Larmen gør ondt i hovedet

Karen rejser sig for syvende gang og lukker døren ud til gangen. Larmen derudefra kan kun beskrives med et ord: Gennemtrængende. Gangen er et inferno af løbende, legende og råbende børn.

Der er frikvarter på Holluf Pile Skole i Odense, og børnene på gangen får brugt noget af den energi, de har opsparet efter to timers undervisning.

Otte-årige Karen har valgt at blive inde i klassen for at kigge på to af sine klassekammerater, der bytter klistermærker. Hun bliver kun afbrudt af, at døren en gang imellem går op, når nogen kommer ind eller går ud og glemmer at lukke døren efter sig. Så hun bliver nødt til at rejse sig for at lukke den.

Karen går i anden klasse, og hun får hovedpine af al den larm og uro, der er på skolen, og derfor forsøger hun at lukke så meget af larmen ude som muligt. Siden sommerferien har hun haft hovedpine næsten hver dag, og hun fortæller, at den som regel kommer henne i skolen.

»Jeg kan ikke lide at gå i skole, for de andre larmer bare sådan,« fortæller hun og fortsætter:

»Og selv om jeg beder dem om at være stille, så hjælper det ikke, så derfor lukker jeg døren ud til gangen, så jeg ikke får hovedpine af larmen derude.«

Hovedpinen går ud over Karens lyst til at lege med kammeraterne.

»Når jeg har ondt i hovedet, leger jeg ikke med de andre, hvis de er for vilde, for så får jeg bare endnu mere ondt,« siger hun.

Karen siger, at hun synes, at hovedpinen er dum. Hun fortæller også, at det gør "ondt i hele hovedet ondt", når hun har hovedpine, og at hun tit bare har lyst til at ligge helt stille og blive nusset i håret af sin mor.



Planlægger. Karen klager ofte over hovedpine, fortæller hendes mor, Toni Guldborg.

»Hun klager over hovedpine flere gange om ugen. Jeg har indtryk af, at hun får det af larm, eller hvis hun er træt. Og så er der ikke nogen tvivl om, at hun bliver stresset af at skulle rejse frem og tilbage mellem mig og sin far hver torsdag og hver anden weekend,« beretter Toni Guldborg.

Som så mange andre børn i Danmark har Karen en lang dag. Først i skole klokken otte om morgenen og derefter i skolefritidsordning, til hun endelig kan gå hjem ved 16-tiden.

Derfor forsøger hendes mor at planlægge hverdagens øvrige aktiviteter, så de ikke bliver stressende for Karen. For eksempel kommer Karens klaverlærer hjem til dem for at give undervisning i stedet for, at Karen får stress af at skulle ud af døren få timer efter, hun er kommet hjem fra skole og SFO'en.

»Jeg sorterer med hård hånd i diverse skolearrangementer og fødselsdagsfester, hvis der er sammenfald, for at det ikke skal blive for meget for hende,« siger Toni Guldborg.



Lægen er spild af tid. Toni Guldborg ved i kraft af sin uddannelse som sundhedsplejerske hvilke årsager, der kan være til hovedpine. Hun har derfor tjekket, om der er noget i vejen med Karens øjne. Det er der ikke, og indtil videre har hun valgt ikke at gøre mere ved hovedpinen.

»Vi har ikke været hos lægen, fordi det ikke er til nogen nytte. Han vil jo bare sige, at vi lige skal se tiden an. Og så er det spild af tid at hive hende ud af skolen og tage fri fra arbejde, hvis det bare er den besked, vi får, synes jeg,« siger Toni Guldborg.

Hun har gentagne gange forsøgt at få Karen til at tage et par hovedpinetabletter, men medicin giver Karen opkastningsfornemmelser, så derfor får hun ikke noget mod smerterne.

Familien, der ud over Karen og hendes mor består af storebroderen Rasmus, indretter sit liv efter Karens hovedpine.

»Vores liv er da påvirket af, at Karen har hovedpine. Hun bliver pirrelig, og vi nedsætter vores aktivitetsniveau, hvis hun har hovedpine. Det sker, at vi lader være med at tage på cykeltur eller i butikscenteret, fordi hun simpelthen ikke orker det. Forleden, da vi skulle bytte nogle af hendes fødselsdagsgaver, sagde hun pludselig: "Mor, nu kan jeg ikke klare mere oppe i hovedet, jeg vil gerne hjem og ligge på sofaen",« fortæller Toni Guldborg.



Angst giver flere smerter

Børn har ofte svært ved at sætte ord på, hvor de har ondt, og hvordan det gør ondt. Men de har også spørgsmål om, hvad det er, der sker inde i hovedet, når det gør ondt. De kan bare ikke altid finde ud af at spørge. Så voksne må hjælpe børnene med at stille spørgsmålene. Og - lige så vigtigt - svare på dem.

Børn vil blandt andet gerne vide:

1) Hvad det er, der gør ondt i hovedet?

2) Er det farligt?

3) Hvor længe skal jeg have ondt i hovedet?

4) Hvad kan få det til at gå væk?

Får børnene ikke svar på spørgsmålene, bliver de for det meste bange for, at have ondt i hovedet. Hvis barnet frygter det næste anfald, er der en stor risiko for, at angsten sætter sig som hovedpine, og på den måde kan smerterne blive kroniske. Det vil sige hovedpine mindst hver anden dag.



Stress, sult, søvn og sukker

Der er flere ting, voksne kan gøre, hvis barnet lider af hovedpine. Både migræne og spændingshovedpine er ofte udløst af såkaldte fremprovokerende faktorer.

De kaldes de fire Sñer - stress, søvn, sult og sukker.

Stress er individuel. Hvis hovedpinen kan skyldes et hårdt program, kan det være en god idé at lade barnet få nogle pauser, hvor det kan slappe fuldstændig af. For eksempel ved at sørge for, at der ikke er for mange dage, hvor programmet er sat så hårdt, at barnet skal skynde sig fra det ene til det andet.

Derudover er der fysisk stress, som også kan udløse hovedpine. Det kan være forkerte siddestillinger, tandstilling eller tænderskæren.

Søvn - og især for lidt - kan give barnet hovedpine. Der er mange børn, der ikke sover nok om natten. Fjernsyn på værelset kan være synderen, fordi barnet ikke lægger sig til at sove, når det er gået i seng. Der er lige noget, som barnet gerne vil se, og så går tiden fra nattesøvnen. Andre børn kan ikke tåle at sove mere end et bestemt antal timer ad gangen uden at få dundrende ondt. Der er det nødvendigt at sætte vækkeuret, selv i week-enden, for at undgå, at hele dagen skal tilbringes liggende på langs.

Sult er en væsentlig årsag til hovedpine. Det er vigtigt, at barnet får regelmæssige måltider. Her er det vigtigt at huske et solidt morgenmåltid. Samtidig skal børn spise med regelmæssige mellemrum i løbet af dagen. Dette punkt hænger nøje sammen med det næste, nemlig...

Sukker. Det er vigtigt, at barnet ikke får for meget sukker. Specielt ikke på tom mave. Derfor er det en god ide at sørge for, at barnet får lidt sundt at spise i stedet for eksempelvis en chokoladebar hver tredje time.





Ondt i hovedet

Normalt deler man smerter i hovedet op i to dele: Migræne og spændingshovedpine (almindelig hovedpine).

Spændingshovedpine (almindelig hovedpine): Er den form for hovedpine, som de fleste mennesker får på et eller andet tidspunkt i livet.

Årsagen til den er muskelinfiltrationer i nakken eller ryggen. De kommer som regel på grund af spændinger, som opstår på grund af dårlige arbejdsstillinger og/eller psykisk pres.

Behandlingen af denne type hovedpine er som regel at finde frem til den kilde, der frembringer muskelspændingerne. Kilden findes lettest ved at føre en dagbog over, hvad barnet laver i løbet af hele dagen.

Når kilden er fundet, må den ændres eller fjernes. Drejer det sig om dårlig siddestilling i skolen, må barnet lære at sidde rigtigt eller have en stol, som det kan side rigtigt på. Hovedpinen kan behandles med hovedpinepiller, når den kun kommer en gang i mellem.

Denne type hovedpine er ens hos både børn og voksne, kvinde som mand.

Idræt kan nedsætte antallet af anfald hos de fleste børn.

Migræne: Børn mellem fem og 15 år med migræne har som regel ondt i begge sider af hovedet under et migræne anfald - voksne har ondt i den ene side. Børnene kaster op, har kvalme og mister appetitten. Børn mellem nul og fem år kan også få anfald. Et anfald består af to dele:

Første del. Når anfaldet begynder, ændrer barnet ofte humør og svinger mellem at være glad, vred og ked af det. Det hele er forårsaget af nogle blodårer i hjernen, der trækker sig sammen.

Anden del. Efter en time kommer den egentlige hovedpine, som er en smerte, der dunker i takt med pulsslaget. Den kraftige hovedpine kommer, fordi hjernens yderste blodårer og årerne uden på kraniet udvider sig og bliver bredere end normalt.

Sådan kan du se, om der er migræne på vej:

Når et barn får migræne, bliver det stille, blegt og vil ikke lege. Søvn kan have en god effekt på anfaldet, men der er ingen garanti for at det er væk, når barnet vågner igen.

Ingen kender årsagen til migræne, og den kan behandles med medicin og ændringer af, hvordan barnet lever. Migræne kan dog ikke kureres.