Leder: Politik i sammenhæng

I den forgangne uge meldte Socialdemokraterne ud med en ligestillingspolitik, der gik langt ud over landets grænser, og som drejede sig om meget andet end arbejdsfordeling i hjemmet, barselsorlov samt lønniveauet i henholdsvis de kvindeligt dominerede arbejdsområder og mandefagene.

Det udløste en forventelig og vred reaktion hos det nuværende regeringsparti Venstre, og det har også været udsat for meget kritik internt i Socialdemokraterne. Dem om det - jeg skal ikke blande mig i deres interne forhold, og almindeligvis ville det også ligge mig lidt fjernt at rose Socialdemokraterne, men med ligestillingspolitikken har de rent faktisk sat tingene i perspektiv.



I det kritiserede afsnit af ligestillingspolitikken slår man nemlig fast, at med det højreorienterede USA og præsidenten på den ende side og fundamentalistiske muslimske kræfter på den anden er det grundlæggende europæiske frisind og dermed respekt for kvinders og mænds ligeværd sat under pres.

Ligestillingspapiret fremhæver, at både i det højreorienterede USA og i f.eks. Iran og Saudi-Arabien smelter politik, samfund og religion sammen - og det betyder f.eks. modstand mod fri abort og mod familieplanlægning, f.eks. udbredelse af prævention.



For mig er det indlysende rigtigt, at vi skal se politikker i sammenhæng - også i de store økonomiske og globale sammenhænge. Vi kan i de bedre stillede dele af verden ikke være ligeglade med omskæring af småpiger, med tvangsægteskaber, med børneprostitution, med sex-handel (trafficking) med f.eks. østeuropæiske kvinder og med trusler mod og angreb på abortklinikker, som man ser det i USA.

Nogle af problemerne har vi inden for vore egne grænser, og i stedet for at se på dem som enkeltsager, enkeltpersoner og "kulturelle forskelle", må vi tage det bredere perspektiv og se i øjnene, at der er tale om uforenelige holdninger til netop kvinder og børns liv og værdighed og til deres behov og rettigheder.

Man kan leve med forskellige holdninger til meget - men ikke til at menneskerettighederne krænkes på grund af køn eller etnicitet.



Derfor må det også ses i den store sammenhæng, at den nuværende regering i den grad snakker om værdier, når den egentlig mener moral. Når regeringspartierne snakker om fællesskab, mener de interessefællesskab og ikke solidaritet, menneskerettigheder og ligeværd.

Og når socialministeren nu i sin såkaldte nytænkning af socialpolitikken understreger, at udvikling er et spørgsmål om valg og værdier - og ikke har noget med ressourcer at gøre, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om hun ville sige noget andet, hvis hun udover at være kvinde også var fattig og farvet...