Medhjælperne betakker sig

Da Jakob Bang fra PMFs forretningsudvalg på et medlemsmøde i Storstrøms Amt for nylig blev spurgt om udsigterne for fusionen, erklærede han sig ret sikker på, at det lod sig gøre at samle flertal for den i PMF. Hvad det ville ende med i BUPL, afstod han derimod fra at gætte på.

I skrivende stund, da der har været holdt generalforsamlinger i 19 ud af PMFs 23 fagforeninger, kan det konstateres, at der heller ikke i PMF er flertal for fusionen. Ud af 697 afgivne stemmer har 395 været imod og 302 for fusionen. Hvis man gør regnstykket op efter fagforeninger er det sådan, at der hos otte af dem har været flertal for fusionen og i andre otte et flertal imod. På generalforsamlingerne i tre af PMFs fagforeninger har man, under indtryk af pædagogernes massive afvisning, anset det for at være omsonst at stemme om fusionen. I stedet har man vedtaget udtalelser om de nye dagsordener, som tegner sig.

Du tog altså fejl, Jakob Bang. Heller ikke hos jer var der flertal for fusionen?

»Det er jeg ikke så sikker på, du har ret i. Hvis man alle steder havde stemt om fusionen, så tror jeg stadigvæk, at vi var kommet ud med et flertal, men det kan jeg jo ikke på nogen måde føre dokumentation for.«



Manglende tillid. Kendsgerningen er, at PMF er havnet i samme suppedas som BUPL. Hovedbestyrelsen har anbefalet fusionen, men det har medlemmerne ikke taget sig af. De har for flertallets vedkommende stemt nej.

Og årsagen er?

»Der er givetvis flere af dem, men det har da nok spillet en rolle, at pædagogerne på deres generalforsamlinger så markant har sagt, at de ikke vil en fusion med PMF. Det har man lagt mærke til og vel tænkt som så: Når de nu ikke vil have os, jamen, så kan de også blive fri. Derudover tror jeg, det handler om tillid, eller rettere manglen på tillid. Fusionsgrundlaget i sig selv har man syntes var meget godt, men mange har været usikre på, om det kom til at holde i den virkelige verden, og om BUPL og pædagogerne virkelig har skiftet ham.«

Skuffet?

»Ærgerlige er vi da, men på den anden side var vi forberedte på, at det kunne ende sådan. Armene har jo ikke på noget tidspunkt været særligt højt oppe i hverken den ene eller den anden af hovedbestyrelserne.«

Og det var så det mislykkede fusionsforsøg?

»Ja, det må man sige, fusionen er stendød. Og det tjener efter vores mening ikke noget formål at gennemføre en urafstemning.«



Fagligheden og BUPL. Jakob Bang, det dannede menneske, afslår i første omgang fra at komme med et bud på, hvorfor pædagogerne i den grad har vendt sig mod en fagforeningsmæssig forening med pædagogmedhjælperne.

»Det synes jeg ikke, jeg er den rette til,« siger han.

Men hvad siger du så til denne motiv-tolkning: Pædagogerne har ikke villet gifte sig under stand, og i øvrigt ejer de ikke den selvtillid, som er forudsætning for ægte menneskelig rummelighed.

»Det vil jeg kalde en grov generalisering. Det, der efter min mening er sagen, er, at pædagogernes opfattelse af fagligheden er i den grad forbundet med medlemskabet af BUPL. Sådan set er det jo en succeshistorie for BUPL, men det fremmer måske ikke evnen til at tænke strategisk. Altså evnen til at se ud over sin egen næsetip.«



Andre fusionsmuligheder. Hvad skal der, nu da fusionen er død og borte, ske med PMF? Om dette prekære spørgsmål handler en udtalelse fra generalforsamlingen i BUPL Århus Amt Syd - en af de tre fagforeninger, som valgte ikke at sætte selve fusionsgrundlaget til afstemning.

"PMFs ekstraordinære kongres må igangsætte en debat om, hvor og hvordan pædagogmedhjælpernes interesser varetages bedst, både på kort og lang sigt. Er det af PMF som selvstændig organisation, eller i en fusion med et eller flere andre forbund?," hedder det i udtalelsen, som på baggrund af PMFs vigende medlemstal desuden fastslår, at der er brug for en revurdering af den samlede prioritering og opgaveorganisering i organisationen.

I en anden udtalelse, vedtaget på generalforsamlingen i PMF Roskilde Amt, spores ingen bitterhed mod pædagogerne. Tværtimod.

"Selv om der ikke bliver en fusion nu, vil PMFs generalforsamling sende en kærlig hilsen til vores kollegaer i hverdagen og lægge vægt på, at det vigtigste er kvalitet, kontinuitet, udvikling og forbedring af forholdene for opgaveløsningen. En stor opgave, som vi gerne vil arbejde tæt sammen med jer om i fremtiden."