LEDER. Velfærd eller farvelfærd

Dagen efter stormødet i Odense, hvor vi var samlet 3.400 tillidsfolk for at stå op for velfærden i Danmark, var jeg med i tv-programmet DR2 Dagen. En kendt debattør og cheføkonom og jeg skulle diskutere velfærd kontra skattelettelser. Det blev økonomen kontra pædagogen. Tal kontra værdier. Fakta kontra følelse. Regneark kontra virkelighed.

Vi bliver dagligt bombarderet med ’nødvendighedens politik’ af dommedagsprofetier, der tordner imod offentligt forbrug. Men tal, grafer og regnemodeller præsenterer ikke objektive sandheder. Det er også et spørgsmål om politik og valg. Om hvilke værdier vi vil kendes på, og hvilket samfund vi ønsker. 

I Danmark har vi i mange år valgt en samfundsmodel, hvor vi passer på hinanden. Hvor lighed og fællesskab skaber sammenhængskraft. Hvor alle har nogenlunde lige adgang til universelle velfærdsgoder. Det har bragt os til at være et af de mest lige, stabile og konkurrencedygtige samfund i verden. 

I DR2 Dagen var jeg nødt til at påpege, at sammenhængskraften i vores samfund krakelerer. At gabet mellem de regneark og fakta, som nogle økonomer fremhæver som sandheden, og pædagogers virkelighed er mere end paradoksal. At vi efterlader alt for mange på bagperronen – børn, ældre og udsatte skæbner, vi kunne vælge at få med.

Måske tænker du, at flertallet hellere vil have et samfund som det engelske eller amerikanske. Men det svarer folk ikke, når vi spørger dem. Uanset partifarve ønsker langt de fleste en god velfærd, som ikke kun er for de 80 procent, der kan klare sig selv. 

Man behøver ikke regnemodeller for at regne ud, at det betaler sig at investere i mennesker.

Så stå op for velfærden 7. november, hvor ’Danmark for Velfærd’ arrangerer lokale aktiviteter i de fleste af landets kommuner. Velfærd er et valg!