LEDER: Vi skal finde den svære balance

For nylig var jeg til BUPL’s årlige introhøjskole, hvor nye bestyrelsesmedlemmer og fællestillidsfolk får en introduktion til det faglige arbejde i BUPL. Det er et sted, hvor vi debatterer stort og småt og taler om udvikling af professionen, arbejdsvilkår og medlemsengagement. Og netop balancen mellem at være et fagligt fællesskab med ambitioner for faget og en fagforening, der skal arbejde benhårdt for ordentlige vilkår, var et tema, der skabte stor debat.

For hvad kommer først? Protesten, kritikken og dokumentationen af de vilkår, der skaber stress, udbrændthed og nedslidning? Eller stoltheden og ambitionerne for det fag, der binder os sammen, og som kan gøre en stor forskel for de mennesker, samfundet giver os ansvar for? Det er lidt som at spørge, om hønen eller ægget kom først.

Forleden fik jeg det spørgsmål, jeg nok oftest har fået i de to år, jeg har været formand:

’Jamen, er du ikke bare ude på at sørge for flere arbejdspladser og bedre vilkår for dine medlemmer?’.

Hertil må jeg svare, at kritikken og stoltheden hænger tæt sammen. Som pædagoger, der har valgt et fag for at gøre en forskel for andre mennesker, næres vi af at kunne løfte vores opgave. Når vi lykkes med at gøre en forskel, trives vi og omvendt.

Vi vil gerne påtage os ansvaret for udviklingen af faget, men vi kræver samtidig respekt for vores faglighed. Og vi skal insistere på, at det er et politisk ansvar, at rammerne og vilkårene er rigtige, så vi kan udvikle og højne kvaliteten. 

Som pædagoger og som BUPL skal vi hele tiden finde den rette balance. Vi skal synliggøre, hvad pædagoger kan og gør, hvis de rette betingelser er til stede. Det er sådan, vi er fagforening for stolte pædagoger.