LEDERTRÆF: Ledernes overmand

Interessen var stor og det samme var skepsisen, da områdeleder Karsten Christoffersen holdt et foredrag på ledertræffet om sine erfaringer med en helt ny ledelsesstruktur i Herlev Kommune.

Forinden havde lederen af BUPLs ledersekretariat, Astrid Perregaard, bedt de 130 deltagere om at udfylde en tipskupon med tretten spørgsmål om ledelsens struktur.

Her skulle de blandt andet tage stilling til:

- Om man er bedst tjent med en leder og souschef på alle institutioner?

- Om antallet af ledere bør reduceres?

- Om områdeledelse er vejen frem?

Krydsene blev sat, og mens et par hjælpere talte resultatet op, indledte Astrid Perregaard med at ridse forskellige scenarier op for fremtidens ledelse, som hun ser tendenserne i kommunerne i dag.

Degraderingsscenariet, hvor institutionslederne fremover vil få titel af afdelingsledere og samtidig få deres ansvar og opgaver reduceret. Områdeledelses-scenariet, hvor der er én områdeleder, og hvor institutionernes ledere bliver afdelingsledere. Fællesledelses-scenariet, hvor mange af institutionernes opgaver løses af en fællesledelse, men hvor det endnu ikke er klart, hvordan uenigheder skal afgøres. Udliciterings-scenariet med en privat ledelsesstruktur, hvor lederen ikke nødvendigvis vil være pædagoguddannet, og til sidst det store fællesskabs-scenario, hvor lederne bliver endnu nærmere tilknyttet forvaltningen og måske skal være med til at udarbejde besparelsesforslag for kommunen.

Astrid Perregaard fastslog, at der kan være mange ting, der taler for og imod de forskellige modeller. Alligevel mener hun, det er nødvendigt at tænke i nye strukturer, fordi lederne i dag har så mange opgaver, at det ofte stiger dem over hovedet.

»Jeg tror, at det er vigtigt, at vi diskuterer de forskellige muligheder. Der kan være mange valg, vi skal træffe, men det er vigtigt, at det er et selvbevidst valg, vi tager,« mente hun, før hun overlod ordet til Karsten Christoffersen, der som områdeleder for klubområdet i Herlev Kommune har været med til at udvikle en helt ny ledelsesstruktur.



Tænker visionært. Karsten Christoffersen er i dag leder for seks klubafdelinger med hver deres afdelingsleder og 1100 medlemmer. Modsat andre steder har man i Herlev valgt en model for områdeledelse, der bygger på "type-område" i stedet for et geografisk område. Det er helt afgørende for successen, mener Karsten Christoffersen, at områdelederen i dette tilfælde har en baggrund som klubpædagog, selvom videreuddannelsen også er vigtig.

»Min primære opgave er det faglige. Jeg bruger min tid på at at udvikle personalet og på at tænke visionære tanker. Jeg bruger også tid på at spille fodbold med ungerne og være sammen med personalet, men jeg tager mig ikke af lønsedler, sygefraværssedler eller konterer bilag. Det tager en HKer sig af.«

Udover at tænke visionære tanker og at sikre personalets udvikling har områdelederen også ansvaret for lønpolitikken, for ansættelse og afskedigelse og for klubområdets struktur.

Karsten Christoffersen har for eksempel indført, at klubberne er normeret forskelligt. De klubber, der har flest belastede unge, får flere timer end dem, der ikke har så mange.

Selv oplever områdelederen Herlev-modellen som en kæmpe fordel for klubberne, men de mange skeptiske spørgsmål fra tilhørerne viste, at ikke alle tilhørere blev overbevist om, at fordelene opvejede de negative sider.

Flere spørgere opfattede områdeledelsen som en degradering af de oprindelige ledere, fremgik det. I Herlev gik lederne fra at være ledere til afdelingsledere, og de afgav samtidig kompetence til områdelederen. Det måtte give svindende engagement, mente en af tilhørerne.

Det havde Karsten Christoffersen svært ved at se, men han indrømmede, at to afdelingsledere havde sagt op i forbindelse med omstruktureringen. Og selvom souscheferne er afskaffet af navn, så er de det ikke af gavn, mente han.

»Souschefpengene går til resultatløn. Man skal ikke have løn, bare fordi man har en titel,« mente områdelederen. Af samme grund ønsker han så mange lønkroner som muligt udmøntet som resultatløn, når Ny Løn snart indføres i kommunen.



Souschefernes død. Da spørgelysten ebbede ud ved bordene, kunne Astrid Perregaard afsløre resultatet af tipskuponen.

Heraf fremgik det, at 78 procent af tilhørerne ikke mente, at det samlede antal ledere bør reduceres. 72 procent mente, at områdeledelse betyder en degradering af lederne, og lige så mange mener, at kommunerne først og fremmest tænker i områdeledelse for at spare. Endnu flere - 76 procent - forudså også souschefernes langsomme død, hvis områdeledelse vinder indpas.

På spørgsmålet, om de 130 tilhørere havde ændret holdning efter Karsten Christoffersens oplæg, lød der højlydte "nejer" i salen. Den form for ledelse, som tilhørerne helst så indført i fremtiden, var fællesledelse, hvor ledelsesopgaver i højere grad løses i fællesskab på tværs af nogle institutioner. 74 procent så gerne, at man tænker dét ind i den fremtidige udvikling på området.