Lukket inde i støjhelvede

Køleskabets brummen. En hund der gør. Børn der græder. Hendes mand der barberer sig.

Pia Sparre er ved at blive vanvittig af de lyde. De borer sig ind i hovedet og blander sig med tinnitussen til en enerverende støj, som gør hende til én stor anspændt knude, der kan eksplodere når som helst.

Den tidligere leder på Løvegården ser ikke syg ud, men sandheden er, at hun har svært ved at tænke på andet end støjen i hovedet, propperne i ørerne, det kløende udslet og ikke mindst den følsomhed over for støj, der - med hendes egne ord - er ved at gøre hende skør.

Faktisk er hun stadig leder på Løvegården. Så vidt hun ved. Selvom kommunen har slået hendes og souschefens stilling op i forskellige blade for et par uger siden, har hun endnu ikke set sin fyreseddel. Men det er en helt anden historie.

For imens en af BUPLs jurister behandler hendes afskedigelsessag, sidder Pia Sparre med den forbandede støj i hovedet og forsøger alt for at få den til at forsvinde. Hun har prøvet forskellige ørepropper, et par "maskere" - nogle små dimser, der udsender en lyd i øret, som skal maskere tinnitussen - og hun har forsøgt at tænde for radioen både højt og lavt. Nu har hun hørt, at specielt new age musik skulle være godt mod høreskader, så det er hun ved at afprøve. Indtil videre er der intet, der har hjulpet. Det eneste tidspunkt, hvor hun abstraherer fra støjen, er, når hun sejler kapsejlads i Kastrup Sejlklub.



Græd når fragtflyet lettede. Pia Sparre har ikke sat sine ben på Løvegården siden august, og hun er lykkelig for, at hun ikke skal tilbage.

»Jeg er blevet invalideret af at arbejde der. Jeg har aldrig tidligere haft problemer med helbredet. Nu er jeg syg hele tiden.«

Den 45-årige pædagog har kun været uddannet siden 1991, og hun ærgrer sig over alle de pædagogiske ideer, hun ikke fik ført ud i livet på Løvegården.

»Jeg har være meget belastet af støjen siden 1998. Det blev et kæmpe problem på institutionen, fordi jeg til sidst ikke kunne holde ud, når børnene larmede. Til sidst påvirkede det mig så meget, at jeg måtte sygemelde mig. Jeg sad og holdt mig for ørerne hver morgen, når fragtflyet lettede, og borde og lamper rystede. Nogle gange græd jeg.«

Også de tre andre sygemeldte har høreskader. Alle er de superfølsomme over for støj og bliver meget let irriterede. Mariann Jensen har lidt af migræne siden i sommer, og selvom hun blev flyttet fra Løvegården til en anden institution, så har hun været nødt til at melde sig syg.



Pestilens for familien. »I lang tid kunne jeg bide det i mig på arbejdet, men jeg har hele tiden været en pestilens for min familie,« fortæller Mariann Jensen.

Hun er ikke i tvivl om, at det er Løvegården, der er skyld i hendes sygdom. Mens hun arbejdede der, havde hun meget irriterede slimhinder og tog høfebermedicin. Det har ikke været nødvendigt siden. Men støjen i hovedet og følsomheden over for ydre støj er der stadig.

»Forleden cyklede jeg forbi en legeplads, hvor børnene var ude, og jeg var bare så glad for, at jeg kunne cykle videre. Jeg véd, at det ville gøre ondt i hele min krop, hvis jeg skulle gå ind på den anden side af hegnet,« fortæller hun.

Mona Engel, der også er sygemeldt fra Løvegården, har den samme irriterende hyletone i hovedet og lider af den samme følsomhed over for støj som de andre. Men det er ikke det værste for hende. Hendes hænder, ansigt og hovedbund er angrebet af et kløende udslet. Hun har fået både hudcreme og stråler, men det er bare blevet værre og værre. Nu slår huden ud, hver gang hun spiser, og hun må gå med handsker for ikke at rive sig selv til blods, når kløen er værst. Samme voldsomme symptomer har den fjerde sygemeldte, Merle Juhl.

Ingen kan sige, hvorfra udslettet stammer. Måske er det vandet på Løvegården, måske er det svampesporer, bakterier i luften eller noget helt fjerde.

Men årsagen til høreskaderne er den administrerende overlæge, dr. med. Sigurd Mikkelsen, på Arbejdsmedicinsk Klinik i Københavns Amt, ikke i tvivl om. De skyldes støjpåvirkningerne fra arbejdet på Løvegården (se artikel side 3).



De fire pædagoger har alle anmeldt deres lidelser til Arbejdsskadestyrelsen og afventer nu, om de kan få godkendt dem som arbejdsskader.