægen kom forsøgte han, at slå Concerta op, men lægen kunne ingen oplysninger finde, fordi lægemidlet ikke er fuldt godkendt. Derefter blev Kenni indlagt akut," fortæller Rikke Ludvigsen fra Nykøbing Sjælland.

På Holbæk Sygehus fik Rikke og Jimmi Ludvigsen at vide, at deres søn havde fået medicinforgiftning, og al medicinering af ham blev stoppet øjeblikkeligt. Familien har aldrig fået en fyldestgørende forklaring på, hvad der egentlig var årsagen til forgiftningen. Da de efterfølgende kontaktede den privatpraktiserende psykiater, som sønnen var i behandling hos, fik de blot at vide, at Concerta sagtens kunne gives samtidig med penicillin.



Flere års mareridt. Medicinforgiftningen var imidlertid blot kulminationen på flere års mareridt med mange forskellige typer medicin. Ritalin har været godkendt til behandling af børn med DAMP og ADHD i flere årtier, men siden er der kommet nye lægemidler på markedet. Det er blandt andre Concerta, som kun fås på en såkaldt udleveringstilladelse, samt Strattera, der blev godkendt i maj 2006. Samtlige af disse præparater har den 12-årige dreng fra Nykøbing Sjælland været i behandling med.

"Han har prøvet alt. Psykiateren ville endda også have givet ham det antipsykotiske lægemiddel Risperdal, men der satte vi grænsen. Det virker, som om de ikke ved, hvordan de skal hjælpe, og derfor afprøver de en masse forskellige lægemidler. De tænker måske, at så har de fred så længe," siger Rikke Ludvigsen, der er social- og sundhedsassistent.

Men ingen af lægemidlerne hjalp Rikke og Jimmi Ludvigsens søn. Tværtimod gav lægemidlerne en lang række bivirkninger.

"I starten var det, som om Ritalin havde en vis effekt. Kenni blev mere rolig. Men efter et stykke tid aftog effekten og vi fik at vide, at vi så blot kunne forhøje dosis. Men samtidig blev Kenni meget indesluttet. Han sank ind i sig selv og vores aflastningsfamilie gav udtryk for, at de var bekymrede. Til sidst fik Kenni også tvangstanker. Han troede, at der var nogen efter ham," fortæller Rikke Ludvigsen.

Derefter fik Kenni ordineret lægemidlet Strattera, som kun har været godkendt i Danmark i et års tid.

"Men det kunne han slet ikke tåle. Han blev aggressiv og fik samtidig angstanfald, så det måtte vi stoppe med øjeblikkeligt," siger Rikke Ludvigsen.



Tvivl om diagnose. Men for nylig tog historien en helt ny, overraskende drejning. Andre eksperter har netop sået tvivl om Kennis diagnose ADHD, som den privatpraktiserende psykiater stillede tilbage i 2003.

"Vi fik at vide, at vores søn havde ADHD, og han har fået medicin, som skulle hjælpe mod ADHD. Derfor er vi rystede over at få at vide, at det måske ikke er tilfældet," siger Jimmi Ludvigsen.

Hans kone supplerer:

"For 14 dage siden fik vi at vide fra hospitalet i Dianalund, at Kenni alligevel ikke har ADHD. Den psykiater, som stillede diagnosen, var ellers ikke i tvivl. Hun stillede diagnosen efter en konsultation på blot en time," siger Rikke Ludvigsen.



Hvad skal man gøre? Efter de mange alvorlige bivirkninger og dårlige erfaringer med lægemidler er Kenni Ludvigsen i dag fri for medicin. Når han bliver spurgt, hvordan det er, kommer svaret prompte;

"Det er dejligt."

Med sit lyse hår og blå øjne ligner Kenni Ludvigsen en ganske almindelig dreng. Han deltager flittigt i samtalen. Men ind i mellem bliver det for kedeligt at sidde stille. Så må han ud og hoppe i trampolinen i haven.

Men ifølge hans mor har han altid været anderledes.

"Jeg har altid vidst, at Kenni var anderledes. For mig er det i orden. Han er, som han skal være. Han er min førstefødte. Men det er hårdt at skulle kæmpe med systemet. Og det, at han er anderledes, giver problemer mange steder. For eksempel i skolen," fortæller Rikke Ludvigsen.

Sønnen går i en specialklasse for børn, der kræver ekstra hjælp. Han har desuden motoriske problemer, og lige siden børnehavealderen har han fået træning hos en fysioterapeut

Når forældrene ser tilbage på det forløb, de har været igennem, er de begge rystede. Ikke mindst over den medicinske behandling, som deres søn har været udsat for.

"Man siger ja til medicinen, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre. De problemer, vi har haft med Kenni, er så frustrerende og kan ødelægge en hel familie," siger Rikke Ludvigsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den børne- og ungdomspsykiater, der stillede diagnosen.