Madklubben

Den gigantiske pande bliver forsigtigt bakset ind over bålets gløder af klubleder Henrik Larsen og medarbejder Mikkel Kruse. Lidt olie på panden, et bjerg af forkogte kartofler ovenpå, noget peberfrugt, squash og skinke på, og så er det ellers bare med at tage den lille legetøjsspade fra BR og vende herlighederne på panden.

"Det er jo ikke til at få en paletkniv, der er stor nok," konstaterer Mikkel Kruse, medarbejder i Klubben Vænget i Lyngby og ansvarlig for denne tirsdags eftermiddagsmåltid, bålkartofler.

De fleste børn er dog ikke synderligt interesserede i Mikkels arbejde ved bålet. De står ovre ved kaninburene, hvor der er fornemt besøg af en hankanin, som skal have den udelte fornøjelse at bestige en kanin af det modsatte køn. For kaninparringer er noget sjældnere end mad her i fritidsklubben.

Det hele begyndte for flere år siden, fortæller klubleder Henrik Larsen:

"Vi kunne jo se, at ungerne var sultne, når de kom her efter skole, så vi måtte gøre et eller andet. Så vi besluttede, at de hver dag skulle have noget, der fylder og gør mæt," siger Henrik Larsen.

"Det skal bare være noget helt enkelt, og vi har efterhånden fundet ud af, at jo mere vegetarisk det er, jo enklere er det," siger Henrik Larsen og understreger, at der ikke skal så meget til for at gøre børnene tilfredse.

"Sidste vinter fik de ganske almindelig kartoffelsuppe to gange om ugen. Og de var helt vilde med det," påpeger Henrik Larsen.

I denne uge lyder menuen for de fem dage på henholdsvis pasta, bålkartofler, ristaffel, råkost og frugtsalat.



Billigt. Det er umiddelbart ikke særlig dyrt at give børnene mad hver dag, påpeger Henrik Larsen.

"Vi bruger vel omkring halvanden krone om dagen pr. barn. På årsplan bruger vi vel omkring 10 procent af aktivitetsbudgettet på mad. Det er jo et spørgsmål om at prioritere det," siger Henrik Larsen, der har 166 børn indskrevet i fritidsklubben.

"Og indkøbene bliver baseret på, hvad Netto kan tilbyde," tilføjer Henrik Larsen for at forklare udgiften på halvanden krone pr. barn om dagen.

Men selv om madlavning bliver prioriteret, er det ikke meningen, at serveringen af et dagligt foder skal låse en medarbejder i flere timer. Derfor har fritidsklubben været nødt til at investere i det, Mikkel Kruse kalder en reservedel til rumstationen Mir, en professionel kartoffelskræller til 10.000 kroner.

Ellers har der ikke været de store udgifter, og til gengæld er det blevet en meget roligere klub.

"Vi har slet ikke så meget uro og så mange konflikter, når børnene ikke er sultne," fastslår Henrik Larsen.

"Efter", som det daglige måltid kaldes, bliver først serveret klokken 15, men der er taget højde for de børn, der ikke kan vente så længe. Hver eneste dag bliver der stillet noget skiveskåret rugbrød frem sammen med for eksempel nogle tomater og agurker, som ungerne bare kan guffe i sig.



Mindre slik. Det daglige måltid har bestemt reduceret børnenes forbrug af slik i klubben, fastslår Henrik Larsen. Men børns trang til slik er svær at bekæmpe, så derfor slår klubben dørene op til slikbaren hver fredag.

"Vi ser jo, når der kommer nye børn, at de er glade for at være i en klub, hvor der ikke er opsyn. Det har de så brugt til at gå efter slik, og så skal de krydse en meget trafikeret vej. Så vi har valgt at have en slikordning om fredagen, hvor baren er åben i to timer. Det er meget populært, faktisk har flere familier flyttet deres guf-dag til om fredagen, hvor de så kommer og køber det her," siger Henrik Larsen.

Han understreger, at klubben ikke tjener penge på sliksalget.

"Det løber vist rundt. Vi har en minimal avance. Og de knap så giftige ting, som Katjes uden kunstige farvestoffer, sælger vi til under kostpris," siger Henrik Larsen.

Mikkel Kruse er ved at være færdig med at stå og vende kartofler med en lille BR-spade.

"Der er "efter"," råber han ud over den skurvognspark, som huser Klubben Vænget i øjeblikket. Deres rigtige klubhus er ved at blive genopbygget, så de lever på andet år på feltfod i en "flytningslejr", som de kalder det.

"Efter" viser sig hurtigt at være mere interessant end kopulerende kaniner. Børnene strømmer til, stiller sig i kø, og Mikkel fylder tallerken på tallerken med bålkartofler.

Børnene sætter sig pænt ved bordene, spiser pænt og rydder pænt op efter sig.

"Jeg er altid mæt, når jeg går fra klubben," fortæller Alexandra Bo Larsen på 11 år.

"Det er også godt, at man kan få noget at spise, når man skal til noget, for eksempel fodbold, bagefter," siger Rebecca Lauritzen, 10 år, der går til fodbold sammen med Alexandra.



Madordninger skal godkendes

Der er lige kommet en ny vejledning om madlavning i børneinstitutioner, herunder også klubber. Og selv om reglerne er blevet blødt noget op, så der er frit slag ved lejlighedsvise arrangementer som fødselsdage og andre fester, er der ingen vej uden om, hvis man laver en fast madordning.

"Køkkenet skal godkendes," fastslår kontorchef Esben Egede Rasmussen fra Fødevaredirektoratet.

"Og i mange tilfælde så vil det være omkostningskrævende, må jeg sige, med det kendskab vi har til gamle og nedslidte køkkener rundt omkring i institutionerne," fortsætter Esben Egede Rasmussen og nævner, at man nok vil kræve en opvaskemaskine, der vasker op ved 80 grader, hvor de fleste husholdningsopvaskemaskiner vasker op ved 65 grader.

Det er ambitionsniveauet i den enkelte madordning, der afgør, hvor skrappe krav køkkenet skal leve op til.

"Reglerne er fleksible, men der skal foretages en konkret vurdering af, hvad er det for noget mad, de vil lave, hvilket sortiment vil de udbyde, under hvilke vilkår og til hvor mange. Fordi man laver en madordning, er det ikke sikkert, at man skal lave et storkøkken med fliser fra gulv til loft og syv håndvaske," siger Esben Egede Rasmussen, der opfordrer institutioner, der har planer om at lave madordning, til at gå i dialog med den lokale fødevareregion om, hvad der skal til for at godkende køkkenet.

Umiddelbart ser Esben Egede Rasmussen ikke noget problem i at lave bålmad til børnene.

"Qua de klimatiske forhold i Danmark er det noget, som ifølge den nye vejledning vil falde ind under "lejlighedsvise arrangementer". Og det falder uden for vores krav om godkendelse. Men et åbent ildsted i stedet for køkken vil ikke være en model, der havde de store chancer for godkendelse," siger Esben Egede Rasmussen, der advarer mod bare at lave en madordning uden godkendelse.

"Så er man i strid med lovgivningen, og så er der forskellige former for påbud, forbud, bøder, og man risikerer måske at få sit køkken lukket," siger Esben Egede Rasmussen og påpeger, at det er den enkelte institution, der har til ansvar at sørge for, at man lever op til bestemmelserne.



Kom i gang med en madordning

Fødevaredirektoratet har lavet en hotline for skoler og institutioner, der vil lave madordninger. Ring på telefon 8060 1060 (mandag til torsdag 9-16, fredag 9-15).

Du kan også hente inspiration på www.altomkost.dk

På www.foedevaredirektoratet.dk kan du finde den nye "Vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner".

Der kan du også finde din lokale fødevareregion ved at klikke på "Om Fødevaredirektoratet".





Slik i klubberne

Tre ud af fire danske børn spiser for meget sukker, fastslår Fødevaredirektoratet. Det er selvfølgelig slik, kager, is og sodavand, der især lokker. Ernæringseksperter vurderer, at det kun er 10 procent af kostens energi, der må komme fra sukker. Det svarer til 35-40 gram sukker for et børnehavebarn, 45-55 gram for et skolebarn, 50-60 gram sukker for en voksen kvinde og op til 70 gram sukker for en voksen mand. I en halv liter cola er der 50 gram sukker. I 100 gram vingummi eller lakrids er halvdelen af indholdet typisk sukker.

I de sidste par uger er der kommet fokus på fritidsklubbernes sliksalg. DR's nævenyttige forbrugerprogram Kontant lavede en undersøgelse, der viste, at to ud af tre fritidsklubber sælger slik. Århus Stiftstidende fulgte op med en lokal undersøgelse, hvor 31 af 33 klubber medvirkede. 23 klubber, svarende til 74 procent sælger slik. En tredjedel af fritidsklubberne i Århus sælger slik flere gange om ugen.