LEDERNE I BUPL - Godt forslag med en enkel "knast"

Ængstelse for at BUPL går mod sektionsopdeling, hvis lederne

Skal de omkring 8000 medlemmer af ledergruppen have egen repræsentation på BUPL-kongresser? Et flertal i hovedbestyrelsen mener, at det skal de, men det kan måske komme til at knibe med at få samlet den nødvendige tilslutning, når sagen skal afgøres på kongressen til november. Forholdet er nemlig det, at der skal en lovændring til, og at en sådan forudsætter 2/3 flertal.

Selv om kun ét medlem af hovedbestyrelsen stemte imod, og syv forholdt sig neutrale, da det samlede forslag til nyorientering af BUPL's ledelsesarbejde kom til afstemning på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i sidste uge, så viste diskussionen også, at netop spørgsmålet om ledernes egen repræsentation på kongressen er kontroversielt.

Mette Gerdøe, BUPL Storstrøms Amt, foreslog således denne del af forslaget helt fjernet. Det blev den ikke, idet 13 stemte for og 24 imod. Hvis stemmeforholdet gentager sig på kongressen, så falder forslaget om, at fem medlemmer af det centrale lederråd i fremtiden skal have sæde i BUPL's højeste myndighed. Fordi 13 jo er mere end en tredjedel af 24.



Kardinalpunkter. Det vil være en stor ulykke, hvis det skulle ske, lød det advarende fra flere hold i hovedbestyrelsen. Blandt andet blev der peget på, at det kan få lederne til at melde sig ud, og at det er gennem dem, at BUPL kan sikre sig indflydelse på den institutionspolitiske udvikling.

Medlem af det centrale lederråd, institutionsleder Ole Rasmussen fra Nykøbing Falster, pegede også på, at meget står på spil.

»Det er ikke fordi, jeg vil komme med et ultimatum, men der er trukket det fra, der skal trækkes fra. Forslaget skal ses som et samlet hele med to kardinalpunkter. Det ene er etableringen af en professionel lederrådgivning, og det andet er ledernes indflydelse i de kompetente forsamlinger.«

Lars Søgaard, BUPL Fyns Amt, hvor en del leder-medlemmer har udmeldt sig, fandt, at forslaget i sin helhed repræsenterede den sunde fornuft.

»Hvis kongressen siger nej til selvstændig lederrepræsentation, kan det let komme til at hedde sig, at BUPL ikke vil lederne.«

Forbundsnæstformand Annette Trads Hansen kaldte ledernes kongres-repræsentation "kronen på værket" og havde ellers beroligende ord til de, der frygter, at lederne vil vise sig umættelige.

»Det centrale lederråd har udtrykkeligt ikke ønsket, at lederne skal have selvstændige pladser i hverken hovedbestyrelsen, forretningsudvalget eller de lokale fagforeningsbestyrelser.«



Særstatus. Modstanden mod at give lederne egne pladser på kongressen grunder sig på nogle demokratiske overvejelser, frygt for, at det fører til etablering af en egentlig ledersektion i BUPL og en forventning om, at andre grupper - souscheferne som nok de første - vil anmelde tilsvarende krav, hvis lederne får særstatus i BUPL.

Allan Baumann, BUPL København, var frustreret over at skulle sige nej til et i øvrigt godt forslag, fordi det på et enkelt punkt strider mod hans opfattelse af god demokratisk skik. Han efterlyste derfor en afstemningsprocedure på kongressen, som tillod ham at stemme imod ledernes selvstændige kongres-repræsentation uden dermed at være tvunget til at forkaste hele pakken.

Chr. Haubuff, BUPL Århus Amt, mente, at problemet kunne løses ved, at lederne blev gæster på kongressen i stedet for delegerede.

Anni Tribe, BUPL Roskilde Amt, forstod ikke helt, hvorfor det blev gjort til så stor en sag.

»Nogle gange skal der forskellige rammer til for at skabe lige vilkår og muligheder. Det er en gangbar erkendelse i pædagogik. Hvad er det, der gør den samme erkendelse så odiøs i organisatorisk sammenhæng,« spurgte Anni Tribe.



BUPL's lederforening

Nøgelordene for kongresforslaget "Lederne i BUPL" er politisk integration og administrativ sektionering.

Den politiske integration fremkommer ved, at det centrale lederråd ud af sin midte får mulighed for at vælge fem delegerede til BUPL's kongres, mens den administrative sektionering viser sig ved, at lederne i både deres lokale fagforening og på forbundskontoret har egne sagsbehandlere.

Den organisatoriske ramme om arbejdet hedder "BUPL's lederforening".

Målsætningen for BUPL's lederarbejde er sammenfattet under disse seks overskrifter:

BUPL er én samlet organisation for ledere og medarbejdere

BUPL anerkender og understøtter ledelse for at skabe gode arbejdspladser

BUPL sætter dagsordener for fremtidens lederfaglighed

Lederne har politisk indflydelse i BUPL

BUPL yder professionel lederrådgivning

Fælles kompetenceudvikling af ledere og tillidsrepræsentanter på udvalgte områder.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.