Mænd i vuggestuer; En kind med skægstubbe

Der er langt mellem skægstubbe og mandesved i landets vuggestuer. I vuggestuen Østboulevarden i Århus prioriterer man mangfoldigheden, også når det gælder ansættelse af mænd

Det kom bag på Troels Broberg, Jonas Skovsbøl og Birk Stenbæk Kristensen, at arbejdet med børn i vuggestue var noget for dem. Faktisk søgte de kun stillingerne som pædagogmedhjælpere, fordi det var meningen, at den nye institution på Østboulevarden skulle være integreret. Men institutionen forblev en vuggestue, og som Birk Stenbæk Kristensen, 20 år, siger: "Det er en fed måde at tjene sine penge på."

"Vores grænser ligger nok et andet sted end hos kvinder. Det er godt med et miks af kønnene. Børnene finder hurtigt ud af, at der er forskel," forklarer Jonas Skovsbøl, 22 år, mens han kører en klapvogn med to børn rundt uden for institutionens midlertidige sorte træbygninger. Som nabo til Århus Travbane er hestevrinsk en helt normal lyd for vuggestuebørnene.

Troels Broberg, 21 år, sidder uden for en af stuerne på gangen mellem kravlende småbørn og gående, vraltende nybegyndere. En har fundet ro tæt på hans ben.

"Jeg havde ingen forestillinger om, hvordan det ville være at arbejde i en vuggestue, men efter 2-3 dage var det helt naturligt," siger han.

Så lidt tilfældigt - og ifølge leder Claus Skovhede meget heldigt - nyder de 72 børn i vuggestuen Østboulevarden godt af den maskuline omsorg fra fire pædagogmedhjælpere og en leder. Den omsorg, der på landsplan uddeles i vuggestuer af måske omkring 300 pædagogmedhjælpere og 51 pædagoger af det stærke køn. Indtil for nylig havde vuggestuen også en mandlig pædagog ansat.

Til sommer bliver det tid til at se sig om efter nye mænd, for både Troels, Jonas og Birk har andre planer.

Men sådan er betingelser også, når det gælder mandlige pædagogmedhjælpere i vuggestuer. De kommer og går. Og de mandlige pædagoger brillerer ved deres fravær.

"Vi må bare nyde dem, så længe vi har dem, for vi kan jo ikke trylle," siger souschef Karin Hvid Nielsen.

Hun synes, det er fint, at vuggestuen kan tilbyde begge køn i det pædagogiske arbejde.

"Den almindelige identifikationsmodel er vigtig for børn i alle livets forhold, og det giver dem den rigtige forståelse. De børn, der hjemme ikke oplever begge køn omkring sig, får muligheden her. Det gør også noget ved vores pædagogiske arbejde i almindelighed. Kvindelighed og intuition kan få andre vinkler, når der også er mænd tilstede," forklarer Karin Hvid Nielsen.

Selvfølgelig er der den fysiske forskel, men hun pointerer også det positive i, at mænds omsorgsgen ikke ligner kvinders.

"Mænd kan også det med knus og kram, men de er stadig de bedste til at spille fodbold. Det er fint for børnene at opleve. Vi kvinder har i mange år kæmpet med, at vi skal kunne det samme som mænd, men det er ikke særlig ægte. Og det går ikke i længden. Det er meget bedre at erkende, at ikke alt interesserer mig som kvinde. Jeg kunne måske komme til at synes, det var sjovt, men der er en grænse. Det er fint, at mændene gør det, de er gode til, i stedet for at vi kæmper en ulige kamp. Det er oprigtighed og den model, børnene har brug for at se."



God dynamik. Leder Claus Skovhede konstaterer, at det er svært at rekruttere mandlige pædagoger til vuggestuer. Og indrømmer, at det også er lidt tilfældigt, at han blev leder af en vuggestue, fordi han ligesom pædagogmedhjælperne regnede med, at institutionen skulle åbne som en integreret institution.

Da Claus Skovhede i sommer skulle ansætte personale til den nye institution, måtte han vælge mellem 10-12 mænd og 60 kvinder, der søgte de 12 pædagogstillinger. Fra begyndelsen valgte han bevidst at ansætte mænd, hvis det kunne lade sig gøre. Han havde gjort sig det klart, at han ville have mangfoldighed i institutionen.

"En institution, der har både mænd og kvinder, afspejler det omgivende samfund. Desuden giver det en god dynamik, når kvinder byder ind med noget, og mænd byder ind med noget andet. Jeg har også prioriteret både erfarne og mindre erfarne medarbejdere, yngre og ældre - fordi jeg tror på, at en god blanding med både forskelligt køn, alder og erfaring fungerer bedst," siger han.

"Vi ville også være amputerede, hvis det kun var mænd, der var ansat her. Vuggestuer mangler generelt den mandlige dimension. Det er sjovt for børnene at mærke på en kind med skægstubbe, og mænd lugter også anderledes end kvinder. Det er da synd for børnene i de institutioner, hvor der ingen mænd er. For sådan ser verden ikke ud."

Der var også mænd, som Claus Skovhede sorterede fra. Men hvis han stod med to fuldstændigt lige kvalificerede ansøgere, indrømmer han gerne, at han ville ansætte en mand for at få mere ligevægt i kønnene.

Problemet er selvfølgelig at få mændene til at søge stillinger i vuggestuer.

"Man kan godt trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke," siger lederen og smiler.

Claus Skovhede forklarer, at mænds måde at være sammen på giver noget godt til personalegruppen.

"Mænd kan være mere direkte i deres kommunikation og i deres måde at handle på. De er måske lidt hurtigere til at få det ud, de gerne vil have sagt, og mænd lægger vægt på og prioriterer andre ting end kvinder."

Claus Skovhede pointerer, at mændene giver liv til institutionen. Han udtaler sig med forsigtighed for ikke at generalisere.

"Vores mandlige medhjælpere giver en god energi. De er nogle legebørn, og det smitter af på stemningen. Indimellem kommer deres fanden-i-voldskhed, hvor de laver nogle skøre ting med børnene eller kaster sig ud i f.eks. en halsbrækkende fodboldkamp. Selv om børnene er for små til at være med, kan de se, at voksne kan have det sjovt sammen," fortæller Claus Skovhede.



Gode omsorgspersoner. Lederen er blevet opmærksom på, at mændene er ret gode til at give omsorg.

"Ja, graden af omsorg kom lidt bag på mig. Jeg havde mere regnet med, at deres rolle ville være at tumle med børnene. Men faktisk er de rigtig gode omsorgspersoner."

Generelt synes Claus Skovhede, at vuggestuer bør vægte mænd i højere grad i ansættelsen.

"Småbørnsområdet 0-6 år lider under, at vi ikke er flere mænd. Igen - man skal ikke ansættes eller forfordeles, fordi man er kvinde, eller fordi man er mand, men fordi man er kompetent."

"Mænd går måske mere direkte til børnene. De har en mere direkte omgangsform, hvor de umiddelbart tager udgangspunkt i situationen her og nu og bare er i nuet. De kaster sig ud i det med en anden umiddelbarhed. Det mener jeg positivt. Man bliver et rigere barn, hvis man oplever, at omsorg kan ydes på mange forskellige måder".

Han giver et eksempel: Et lille barn falder og begynder at græde. Mænd vil i højere grad end kvinder forsøge at hjælpe barnet videre.

"Selvfølgelig trøster mænd, hvor det kræves, men det er måske ikke det første, de griber til."

Claus Skovhede regner med fortsat at kunne tiltrække mænd til institutionen, bl.a. fordi den til næste år flytter tilbage til Østboulevarden (heraf navnet) og bliver til kommunens første døgnåbne daginstitution.

"Det er ingen hemmelighed, at det er svært at finde mandlige pædagoger til vuggestueområdet. Vi kan forsøge at hente dem hjem på medhjælperside og på den måde rette lige op på ubalancen i kønnene.

Her er det en fordel at være så stor en institution. Vi behøver ikke være lige gode til alting. Selvfølgelig skal de grundlæggende kompetencer være i orden, men når det er sagt, kan vi meget bedre rumme, at vi er så forskellige."



Mænd

Kun 52 mandlige pædagoger arbejder i landets 539 vuggestuer sammen med 2973 kvindelige pædagoger. Derudover er der 106 mandlige pædagogmedhjælpere, der er organiseret i PMF. Tallet er dog

højst sandsynligt omkring 2-3 gange så højt, da mange pædagogmedhjælpere ikke er medlem af fagforening.

I de 84 vuggestuer i Århus arbejder 10 mandlige pædagoger og 410 kvinder samt 78 mandlige pædagogmedhjælpere og 331 kvindelige. I procent giver det, at 2,4 procent af pædagogerne og 19,1 procent af pædagogmedhjælperne er mænd.

Kilder: Århus Kommune, PMF samt BUPL.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.