Lattervækkende

Allerede da pædagogerne begyndte at snakke med børnene om, at der ville komme en latterdame og grine med dem, begyndte de at grine.

De er langt mere alvorlige nu. Latterinstruktør Maj-Britt Wadum sætter sig ned på gulvet foran børnene. Børneøjnene er klare og opmærksomme.

»Hej Er I spændte på, hvad vi skal lave?« spørger Maj-Britt Wadum børnene, der nikker.

»Vi skal grine, vi skal le..Er I gode til at grine?«

»Ja« kommer det prompte fra de 34 børn i alderen tre til fem år.

Normalt tager latterinstruktør Maj-Britt Wadum ud og løsner smilebåndene hos voksne. De griner nemlig kun 15 gange om dagen i forhold til børnenes 500. Også selv om de ved, at det er sundt at le. Faktisk så sundt, at det hjælper mod stress og styrker immunforsvaret.

Sådanne argumenter har ingen effekt på børn. Heller ikke i børnehaven Østre Gasværk Syd på Østerbro i København, hvor Maj-Britt Vadum er på besøg. Men de er åbne og modtagelige også over for latterinstruktioner.

Der er, som om latterkanalen står på vid gab. Der skal ikke meget til, før grinene fænger. Og det er altså det, der står malet med store typer i børnehjernerne. Grine, lige nu og her. De er ligeglade med hvorfor. De er ligeglade med, at det er den indiske læge, Madan Kataria, der har grundlagt Den Internationale Latterklub, der nu har 800 afdelinger i hele verden. Børnene forholder sig ikke til, at deres indlæringsevne bliver bedre, eller at de indre organer bliver masseret, når de griner.

Pædagogerne og medhjælperne har nok at gøre med at holde styr på de små tropper, og kun indimellem dukker et forsigtigt smil op på de voksnes læber.

»Vi skal i gang«....Maj-Britt skruer op for latteren og får børnene op at stå.

»Allerførst skal I lære at klappe. Klap med spredte fingre.«

Hun viser, hvordan de først skal klappe to til venstre og derefter tre til den anden side, mens de samtidig siger »Hoho, hahaha«.

De fleste børn lægger liv og sjæl i latteryogaen. Det her smager af at grine. De skaber sig ikke og tager opgaven alvorligt. Hoho, hahaha.

»I skal svinge med kroppen samtidig«.

Maj-Britt viser med kroppen og mimikken latterkunst, så hendes lyse hår og brillerne danser.

Hohohahaha-latteren kommer på plads. Den skal bruges til at samle alle, når gruppen går fra den ene øvelse til den anden.

»Vi starter med at trække vejret dybt«.

Mens Maj-Britt tæller til otte, holder alle vejret og puster så langsomt ud.

Den første latter er en stille latter. Børnene går rundt mellem hinanden og smågnækker. Ansigterne flækker som træsko. Det er nuet, der styrer det hele. For et smil kan kun være tilstede i dette nu. Hos nogle af børnene overtager kroppen fuldstændigt.

Lidt umotiveret begynder en af pædagogerne at grine. Børnene ruller med hovederne og trækker skuldrene op til ørerne, som Maj-Britt giver ordre til.



Store og små grin. Én latterøvelse foregår med helt åben mund, mens de små kursister kigger op i loftet. En anden går ud på at hilse på hinanden ved at grine sammen. Latteren slipper løs for alvor. Men børnene bliver ikke pjattede som voksne, når de først åbner op for lattersluserne.

Pædagogerne virker stadigvæk, som de synes, at det er lidt kunstigt sådan at grine på kommando. Selv om et lille smil indimellem slipper ud, er de på arbejde og fokuserer på børnene. Leder Karsten Therkildsen har lidt friere tøjler og et stort smil på, selv om han også bruger en fri arm til en lidt betuttet pige på tre år.

En anden pige sætter lidt distræt et par perler på en perleplade, mens resten dyrker »milkshakelatter«. Den er ledsaget af en drikkebevægelse med armen. Koncentrerede børneblikke er rettet mod Maj-Britt og de »latterlige« guldkorn, der kommer ud af hendes mund.

Hun understreger over for børnene, at man godt må grine, selv om man ikke synes, det er sjovt.

Latterøvelserne fortsætter - knirkende latter a la en dør, skrædderlatter, hvor man måler lidt på sig selv, før man griner. Tudelatter - hvor man først græder i en bevægelse nedad, og når man så rejser sig op, griner man. Den går helt ind. I "Hvalen" ånder børnene ind og griner, når de puster ud, mens armene illuderer hvalens udåndingsstråle.

Chanel Jeanson, pædagog, dukker først op ti minutter inde i seancen. For hende bliver det afslappet, da hun glemmer alt om sig selv og kigger på børnene. Hun synes, at selv de lidt generte børn er på, og at de fleste børn slipper tøjlerne.

»Ingen mennesker på jorden er så fordomsfri som børn,« siger hun.



Et hoppehit. Så hitter hoppelatteren. Kroppene er med. Børnene hopper og hopper, mens hahaha-lyde bobler frem, og gulvet gynger gevaldigt. I forbifarten kan man lige give en ven et knus. De voksne løsner lidt op nu.

»Man bliver i så godt humør af at hoppe,« siger Maj-Britt.

»Faktisk kan man ikke være i dårligt humør og hoppe samtidigt«.

De fleste børn er med, og de er gode til at koncentrere sig. Da de skal gå sammen to og to, er der mangel på disciplin. Og børnene har svært ved at identificere sig med øvelsen, hvor man skælder ud med en løftet pegefinger. Det virker ikke, som om de kender den gestus. Øvelsen går fløjten, børnene bliver lidt vilde. Igen klarer hoho-hahaha-latteren skærene. Den sætter grænsen og giver børnene fokus tilbage.

Tunger kommer ud, lydniveauet stiger og falder. Freja på tre år bryder ud, og begynder at lege med legoklodser i sin egen lille verden. Julemandslatteren kræver, at man holder sig på maven, mens man siger hohohoho... her indeholder selv 3-5 årige en ekspertise af uanede dybder.



Fri latter. Rummet er fyldt med latter nu. Børnene lægger sig velvilligt i en kæde på gulvet. Hovederne på hinandens maver. Det er oplagt at lægge sig i sovestilling, men det lykkes til sidst. Nu er der dømt fri latter for de omkring 24 børn, der har ro nok til at blive liggende.

»Bare grin lige så meget I har lyst til,« kommer det fra Maj-Britt. Hun forklarer, at hvis de griner, så hopper den andens hoved op og ned. Men børnene har vist tømt grinedepoterne for nu. De nyder bare at ligge der. Al den latter kan åbenbart være helt overvældende. Nogle af de mindste kryber igen i en voksens trygge favn. Kæden går i opløsning i den ene ende, og Maj-Britt kalder til den ultimative samling med haha-hohoho-latteren. Til slut står de voksne i midten, mens børnene holder hinanden i hænderne i en stor cirkel, som de gøre mindre, mens de griner under Maj-Britts styring. Pædagogerne står helt stille i orkanens øje, og trækker på smilebåndet.



En kunstig situation. Lattersessionen er slut. Efter en halv time er eksperimentet ovre, og rød stue i Børnehaven Østre Gasværk Syd bliver tømt for latter og børn.

»Børnene var på med det med det samme. Jeg blev dog lidt bekymret, da Maj-Britt snakkede lidt for meget i begyndelsen. Men ungerne tog det, som det kom. Al den snak om, at børn ikke kan modtage kollektive beskeder, holder vist ikke - de var da rigtig gode,« siger leder Karsten Therkildsen, der stadigvæk har smil i øjnene.

»Specielt var haha-hohoho-latteren en kraftfuld markering af, at nu startede og sluttede vi. I det hele taget greb børnene meget hurtigt idéen og var med fra start til slut. Men jeg ved ikke rigtig, hvor meget de grinte igennem. Specielt de mindste - måske var det en for kunstig situation for dem,« siger han.

»Det er vist lidt rigtigt, at det er en alvorlig sag at grine. Og de tog opgaven alvorligt. Men de gav sig heller ikke fuldstændigt hen til at grine, som de gør i det daglige,« vurderer Karsten Therkildsen.

Han overvejer at adoptere Hoho-hahaha-latteren. Den vil være oplagt, når personalet har samling med børnene, synes han.

At de voksne havde svært ved at slippe tøjlerne, mens mange børn fangede latteryogaen med det samme, kom ikke bag på pædagog Tina Hansen.

»Vi havde nemt nok ved at få børnene til at deltage. Men så snart det var os selv, så trak vi os væk. Det blev bedre, jo længere tid der gik, men vi var helt klart pædagoger på arbejde,« siger Tina Hansen.

»Men jeg kom da til at grine, når jeg så på børnene. Jo længere tid, der gik, jo mere grinede de. Og der vil altid være børn, som ikke er helt med«.



Latter sundt, fordi du bliver/får:

Mindre stresset

Et bedre immunforsvar

Færre smerter

Mindre ængstelig

Et bedre og mere stabilt humør

Mental ro

Større indlæringsevne

Mere kreativ

Optimisme og livsglæde

Stærkere selvfølelse





Hvad er latteryoga?

Latteryoga er at grine samtidig med, at man både fysisk og psykisk får det bedre. Helbredsfordele man ellers kun opnår ved at dyrke yoga eller meditation. Lattermusklerne bliver trænet og styrket. Man griner kunstigt, indtil det bliver ægte. Jo flere personer, jo bedre - latter smitter som bekendt. Først skabes en positiv, åben atmosfære og fordele ved latteryoga fremhæves - som f.eks. forbedret fysisk og psykisk helbred. Så følger 5-10 forcerede latteranfald af 30-45 sekunder afbrudt af yoga- og afspændingsøvelser (vejrtrækning og stræk).



Kilde: Latterinstruktør Maj-Britt Wadum. Hun kan træffes på tlf. 4848 1649