Lidt for gode historier

Flere kriminelle børn" var overskriften på en nyhed, der løb landet rundt først i det nye år. Det var oprindeligt Berlingske Tidende der bragte nyheden, men flere medier - blandt andet Jyllands-Posten og Radioavisen - fulgte trop og refererede indgående til nye tal fra Københavns Politi, der viste, at der blev anholdt stadig flere kriminelle børn. Faktisk helt ned til 5-7-årsalderen, og både politimesterforeningen og Det Kriminalpræventive Råd havde bekymrede folder i panden over udviklingen. Flere eksperter og politikere mente, at den kriminalpræventive indsats allerede skulle begynde i børnehaven, hvilket fik flere hovedrystende pædagoger til at udtale, at det har den så sandelig gjort de sidste 50 år.

Alt i alt en god historie. Hvis den var korrekt. Men den passer bare ikke helt med virkeligheden.

Og det gør den ikke af flere grunde. Tre enslydende undersøgelser foretaget af juraprofessor Flemming Balvig fra Københavns Universitet og dr. jur. Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet påviser i deres kriminalitetsundersøgelser gennem 15 år, at danske børn aldrig har været mere lovlydige end i disse år. Og det er oplysninger fra børnene selv, der ligger til grund for undersøgelserne, som er gennemført i henholdsvis Gladsaxe og Allerød kommuner. Undersøgelserne viser, at gruppen af lovlydige børn er oppe på nær 90 procent, mens en lille hård kerne på ca. tre procent står for den meste kriminalitet.



Usikker. Medierne kunne med tal fra Københavns Politi dokumentere, at flere børn var blevet anholdt for forskellig kriminalitet. Men også denne dokumentation er ganske usikker. Eller som en ekspertgruppe under Justitsministeriet skriver i undersøgelsen "Børne- og ungdomskriminalitet fra 2000":

"Politiet fører statistik over børn under den kriminelle lavalder, der pågribes for kriminalitet. I de senere år har politiet ikke offentliggjort denne statistik, hvilket skyldes, at den er noget usikker... Nedenstående statistik vedrørende børn skal derfor anvendes med forsigtighed."

Alligevel tager både såkaldte eksperter og politikere tallene som indtægt for den rene sandhed.

Forklaringen på de stigende antal anmeldelser mod børn er blandt andet, at anmeldelsesmøstret har ændret sig. De fleste supermarkedskæder har indført en "nul-tolerance"-politik overfor butikstyve, der alle bliver politianmeldt over én kam. Det gælder også børn på 6-7 år, der tidligere slap med en formaning. Og hvor viceværten før gik til forældrene, hvis børnene havde smadret en rude eller ridset en bil, bliver der nu indgivet politianmeldelse. Det samme sker, når børn vælter hinanden af cyklen eller stjæler en mobiltelefon. Så bliver politiet også involveret, hvor forældrene tidligere klarede sagerne indbyrdes.

Politimester Lars Rand Jensen fra Odense Politi sad i Justitsministeriets ekspertgruppe, og han siger:

"Vi oplever ikke børnekriminalitet som noget voldsomt problem, og jeg tror ikke, der er blevet flere kriminelle børn. Derimod anmelder borgerne mere nu. Vi modtager i det hele taget meget få anmeldelser om børn, og vi har en fast procedure, som vi altid følger, når vi får dens slags anmeldelser."

Det nye er, at der er flere piger, som bliver anmeldt, men niveauet ligger stadig lavt, mener politimesteren.

For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at Børn&Unge bragte en note om børn og kriminalitet med reference til Jyllands-Posten.



Den evige undersøgelse. MetroXpress havde en såkaldt nyhed den 17. december sidste år, som også vakte en del opmærksomhed, og som også blev citeret af kollegerne: "Næsten hvert andet danske skolebarn har problemer med at koncentrere sig længere tid ad gangen. Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet."

Undersøgelsens leder, psykolog og æresprofessor ved New York University Jørn Beckmann, udtalte:

"Det er et alarmerende resultat."

Undersøgelsen omfatter 670 fynske og nordjyske børn, hvoraf hele 41,2 procent angiveligt skulle lide af koncentrationssvigt.

Men undersøgelsen, der oven i købet har status som pilotprojekt, var ikke nogen vårhare. Den var faktisk fem år gammel og nævnt i forbifarten ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskift, hvor forskningsresultater ellers får det faglige "blå stempel".

Det nye var, at undersøgelsen nu var trykt i en jubilæumsudgave fra Klinisk Psykologisk Institut på Odense Universitetshospital, og derfor var blevet tilgængelig på nyt papir. Den første offentlige udgave af undersøgelsen med titlen "Pilotprojekt vedrørende udvikling og afprøvning af spørgeskemaer til børn og unge" udkom allerede i bogform i efteråret 1999 og er, hvad man i journalistkredse kalder "Den evige undersøgelse". Pilotprojeket var første gang omtalt i en artikel fra det hendengangne Aktuelt i 1999 og er jævnligt hevet frem af medierne - senest af Vejle Amts Folkeblad og Ritzaus Bureau i september 2003. Budskabet er hver gang, at danske børns almene psykiske tilstand er "alarmerende" eller i mildere form bekymringsvækkende.

"Nyhedshistorien" i MetroXpress blev refereret af Jyllands-Postens netudgave, uden at avisen tilsyneladende havde tjekket, om der vitterligt var tale om en ny undersøgelse, og uden at stille spørgsmålstegn til indholdet af undersøgelsen.



SMS-mobning og selvmord. "Mange børn, især piger, forsøger at begå selvmord på grund af SMS-mobning fra mobiltelefoner" lød en af månedens historier, der også blev flittigt citerer. Kilden til historien var souschef Michael Esmann fra rådgivningstelefonen Livslinien, og han siger til Børn&Unge, at BT, der bragte historien, havde "pyntet" på virkeligheden.

"Vi får da en del henvendelser om børn, der bliver mobbet gennem SMS-beskeder, men det er ikke mange, som der blev skrevet. Uden at jeg dog kan sætte tal på," siger Michael Esmann. Han mener stadig, at SMS-mobning er et alvorligt problem, men at det skulle føre til "mange" selvmord eller forsøg er ikke rigtigt.

"Telefonmobning er en del af en større sammenhæng, som kan true børn og unge, og problemet er stigende," siger Michael Esmann.

Børn&Unge har da også forgæves forsøgt at finde blot ét konkret eksempel på, at børn har forsøgt at begå selvmord efter SMS-mobning, men på Center for Selvmordsforskning i Odense kender forskerne ikke til nogen konkrete eksempler. Og en af de sagsbehandlere fra Fyns Amts børne- og ungdomsrådgivning, der møder selvmordstruede børn ansigt til ansigt, kender heller ikke til konkrete tilfælde.

"Børn, der bliver mobbet af SMS-beskeder, står ikke ligefrem i kø for at søge hjælp, og når vi taler med unge, der har forsøgt at tage deres eget liv, nævner de ikke specifikt SMS som en årsag," siger Kim Larsen fra børne- og ungdomsrådgivningen. Han tror, at udstødning fra fællesskabet i almindelighed kan skabe risiko for sucidial adfærd, men at SMS-beskeder skulle være den direkte årsag, tvivler han på.

"Årsagerne er ofte komplicerede, og de kan ikke forenkles til en enkelt ting," mener han.



Stress eller myte. En af de sidste måneders historier, som heller ikke umiddelbart holdt vand, handlede om, at flere børn angiveligt bliver indlagt med stress. Der var flere kilder til historien, blandt andet læger og sygeplejersker på børneafdelinger.

"Flere og flere børn kommer med mavesmerter, hysteriske anfald og stress, fordi de har været udsat for omsorgssvigt. Forældrene har for travlt, er ikke nærværende og holder ikke det, de lover," udtalte en sygeplejerske til medierne, og udsagnet blev bekræftet af flere af hendes kolleger. Årsagerne til børnenes stress, blev det forklaret, var mangeartede og spændte lige fra forældre, der plejer to karriereforløb, til mødre, der ikke havde tid til at smøre madpakker, og groft omsorgssvigt eller vanrøgt.

Men at flere og flere danske forældre således lader deres børn i stikken for at pleje egne interesser, kan formanden for børne- og ungdomspsykiaterne, Jens Buchhave, slet ikke genkende.

"Der er ikke nogen kendt tendens til, at forældre til de børn og unge, vi ser - generelt - ikke giver sig tid til deres børn."

Nu indlægges børn og unge med mavepine heller ikke på de børnepsykiatriske afdelinger, understreger Jens Buchhave, men påstanden om, at flere børn skulle lide af stress, har været drøftet af overlægekollegiet inden for hans speciale, og han kan altså ikke bekræfte udsagnet om, at flere børn skulle lide af stress, og at forældrene ikke har tid til deres børn.

Formanden for de danske pædiatere, overlæge Arne Høst fra Odense Universitetshospital, mener ligesom Jens Buchhave, at der er tale om en myte med flere stressede børn.

"Udsagnet bygger på oplevelser og fornemmelser, for der findes ingen tal eller dokumentation for påstanden. Men fokus på stress er blevet større, og læger og sygeplejersker har måske i dag lavere tærskler for, hvornår de synes et barn virker stresset. For vi har altid kendt symptomerne," siger Arne Høst.

Han peger også på, at der indlægges flere børn i disse år på grund af store årgange, og derfor skal der i sagens natur være flere børn, som udviser psykosomatiske symptomer. Han vil heller ikke afvise, at nogle børn vitterligt er stressede men det kan efter hans opfattelse hænge sammen med, at børn i dag har et højt aktivitetsniveau.