Mænd dropper ud

Pædagogfaget fattes mænd. Og der er ikke umiddelbar udsigt til mere testosteron. Ifølge tal fra en ny pilotundersøgelse springer 38,5 procent af de mandlige pædagogstuderende mod 14 procent af de kvindelige fra i løbet af studiets tre et halvt år. Tallene bygger på et frafald på 27 studerende i 2001 på Holstebro Pædagogseminarium. I pilotundersøgelsens rapport konkluderes, at "det er hårdt at være mand på pædagoguddannelsen". Risikoen for, at en mand falder fra, er næsten tre gange så høj som for en kvinde. I 2001 gik der 565 studerende på Holstebro Pædagogseminarium - 65 mænd, 500 kvinder. I løbet af året falder syv af de 65 mænd fra og 20 af de 500 kvinder.

Seminarielærer og central studievejleder på Holstebro Pædagogseminarium Anders Bech har udfærdiget rapporten om pilotundersøgelsen

»Jeg mener, området har brug for flere mandlige pædagoger. I forvejen uddanner vi for få mænd. Derfor er det et problem, at vi ikke kan holde på dem, vi får ind. Jeg foreslår i pilot-rapporten, at man skaber en mandekultur på seminariet, så det er tilladt at være mand. Forskerne mener, man bliver meget synlig som mand, og det er ikke en fordel for alle. På Holstebro Seminarium har de nu dannet deres egen mandeklub, som profilerer sig både kulturelt og fagligt. Det tror jeg er med til at styrke mændene,« siger Anders Bech.

Pædagogseminariernes Rektorforsamling undersøger nu på landsplan, hvorfor de studerende falder fra. Den landsdækkende frafaldsanalyse løber indtil februar 2003, og rapporten forventes klar 1. maj 2003.



Svær rolle. Ph.d.-stipendiat ved Institut for uddannelsesforskning Steen Baagøe Nielsen har forsket i mænds funktioner og roller i daginstitutionerne, og hans forskning giver en sandsynlig forklaring på mændenes frafald, da mændenes oplevelser på arbejdspladserne formentlig er markante allerede i praktiktiden. Det viser sig, at mændene møder modsatrettede forventninger, når de kommer ud i institutionen. På den ene siden forventes det af dem, at de kan bidrage med noget specielt, som for eksempel at spille fodbold. På den anden side forventes de at skulle tage del i alle de sædvanlige opgaver.

»Forventningerne til mændene er massive. Op igennem 90'erne har det lydt, at de mandlige pædagoger skulle yde maskulin omsorg, være rollemodeller for drengene og modspil til kvinderne. Men det er en vanskelig rolle at indtage. At skulle være modspiller hele tiden. Det kan man faktisk ikke forvente. En god del af tiden skal man først og fremmest være en god medspiller.«



Specialisten. Presset på mændene kommer ikke alene af forventningerne, men også fordi de bliver afkrævet en forklaring på, hvorfor de har valgt at blive pædagoger. Det skyldes, at mændene er en minoritet på et felt af arbejdsmarkedet, hvor kvinder er i overtal. De "nemme" svar finder manden indenfor de konventionelle rammer:

»"Jo, jeg arbejder i en børnehave - men jeg vil gerne være leder". Eller "jo, jeg er i en børnehave, men jeg er god til noget med træ", eller "det er enormt sjovt at spille fodbold med drengene". Men hvis en mand svarer: "jeg vil enormt gerne arbejde i vuggestue, fordi jeg elsker at pusle dem og nusse dem på næsen", så vil de fleste tænke, at der er et eller andet sært med ham,« siger Steen Baagøe Nielsen.

Han forklarer, at det er grunden til, at mange mænd finder en rolle ude i periferien, ofte som "specialist", på boldbanen eller som leder. To tredjedele af alle mænd er ansat i ledende stillinger - imod omkring en tredjedel af kvinderne - mens kernen i institutionen oftest udgøres af kvinder, der indtager de centrale roller og er toneangivende i den kollegiale sammenhæng. Mange af mændene møder også forventningerne og spørgsmålene i familien og fra vennerne: "Vil du i børnehave? Nå, ok, du vil gerne videre til en specialinstitution. Vil du arbejde i vuggestue? Nå, men hvad vil du så om ti år?".



Forhandlinger. For at træde ud af den gængse manderolle og skabe sig en mindre snærende, kræver det, at man er lidt tykhudet, mener Steen Baagøe Nielsen:

»Man skal vide med sig selv, at man vil være pædagog. At man synes, det er et vigtigt og sjovt arbejde. En professionel tilgang til sit arbejde kan også være en måde at skabe sin profil på,« fortæller Steen Baagøe Nielsen.

Problemet med at finde en rolle som mand i daginstitutionen er del af et større problem. Steen Baagøe Nielsen mener, vi søger nye svar på, hvordan vi skal indrette os i samfundet:

»Vi prøver i disse år at finde ud af, hvordan familien skal fungere. Hvilke roller skal mændene indtage i familien? Kan de få lov at gå og holde orlov? Der er en masse forhandlinger i gang mellem kvinder og mænd ude i familierne i hele Skandinavien. Det er de samme mekanismer, man ser i familien som i daginstitutionen.«