LØNSTATISTIK - Det jævner sig, sagde manden

Den typiske leder tjener 27 procent mere end den typiske assistent, mens den typiske souschef tjener 13 procent mere end assistenten, som igen tjener 13 procent mere end den typiske ikke-uddannede medarbejder. Sådan lå landet i august 2000, og sådan omtrent lå det også før indførelsen af Ny Løn i 1997.

De lønmæssige relationer mellem BUPLs medlemsgrupper er altså ikke blevet ændret nævneværdigt under det nye lønsystem. Forventningen til Ny Løn var ellers, at der med den ville komme mere gang i lønspredningen.

Det var der frem til 1999 også en tendens til, idet ledergruppen oplevede den klart bedste lønudvikling. Fire procent bedre end assisternes, for at være helt nøjagtig.

BUPLs seneste lønstatistik, dækkende perioden august 1999-august 2000, viser imidlertid, at assistenterne er begyndt at hale ind på lederne. Mens assistentene fra 1999 til 2000 oplevede en stigning i deres A-indkomst på 5,1 procent, steg lederguppens A-indkomst kun med 2,6 procent. Souschefernes og de ikke-uddannedes stigninger var på henholdsvis 3,4 og 2,6 procent.

At assistenterne har haft den bedste lønudvikling fra 1999 til 2000 hænger primært sammen med, at det var tidspunktet for deres overgang til Ny Løn. I forbindelse med den manøvre blev begyndelseslønnen hævet med to løntrin, ligesom der blev ydet overgangstillæg og udløst anciennitetsstigninger til en stor gruppe af assistenterne.



Sammenpresset lønstruktur. Ses der på lønudviklingen i perioden 1997-2000 viser det sig, at der ikke er rykket stort på lønrelationerne mellem den uddannede del af BUPLs medlemsgrupper.

Ledernes A-indkomst er i perioden steget med 13 procent, souschefernes med 12,6 procent og assistenternes med 12,8 procen. Klart dårligst er det gået for de ikke-uddannede medlemmer, som har haft en stigning på beskedne 6,6 procent.

Medianlønnen, altså den løn, der deler gruppen i en halvdel, som tjener mere, og en halvdel, som tjener mindre, var i august 1990:

Lederne 23.394 kroner

Souscheferne 20.758 kroner

Assistenterne 18.427 kroner

Ikke-uddannede 16.039 kroner

Lønspredningen inden for de fire grupper kaster lønstatistikken også lys over. For assistenterne er den på 23,2 procent, mens den for lederne er på 19,8 procent og for souscheferne på 15,1 procent. Det betegner ifølge BUPLs lønteknikere en meget sammenpresset lønstruktur, som ikke levner den enkelte ret mange muligheder for at bevæge sig lønmæssigt. Med den seneste lønstatistik i hånden ser lønteknikerne dog tegn på, at udviklingen går mod øget lønspredning inden for de enkelte grupper.



Geografiske forskelle. Hvor man arbejder har, viser lønstatistikken, ikke ringe betydning for lønnens størrelse.

De bedst lønnede pædagoger i Danmark findes blandt institutionslederne i Odense. Forklaringen er blandt andet, at de odenseanske ledere oppebærer et særligt selvstyre-tillæg.

Geografiske forskelle er der også, når man ser på lønstigningerne i perioden 1999-2000.

For assistenterne vedkommende er de største stigninger givet i Århus Kommune og de mindste på Bornholm.

Viborg Amt har hentet mest til souscheferne, mens Bornholm har den laveste stigning.

Lederlønnen er steget mest i Ringkøbing Amt og mindst i Århus Kommune.

I Århus Kommune er der på samme tid altså givet de største stigninger til assistenterne og de mindste til lederne.

Henning Truelsegaard, formand for BUPL Århus Kommune:

»Jeg kender ikke den præcise forklaring på, at assistenerne hos os er steget så meget, men jeg har en teori om, at det kan skyldes, at vi har uforholdsmæssigt mange nyuddannede, som har fået gavn af den højere begyndelsesløn, og også mange i den anden ende af skalaen, dér, hvor overgangstillæget blev udløst. Med hensyn til lederne er der det at sige, at lønstatistikken ikke opfanger det faktum, at vi her i foråret har indgået en aftale, som betyder en stigning på cirka 15.000 kroner om året.«