LEDELSESSTRUKTUR - Fusion til børneunivers

Solen brænder ned i skolegården, og 2. klasserne klumper sig sammen om en bold under halvtaget. De har pause på grund af heden. Klatrestativet er tomt, og bortset fra et par stykker på gyngerne holder børnene sig i skyggen. De ser stjålent mod den fremmede journalist, der går hen imod dem, men de fleste holder sig i begyndelsen i skeptisk afstand. Astrid fra anden klasse vil gerne svare på spørgsmål.

»Ja, jeg synes skolen er anderledes end før... Nu går vi i helhedsskole.«

Hvad betyder det?

»Nu går vi i den samme bygning allesammen.«

Nysgerrigheden har fået overtaget hos Camilla, Cathrine, Sarah og Freja, og de har samlet sig i en ring omkring mig.

»Det er sjovt at gå i skole.«

»Vi hører om korn ...«

»Og er ude på ture ...«

»Og spiser madpakker«

»Og det er godt med glasgangene, når det regner«

Nu kommer en lærer frem i døren og sætter en fløjte for munden. Allerede ved det første pift er pigerne på vej over gården og ind.

De deltager i skolens nye helhedsskoleprojekt. Tre dage om ugen er børnehaveklassen til og med tredje klasse sammen om projekter med både lærere og pædagoger. I disse uger er emnet "brød", og børnene ser mejetærskerne høste, prøver selv at male korn og skal også bage i Sillerup Mølle.

Det hele er en del af et forsøg med fælles ledelse af skolen og daginstitutionen. Faktisk hedder det slet ikke skolen mere, for siden januar i år har Hovslund Skole og daginstitutionen Børnespiren i Rødekro Kommune været én institution med fælles lokaliter, én bestyrelse og én ledelse. Og både lærere og pædagoger skal nu også vænne sig til at at tænke i én personalegruppe.

Ligesom otte andre steder i landet har skolen fået dispensation fra både Socialministeriet og Undervisningsministeriet til at forsøge sig med en fusion, der skal sikre lukningstruede institutioner og skoler i landdistrikter. "Hovslund Børneunivers", som institutionen hedder nu, har børn i alderen tre til 14 år. 100 skolebørn til og med 7. klasse, hvor af de 21 også bliver passet i fritidsafsnittet, og 35 børnehavebørn hører til i børneuniverset.



Tre i lederteam. Lederen af det hele er den tidligere viceskoleinspektør på Hovslund Skole, Dorit Lorenzen Work. Den tidligere skoleinspektør blev sygemeldt og er ikke længere på skolen. Udover Dorit Lorenzen Work består ledelsen i dag af to afdelingsledere: Pædagog Ulla Rørstrøm er afdelingsleder for pasningsafsnittet, mens lærer Christian Kjeldsen er afdelingsleder for skolen.

»Man kan godt sige, at institutionsdelen er blevet degraderet i forhold til før, for reelt er der jo forsvundet en lederstilling. Men personligt synes jeg, at det er en fordel, vi er et team, fordi vi er tre, der kan bruge hinandens ressourcer og give hinanden sparring,« fortæller Ulla Rørstrøm.

Det er hendes første lederstilling, og hun fandt den interessant på grund af ideen om, at der skulle være en rød tråd fra børnehave til skole.

»Jeg tror, at strukturen vil give en større helhed for børnene, fordi vi samarbejder mere og dermed får en større viden om, hvor børnene er. På den måde kan vi lettere gribe fat om nogle børns særlige behov,« siger hun.

Det er Dorit Lorenzen Work enig i. Hun mener, at der er mange fordele ved den nye model. På det strukturelle plan kan institutionen udnytte ressourcerne bedre ved for eksempel at have en sekretær, der tager sig af alle regnskaber, ligesom Dorit Lorenzen Work som den øverste leder har al kontakten til kommunen.



Bygget sammen. På det praktiske plan er der den fordel i dag, at skole og daginstitution rent fysisk er bygget sammen, forbundet af en glasgang. Projektet faldt sammen med, at der skulle bygges en ny indskolingsbygning. Den blev derfor placeret midt imellem skolen og institutionen, der i forvejen lå nær hinanden, og alle tre bygninger blev forbundet af en glasgang.

»Det har været kanon. Hvor vi før talte om "dem derovre", så taler vi ikke længere om "dem" og "os". Nu er vi "vi". Og vi går ikke længere "over til hinanden". Nu går vi "ind til hinanden",« fortæller Dorit Lorenzen Work.

Hun mener også, at der er en stor fordel i, at de fire pædagoger, medhjælperen, den studerende, børnehaveklasselederen og de otte lærere nu skal vænne sig til at tænke i én personalegruppe. Lærerne og pædagogerne holder stadig nogle personalemøder hver for sig, men der er også planlagt seks fælles møder.

Formanden for forældrebestyrelsen, Inga Sommerlund, har en pige i anden klasse, én der er netop er startet i børnehaveklassen samt en dreng, der snart begynder i børnehaven. Og hun er meget begejstret for den nye struktur.

»Tidligere talte vi nærmest kun med lærerne, når der var forældremøde på skolen. Sådan er det ikke i dag. Og man kan som forælder tydeligt mærke, at der er et samarbejde mellem de to faggrupper i dag,« siger hun.

Det giver pædagog og tillidsrepræsentant, Lisbeth Schaadt-Hansen, hende ret i. Men hun mener også, at der er et stykke vej endnu.

»Vi skal lære at tænke os som én personalegruppe, og det kommer jo ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid at finde den fælles røde tråd.«



Skolekultur. Konsulentfirmaet Nellemann har netop lavet en undersøgelse af forældretilfredsheden, og selvom det er tidligt i forløbet - forsøget skal køre frem til 2006 - så viser svarene, at de fleste er meget positive, men også at der er også en hvis frygt for, at skolekulturen skal blive for dominerende.

»Det er en af vores vigtigste opgaver ikke at lade skolen fylde for meget,« siger Dorit Lorenzen Work. Selvom hun har en lærerbaggrund, var det ikke givet på forhånd, at den øverste leder skulle komme fra skoleverdnen. Det kunne godt være blevet en pædagog - men blev det altså ikke.

Og selvom man måske kunne have sikret den pædagogiske indflydelse ved at have ladet afdelingslederen for institutionen være hendes stedfortræder, så blev det heller ikke sådan.

»Der er ikke noget på skrift om, hvem der er stedfortræder for hvem. Inden stillingerne blev besat, holdt jeg på, at det måtte komme an på, hvem der blev ansat i de stillinger,« fortæller Dorit Lorenzen Work.

Ulla Rørstrøm forklarer, at hun personligt ikke var interesseret i at fungere som stedfortræder.

»Selvfølgelig går jeg overordnet ind for, at pædagogerne ikke bliver underlagt skolen, men personligt passer den her model mig bedst. Jeg har ikke tidligere erfaring som leder, og derfor ville det være en for stor mundfuld for mig, hvis jeg også skulle sætte mig ind i lærernes tjenestetid. Men jeg føler mig alligevel ligeværdig med de to andre ledere,« slår hun fast.