Lykkepiller; Ikke uden min medicin

Søren Olesen peger på plakaten, som hænger i den lille trappeopgang, der leder op til hans værelse på Ærø Højskole, hvor han har tilbragt det seneste år:

"Alt er opfundet" står der skrevet over årstallet 1899.

"Det er et af mine yndlingscitater," siger Søren, der har grund til at smile bredt.

Trods psykiateres og pædagogers påstande om, at han aldrig ville klare sig socialt i samfundet og slet ikke kunne gennemføre en uddannelse, har den 22-årige højskoleelev nu bevist, at muligheden for selvudvikling - ligesom trangen til at opfinde - aldrig stopper.

"Jeg har genopfundet mig selv," siger Søren Olesen, da Børn&Unge møder ham til endnu en dag med teater, guitarspil, lommefilosofi og pleje af venskaber i det kreative og kærlige højskolemiljø.

"Der er sket så meget for mig i de seneste fem år," siger Søren, som Børn&Unge interviewede i 2002, hvor hans sygdom havde overtaget.

Han ønsker nu at vende sin livshistorie om angstanfald, selvmordstanker, depressioner og ufrivillige tics, der skyldes nervesygdommen tourette-syndrom, til en positiv historie om, hvordan han fik det bedre og i dag betragter sin sygdom som en "gave".

"Jeg har gennem behandlingen med medicin og terapi lært at bruge min angst positivt. Når jeg for eksempel spiller teater her på skolen, tør jeg bruge de følelser i mig selv, som jeg har lært at kende i terapien. Men jeg tør også træde ud af mig selv og ind i en fremmed rolle, uden jeg bliver bange for at miste mig selv. Jeg har fået et meget mere stabilt og brugbart billede af mig selv," forklarer Søren Olesen.

I en alder af 22-år har han gennemgået en krise og selvudvikling, som andre først oplever en snert af i den berømte 30-årskrise.

"Fordi jeg har været meget mere fucked up end andre børn, har jeg tidligt skulle grave dybere for at finde ind til mig selv," siger Søren Olesen, der ikke bare har sig selv at takke for, at han i dag er fyldt af livsglæde.

"Jeg kunne ikke have gjort det uden min medicin," siger Søren Olesen, der i år kan fejre ti års jubilæum med lykkepiller, først produktet sertralin og siden cipralex. Sidstnævnte får han stadig sammen med en dosis af epilepsi-præperatet risperdal.



Piller på livstid. Søren Olesen har indset, at han nok skal tage medicin resten af sit liv, og han vil gerne tale lykkepillernes sag.

"Mediedebatten om pillerne er negativ og unuanceret. Som bruger af pillerne skylder jeg at sige, at jeg kun kan gå ind for medicin til børn," siger Søren Olesen, der understreger, at psykiateren skal foretage en vurdering af medicinbehovet gennem samtale, inden der udskrives recepter, ligesom der skal følges op på, om patienten får den rigtige dosis.

"Jeg har prøvet at blive aggressiv og følelseskold af en overdosering, ligesom jeg har oplevet voldsom angst, når jeg i perioder har undværet min medicin. Det er selvfølgelig også en psykisk betinget angst, fordi jeg ved, at medicinen skal hjælpe mig, men når jeg nu oplever, at lykkepillen gør min hverdag lettere, så bør både jeg selv og andre børn og unge have ret til at få den hjælp," siger Søren Olesen.

Også Søren Olesens families hverdag blev lettere, da han som 12-årig startede med medicin og terapi hos en psykiater i Odense. Familien kunne nu samles om fjernsynet eller tage på endagsture, som andre familier.

"Vi mærkede en klar bedring, da Søren begyndte på lykkepillerne. Han blev mindre aggressiv, og humørsvingningerne var ikke så udtalte. Terapiforløbet hjalp ham med at tøjle sine oplevelser af angst," siger Sørens mor, Rita Olesen.

Hun har hørt samme positive udtalelser fra andre forældre til børn, der får lykkepiller.

"Medierne giver et billede af, at lykkepillerne gives til triste børn, som så bliver glade. Det er der slet tale om. Navnet lykkepiller er misvisende, og det handler for Søren om, at han mangler stoffet serotonin i hjernen, som pillen kan kompensere for," siger Rita Olesen, der ikke kan udholde tanken om, at Søren skulle undvære sin medicin.



Sårbart barn. Søren husker sin sårbarhed og smerten i barndoms- og ungdomsårene, før han fik medicinen.

"Jeg blev allerede fra 6-7-års alderen mobbet meget i skolen på grund af mine tics, som kunne være sære gryntelyde, ufrivillige skuldertræk, blink med øjnene og sammenbidte tænder," fortæller Søren.

Angstanfaldene var særligt voldsomme, lige inden han startede behandlingen.

"Jeg troede, at det uhyggelige, som jeg så foran mig, virkelig skete. Jeg har oplevet at blive slået ihjel og følt smerten ved et knivstik og set mit eget blod flyde anfaldene," fortæller Søren Olesen, der hele sin barndom følte sig anderledes, og han var asocial og urolig i skolen.

I dag har lært at acceptere den lidt specielle personlighed, han har.

"Og jeg forstår mig selv bedre. Jeg har lært at overbevise mig selv om, at min hjerne skaber fornemmelsen af for eksempel en fremmed person i mit værelse, så snart

jeg slukker lyset. Det min medicin og tera-pien, hjulpet mig til at indse," siger Søren Olsen.

Han mener, at det er pillernes fortjeneste, at han kunne starte i terapi året efter, at han som 11-årig fik stillet diagnosen tourette-syndrom. I dag mødes Søren Olsen med sin psykiater hver tredje eller fjerde uge. Men nu er det mere coaching, end det er terapi, mener han.

"Jeg taler ikke så meget med psykiateren om angstanfald og problemer. Hun er som en sparringspartner for mig. Vi taler om fremtidsplaner, og hvordan jeg kan realisere mine mål," siger han.

Hårdt ramt af tourette-syndrom var puberteten særligt svær for Søren Olesen, men vel ude af de ekstra turbulente teenageår ser han nu frem til at tage en uddannelse. For fem år siden var han et år på efterskole, og for tre år siden fik han sin HF-eksamen.

Han har også forsøgt sig med studiet til serviceøkonom og pædagoguddannelsen, som var for stor en mundfuld.



Vil læse historie. Efter højskolen, som har rustet ham både socialt og fagligt, vil han læse historie ved Syddansk Universitet i hjembyen Odense, hvor han har både sin mor og sin psykiater. Om det lykkes at komme ind på studiet får han svar på i løbet af sommeren.

Det er især Sørens mangeårige fascination af historiske steder og skikkelser, der førte til studievalget.

"Interessen for historie begyndte allerede, da jeg som 8-årig var på Kronborg slot med min mor og lillebror. Det er det der med at kende fortiden for at forstå nutiden optager mig," siger han.

Selv har han også gravet dybt i sit indre for at forstå, hvem han i dag er blevet til. Forstander Henrik Hartvig fra Ærø Højskole har bemærket det mod og den livsdrift, som Søren Olesen besidder i dag.

"Jeg har studeret eleverne et par måneder og skrevet et teaterstykke til dem, hvor jeg bruger de historier, jeg ser, at personerne bærer med sig. Kristine har fået en gynge i stykket, fordi hun altid sidder på gyngen uden for, og Søren skal spille en plante, der passes og plejes af dens elskede, men som mest af alt drømmer om at se havet," siger forstanderen, der har noteret sig, at Søren er i blomstring.

Også Søren selv identificerer sig stærkt med sin hovedrolle - planten, der trygler sin elskede om at kappe sine rødder, så den kan se havet - om det så bare er for en enkelt gang.

"Hun giver efter, og planten er lykkelig, da den ser havet, men om morgenen er den visnet. Dog finder dens elskede et frø, som hun kan tage med sig hjem og plante. For mig betyder det, at selv det, som man tror er enden, måske skal ses som en ny begyndelse," siger Søren Olesen.





Tourette-syndrom

• 50.000 mennesker i Danmark skønnes at have tourette-syndrom, men mange er ikke diagnosticeret. Sygdommen starter i alderen to til 18 år og optræder langt hyppigere hos drenge end piger.

• Årsagen til sygdommen kendes endnu ikke, men meget tyder på, at tourette-syndrom er arveligt.

• Flere områder i hjernen forstyrres ved sygdommen, og fejlfunktionerne giver anledning til kemisk ubalance indenfor disse områder.

• Når lidelsen fører til angst, depressive tilstande, aggression eller tvangshandlinger kan symptomerne behandles med de såkaldte SSRI-præparater (populært kaldet lykkepiller).

• Motoriske tics som blinken, ansigtsgrimasseren, skulderryk, knækken fingre, kast med arme eller lydtics som grynten, hosten, hakken, piben og i sjældne tilfælde skrig eller tvangspræget anvendelse af uartige ord forekommer også og behandles med anden medicin.



Kilde: www.tourettesyndrom.dk





Rigtige venner



"De venner, jeg altid har længtes efter, er omkring mig på højskolen," siger Søren Olesen, 22 år.

Han har tidligere været et år på efterskole, men vennerne fra dengang har han mistet kontakten til.

"Dengang var det svært for mig med tætte relationer, og jeg tænkte meget negativt om fremtiden. I dag tror jeg mere på mig selv, og jeg fokuserer på de gode ting i livet. Jeg er ikke længere bange, selvom jeg ikke kender fremtiden," siger Søren, der dog ved en ting om fremtiden.

"Selvom nogle af mine venner her fra Ærø Højskole bor i både Polen og i Norge og på Sjælland vil jeg gøre alt for at beholde vores venskaber," siger han.





Søren Olesen med sine venner fra Ærø Højskoles teater-

og musiklinje, foråret 2007.