Leder: Konsekvenspolitik

Vi har en statsminister, der tror, at man kan løse alle problemer ved, at vi hver især skal gøre en særlig, positiv indsats over for samfundet. Det belønnes man for, men omvendt skal det også have konsekvenser for den enkelte, hvis vedkommende ikke lever op til sine forpligtelser.

Så mantraet om "noget for noget" er ikke kun et økonomisk styreredskab, men også udtryk for en psykologisk og adfærdsregulerende indsats fra regeringens side.



Men det er altså for letkøbt at lægge ansvaret på den enkelte borger, at tro på, at frihed under ansvar er hele vejen frem og give penge, omsorg og hjerterum til dem, der lever op til forventningerne - og straffe dem, der ikke gør. Det gav statsminister Anders Fogh Rasmussen ellers udtryk for ved sin åbningstale til folketinget i sidste uge.



Vi lever i et velfærdssamfund med store ressourcer. Men der er åbenbart ikke vilje til at prioritere de svageste i samfundet. For hvordan skal de borgere, som mangler økonomiske, sociale og/eller psykiske ressourcer kunne yde en indsats, der er god nok til at blive belønnet? Det er ikke alene tom snak. Det er også udtryk for manglende respekt for mennesker, hvoraf nogle af dem er i dyb krise.

Jeg synes, at det er en understregning af, at regeringen ikke vil erkende, at der skabes et stadigt større skel mellem rig og fattig, at der er stigende arbejdsløshed og at de svagest stillede i dette samfund ikke ydes reel støtte.



Noget for noget gælder også regeringens planer for de unge kriminelle. Her skal være mere konsekvens, de unge skal i høj grad føle, hvor grænsen går, når de overskrider den, regeringen vil slå hårdt ned, hedder det sig. Regeringen foreslår, at gentagende kriminalitet skal føre til skærpet straf. Til gengæld skal de, der gør en særlig indsats ved f.eks. at uddanne sig, kunne opnå tidligere prøveløsladelse. Noget for noget.



Problemet er jo, at hvis der ikke prioriteres ressourcer til disse unge, vil den enkelte jo aldrig kunne nå det mål, som regeringen sætter sig. Vi skal jo ikke kun have unge ud af kriminalitet - vi skal jo standse at unge overhovedet bevæger sig ind i kriminalitet - og her er det forebyggende arbejde altafgørende.



Regeringen ønsker også at bekæmpe den negative sociale arv og give alle børn en god start. Og selvom daginstitutionerne rigtigt set er nøglen til at gøre det, skal pædagogerne løfte opgaverne uden de nødvendige ressourcer. Vi skal forebygge sociale uligheder, skabe en hverdag for børn og unge i et trygt miljø, give børnene lige muligheder til at udvikle sig på det sociale, psykiske, fysiske og vidensmæssige niveau - uden en ekstra krone. Det holder ikke.



Kvalitet koster - både på børne/ungeområdet og alle andre steder i samfundet.