Leder: Læren om planer

Det er ikke så mange år siden, virksomhedsplaner med videre blev indført i den pædagogiske verden. Vi var lidt skeptiske over for dette begreb fra management-verdenen - også fordi de fleste institutioner jo i forvejen arbejdede ud fra målsætninger og årsplaner og lignende redskaber til at diskutere og evaluere arbejdet og reflektere over både det enkelte barn, børnegruppens og institutionens udvikling.

Det viste sig imidlertid, at kravet om planer var med til at sætte ord på pædagogikken, synliggøre fagligheden og sætte fokus på institutionernes samfundsmæssige betydning. Vi blev simpelthen bedre til at beskrive hverdagen!



Når socialminister Henriette Kjær nu går så meget op i at indføre "læreplaner", tror jeg, at mange pædagoger bliver tomme i blikket. Vi har svært ved at se den store socialpolitiske nyskabelse, for hvad er det egentlig, der er så nyt her? Desuden forbinder vi måske ordet "læreplaner" med skole og indlæring, og som pædagoger arbejder vi med en læringsforståelse, der rækker ud over tal og bogstaver.



Jeg kan ikke lide den kontrol- og mistillidstankegang, der kendetegner så mange af den nuværende regerings tanker og initiativer, og jeg er forarget over den åbenlyse uvidenhed, der hersker på højeste politiske niveau, når det drejer sig om hverdagen for børn og unge - både i daginstitutioner og i skoler. Det er, som om regeringen insisterer på at opfinde en virkelighed, som passer til dens ideologiske fremturen mod velfærdssamfundet, mod fællesskabets grundtanker og mod offentligt ansvar og omsorg.

Dertil kommer den stadigt mere invaliderende økonomiske politik, cementeringen af social ulighed gennem f.eks. "frit-valg" og prioriteringen af straf frem for forebyggelse.



Og alligevel vil jeg ikke være med til at sidde i et hjørne og pusle om bekymring og afmagt. I mine snart ti år som formand for BUPL har det da på mange måder været op ad bakke, fordi det ikke rigtigt har bundfældet sig alle steder på Christiansborg, at daginstitutioner er kommet for at blive - og blive bedre - og at kvalitet koster.

Besparelser har mere været reglen end undtagelsen, men det har også været sådan, at vores arbejde i stigende grad er anerkendt og respekteret, og at det i dag er ganske klart, at den pædagogiske indsats kan gøre en forskel i børn og unges liv.



Derfor tror jeg fortsat på, at engagement nytter, at indflydelse er mulig, og at samtale er vejen frem. BUPL er til stadighed på banen i arbejdet med at sikre og udbygge kvalitet i daginstitutioner, og det tror jeg på, at socialministeren - trods vore mange meningsforskelle - er opmærksom på og også vil i dialog med os om.