Ledertræf; Lederen er jo pædagog

De seneste ugers demonstrationer og kamp for børnevelfærd var nærværende på årets ledertræf. Ikke mindst i debatten, hvor BUPL's formand skulle møde en anden organisationsleder, som opildnede til fagpolitisk kamp, en filosofiprofessor, der nåede til erkendelse af lederens egentlige væsen, og en kommunalpolitiker, der aldrig kom

De seneste ugers strejker, demonstrationer og debatter, som ikke mindst har handlet om bevarelsen af det danske velfærdssamfund, var nærværende også på årets ledertræf i BUPL. Flere institutionsledere var på grund af strejkerne blevet forhindret i at komme til det to dage lange ledertræf i sidste uge, fordi deres arbejdsgivere havde pålagt dem at gå på arbejde, mens institutionernes forældre lavede blokader og de ansatte strejkede. Og de 400 ledere, der blokader og strejker til trods var mødt frem, oplevede på træffet god, gammeldags kampretorik i såvel oppyntningen af konferencelokalerne på Odense Congress Center som i tonen i debatterne. Fra loftet i gangarealerne hang der lilla bleer, der er kendt som pædagogens attribut i de revolutionære 70'ere, og i pauserne mellem foredrag og workshops blev der solgt t-shirts til støtte for de strejkende pædagoger i Århus. Under foredragene blev der tit grinet af referencer til gloser som "røde banditter" og "socialistiske ballademagere", der stammede fra ugens mediedebat, men der blev omvendt ikke grinet af henvisningerne til de forestående nedskæringer på børneområdet, fyringer af pædagoger, og det faktum, at politikerne stiller større og større krav til det pædagogiske arbejde, uden at give udsigter til forbedringer hverken af pædagogernes lønforhold, arbejdsvilkår eller deres muligheder for kompetenceudvikling.



Kommunemanden kom ikke. "Krav og forventninger til offentlig ledelse nu og i fremtiden" var netop overskriften for førstedagens rundbordssamtale mellem fire markante personer i velfærdsdebatten. De fire var: BUPL's formand, Henning Pedersen, tidligere formand for BUPL, Bente Sorgenfrey, der i dag er formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og medlem af Globaliseringsrådet, professor i ledelsesfilosofi på Handelshøjskolen i København (CBS), Ole Fogh Kirkeby, og endelig skulle byrådsmedlem i Kolding Kommune Henrik Larsen (R), der også er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, være kommet. Dagen før træffet meldte han i en e-mail afbud med følgende begrundelse: "Årsagen er, at jeg i morgen ikke har nogen pasningsmulighed for min fireårige søn, da pædagogerne i Kolding har valgt at nedlægge arbejdet. Jeg har forgæves forsøgt andre pasningsmuligheder (...). Jeg beklager situationen, men omvendt føler jeg mig også som en uskyldig brik i et fagpolitisk spil, som jeg selv og Kolding Kommune ikke fortjener at være en del af." Til Børn&Unge sagde Henrik Larsen efterfølgende, at af-buddet også lidt var en protest:

"Mit problem var reelt nok. Jeg kunne ikke få min søn passet og ville ikke tage ham med i en kold betonhal. Men det var da også en markering af, at jeg synes, at pædagogstrejkerne i Kolding er uberettigede," siger han.



Modkrav om faglig ledelse. De tre tilstedeværende debattører kunne dog sagtens holde debatten i kog uden kommunernes repræsentant. De var enige om, at modkravene fra fagforeningen til politikernes stadig større krav til pædagoger om at løse stadig flere opgaver, må være bedre løn, kompetenceudvikling, faglig status og faglig ledelse.

Henning Pedersen sagde det således:

"Institutionslederen må som dirigenten af et orkester kende til sine musikeres faglighed, og han skal vide, hvad det er for et samspil, der skaber den gode musik. Men det kan måske godt være andre fagpersoner, end musikere, som transporterer instrumenterne til spillestedet og søger for, de bliver stillet op," sagde han og understregede at institutionslederen altså må være en faglig uddannet pædagog og leder, men at en HK'er måske godt kan sørge for noget af kontorarbejdet og en økonoma måske for madindkøb.



Han gjorde opmærksom på, at i en tid, hvor det pædagogiske område er under pres, er det især vigtigt med en stærk leder til at stille disse modkrav overfor arbejdsgiverne. Ikke bare skal pædagogerne jo løse svære, pædagogiske opgaver som for eksempel at bryde den negative sociale arv, de skal også være med til at gennemføre nye institutionsstrukturer, nye ledesesformer, øget administration og nye styreformer i de pædagogiske institutioner. Noget som egentlig ikke har med pædagogik at gøre.

"Og det er i særlig grad udfordringen til lederen at holde fast i den pædagogiske faglighed, når der stilles forventninger udefra om noget andet, end det pædagogiske," sagde Henning Pedersen.



Lederen er pædagog. Pædagoglederen fik dog stor opbakning fra professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby til at klare opgaven. Under debatten nåede professoren simpelt hen til den erkendelse, at den egent-lige leder måtte være en pædagog.

"Lederen er jo pædagog!"

"Og derfor fatter jeg ikke, at man især fra politikernes side ikke har mere respekt for pædagoger. Ikke mindst når denne regering taler så meget om livslang læring og det lærende samfund. Men det er nok fordi pædagogfaget ikke er relateret til landbrug eller produktionen af nogle dippedutter," sagde han og sammenlignede nutiden med datidens græske samfund og vores store kulturarv.

"At være lærer og pædagog var dengang den fornemmeste opgave," sagde han og kritiserede det moderne samfunds tendens til at vægte økonomien og de materielle værdier, som man kan læse om i Børsens golftillæg, over de helt grundlæggende værdier i tilværelsen.

"Ledelse handler ikke primært om at skabe overskud på bundlinjen. God ledelse må være at give den enkelte medarbejder retten til at være menneske og gøre brug af sig selv, sin erfaring og sine ideer i arbejdet," sagde Ole Fogh Kirkeby, der mente, at man derved kan undgå stressede og syge medarbejdere.

Også tidligere BUPL-formand, Bente Sorgenfrey, ser lederen som en person, der gør brug af pædagogiske egenskaber.

"Grundlæggende handler pædagogik jo om at skabe et godt socialt samspil mellem mennesker, og om at udvikle det enkelte barn, og personaleledelse handler også om at udvikle medarbejderen og få gruppen til at spille godt sammen," sagde hun.

For at være en både god personaleleder og en god administrativ leder mente hun, at den pædagogiske leder skulle kæmpe sin fagpolitiske kamp for en forbedring af forholdene for medarbejdere og børn med to sværd.

"Jeg opfordrer hverken til strejke eller til mytteri."

"Men jeg kan se, at den kampagne, BUPL har sat iværk og som forældrene har støttet op om med demonstrationer, har givet pædagoger et bedre image," sagde hun og kaldte denne vej kampen og den skarpe side af sværdet.

"Det andet redskab er lobbyisme, og jeg tænkte da meget over, hvilket tøj jeg havde på, når jeg var til forhandlinger i KL (red., Kommunernes Landsforening)," sagde Bente Sorgenfrey.



Træffet var den 5. og 6. oktober, og du kan se hele programmet på www.bupl.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.