Ledertræf; Ledere bruger for lidt tid på ledelse

Offentlige ledere beskæftiger sig sjældent med samme opgave ret lang tid ad gangen. Det viser en interviewundersøgelse, som uddannelseschef Annemette Digmann har foretaget blandt 20 ledere i Århus Amt.

På Ledertræf fortalte hun, hvor svært det er for offentlige ledere at få tid til det, de allerhelst vil: At skabe rammer om opgaveløsningen og organisere udviklingen.

"Mange af de ledere, jeg har interviewet, beskrev deres opgavefelt som et kalejdoskop. De fortalte, hvordan de møder om morgenen og danner sig et overblik over hvilke opgaver, de skal løse i løbet af dagen. Fem minutter efter kan hele mønstret have ændret sig, ligesom når man drejer på et kalejdoskop," fortalte Annemette Digman, der også har lavet såkaldte tidsstudier på lederne.

Studierne viser, at de amtslige ledere i gennemsnit arbejder 60 timer om ugen, og at de bliver forstyrret hver femte-sjette minut af e-mails, telefoner eller medarbejdere, der kigger forbi.

"Lederne tager opgaverne efterhånden, som de kommer ind," fortalte forskeren, der til december på Handelshøjskolen i Århus skal forsvare sin ph.d.-afhandling med titlen "Ledelse i en stor offentlig organisation - beskrevet og forstået fra en praksisvinkel."



Ledelse i badet. På Ledertræf pegede hun på, at ledernes arbejdsrytme gør det svært at få tid til de egentlige ledelsesopgaver så som at udtænke visioner og strategier. Eller som hun udtrykte det:

"Opgaven med en visionær strategi ligger sjældent i indbakken."

De store tanker om organisationens fremtid tænker lederne i stedet uden for arbejdspladsen.

"Det finder de tid til, når de er i bad, går i haven, dyrker motion eller ligger vågen om natten. Det sidste har nogle af dem taget konsekvensen af og har papir og blyant liggende på natbordet," berettede Annemette Digmann, der er ansat ved Århus Amts uddannelsesafdeling.

Hun tilføjede, at lederne i praksis bruger deres tid stik modsat af, hvad de gerne ville:

"Lederne synes generelt, at overordnet ledelse er den vigtigste opgave. Omvendt siger de, at administrative opgaver sammen med møder, de ikke selv har indkaldt til, er det mindst vigtige."



Ud af offerrollen. For at rette op på det misforhold mener Annemette Digmann, at de offentlige topledere er nødt til at komme ud af offerrollen.

"Jeg ved ikke, om de selv er skyld i, at de bruger deres tid, som de gør, eller om andre har tvunget dem ind i det. Jeg kan bare konstatere, at lederne gør sig til ofre for andres bestræbelser," sagde hun og nævnte et eksempel.

Det handlede om en administrerende overlæge i amtet, der ledte en afdeling med 140 ansatte og brugte en stor del af sin tid på at indsamle og tjekke de ansattes lønsedler. Hans begrundelse var, at ingen andre ville tage den opgave på sig. Annemette Digman mener, at hvis man tager sit lederansvar alvorligt, så vil man spørge sig selv hvilke opgaver, man selv skal bruge tid på, og hvilke man skal uddelegere. Hvilket svar, overlægen i så fald burde være kommet frem til, tør hun ikke sige.

Annemette Digmann gav på Ledertræf heller ikke noget konkret svar på, hvordan offentlige ledere lærer at skabe bedre rum og rammer for medarbejderne i deres organisation. Men hun konstaterede, at flere af lederne ønsker, at amtet skal hjælpe dem.

Det har Århus Amt forsøgsvist gjort ved at placere flere ledere sammen i fremmede omgivelser.

Blandt andet på en tur ned ad Gudenåen med hjuldamperen Hjejlen, ved den tilsandede kirke ved Skagen og i krypten under Vor Frue Kirke.

På Ledertræf uddybede Annemette Digmann ikke, hvilke tanker lederne typisk får i de fremmede omgivelser. Og overfor Børn&Unge konstaterer hun blot, at ledere tænker anderledes, når omgivelserne er anderledes.

"I krypten trækker man eksempelvis vejret anderledes og sænker stemmen. Der bliver måske tid til at tænke på episoder, man ikke ellers har tid til at tænke på. Måske kommer man i tanke om en konflikt, man er gået løseligt henover, men som man pludselig opdager, at man ikke er færdig med."