Læring er på mode

Læreplaner, læring i praksis, livslang læring, læringssituationer, læringsorienteret, læringspotentiale, leg og læring, læringsbegreber, læringsperspektiv og læringsrum er bare nogle af de ord, man til overflod støder på i forskningsrapporter, pædagogisk faglitteratur og diverse KID-projekter. Eller hvis man stikker næsen inden for i en dansk småbørnsinstitution. Mange daginstitutioner er i gang med at afsøge deres praksis for læring. Pædagoger undersøger, hvordan, hvornår og hvad børn lærer af det, der foregår i vuggestuen og børnehaven. Eller de sætter projekter i gang for at finde ud af, om børn lærer mere, hvis tingene gøres på en anden måde.

Som Pia Edsberg fra Børnehaven Vægterparken i Tårnby symptomatisk siger:

"Før kaldte vi det udvikling, men nu hedder det læring."

Og det er der en forklaring på, mener projektmedarbejder på Learning Lab Denmark, børnekulturforsker Bjørg Kjær.

"Det har noget at gøre med strømninger i voksensamfundet. På arbejdsmarkedet har man længe talt om livslang læring, læring på arbejdspladser og de lærende organisationer. Og nu er det så nået ned i daginstitutionerne. Eller måske er det i virkeligheden et udtryk for, at de professionelle voksne skal have hævet deres status. Når det hedder læring, så virker det lidt mere seriøst," siger hun.



Læreplaner er svaret. Svaret kan også være, at det er en konsekvens af den nyligt vedtagne lov om læreplaner i småbørnsinstitutioner og dagpleje. Til dem, der hovedsageligt hælder til den forklaring, hører Søren Smidt, børneforsker på Højvangseminariet, og Hans Henrik Knoop, psykolog og lektor på DPU.

"De internationale diskussioner præger de danske. Og i udlandet taler man om tidlig læring (early learning), og daginstitutionerne kaldes førskoler (preschools). Og det har ført til, at man også her i landet ønsker læring sat på dagsordenen for de små børn. Dog er ambitionsniveauet med læreplanerne ikke så højt, som man kunne ønske, hvilket ses af, at der ikke følger mange ressourcer med loven," siger Søren Smidt.

Hans Henrik Knoop er meget spændt på, hvordan pædagogerne vil videreudvikle pædagogikken nu, hvor begrebet læring er kommet mere på banen.

"Jeg opfatter læreplaner som planer for pædagogikken, men de bør bygge direkte på de mange gode traditioner, som præger dansk daginstitutionspædagogik. For selv om arbejdet med læreplanerne betyder, at pædagogerne fokuserer skarpere på børnene, så bør de først og fremmest bruge arbejdet med læring til at evaluere og videreudvikle pædagogikken," siger han.

Unni Lind, pædagog, cand.mag. i pædagogik og underviser i pædagogik ved Københavns Pædagogseminarium mener, at det kan være en styrke, at pædagogerne nu begynder at tænke udvikling og læring sammen.

"Så kan man jo bare håbe, at de bibeholder den positivt afslappede holdning til læring og læreprocesser, så de forbliver pædagogiske og ikke skoleagtige. At de relaterer sig mod leg, hverdagsoplevelser og børnenes samvær, og ikke bekymrer sig så meget om, hvorvidt de nu når nogle mål for, hvad børn skal lære. Faren ligger i, at man bliver styret hen i retning af mere voksenstyrede læreprocesser," siger hun.



Søg og du skal finde. Learning Lab Denmark, Leg og læring fik af Socialministeriet opgaven med at lave Sølv- og Guldguiden, der er samlinger af KID-projekter (Kvalitet i Dagtilbud) med fokus på læring i småbørnsinstitutioner. Til Sølvguiden, der kom i 2003 (Guldguiden kommer i januar 2005), har Learning Lab kreeret et bredt, dobbelt og dynamisk læringsbegreb.

Det forudsætter, at læring er knyttet til forandring og udvikling med den lærende (barnet eller den voksne) som en aktiv part, der løbende skaber sin egen læring alene eller sammen med andre. Læring opfattes som en udviklingsproces, hvor de involverede parter er i centrum for de læreprocesser, der knytter sig til barnets udvikling af for eksempel sproglige, kropslige og sociale kompetencer. Relationen mellem den voksne og barnet er central. For når barnet begriber verden på nye måder og bliver en person i relation til den verden, det er en del af, så indebærer det, at den voksne må begribe og handle i forhold til barnets nye måder. Den voksne må tage stilling til, hvordan hun kan understøtte og bidrage til barnets læreprocesser. Det giver den voksne anledning til refleksion over sin egen rolle i forhold til barnet, hvilket igen kan tilføre noget til den voksnes egen læreproces og identitet.

Udgangspunktet for KID-projekterne og Sølv- og Guldguiden har været, at læring er noget, der er der i forvejen. Og hvis man kigger efter det, vil man finde det, mener Jesper Olesen, cand. com. og ph.d. i kulturstudier samt projektleder på Learning Lab Denmark.

"Men det afgørende er vel, hvad børn lærer. Det kan være, at de lærer at være mærkelige, eller udenfor eller asociale, det behøver ikke at være noget godt, de lærer," siger han.

Eller at børn lærer, at de kun lærer noget, når de sidder på en stol, hvilket Unni Lind ser

som en mulig negativ konsekvens af læreplanerne.

"Egentlig er det jo en utopisk tanke, at vi tror, at vi skal have styr på, hvad børn lærer. Man kan skabe rum og mulighed for læring, man kan have omgivelser, hvor man stimulerer børns læring, men dybest set ved vi jo ikke, hvad børn lærer, når vi lærer dem noget," siger hun.



Leg er den bedste makker. For Søren Smidt er det vigtigt at holde fast i, at læring og læreprocesser skal indpasses i dagtilbuddenes kontekst. Samt at læring ikke kun foregår i de aktiviteter, de voksne sætter i gang, læring foregår også i garderoben og blandt børnene selv. Arbejdet med læring skal gerne føre til, at man finder nye veje og afprøver nye måder at gøre tingene på.

"Det er meget vigtigt at holde fast i det brede læringsbegreb. De seks temaer i læreplansloven skal indgå naturligt i hverdagen og ikke som emnearbejder. Når man arbejder med børn i den alder, er der altid sociale og personlige kompetencer med i spillet, og det er ikke nok at arrangere en tur i skoven, hvis det ikke bliver gjort med hensyn til børnegruppens sammensætning, alder osv. Derfor består skismaet nu i, om de seks temaer i for stor udstrækning bliver betragtet som fag," siger han.

Det giver imidlertid heller ikke mening at skelne mellem leg og læring, mener Hans Henrik Knoop.

"Læring har været forstået som undervisning, og leg har været noget med at tumle rundt på egen hånd. Men der er ingen læreprocesser, der er mere effektive end dem, der har det legeprægede over sig. Så leg og læring kan ikke adskilles, for legen er altid en læreproces, og den gode læreproces vil ofte være én, hvor det går som en leg."



Gammel vin på nye flasker. Hvis man tager udgangspunkt i Learning Lab Denmarks læringsbegreb, vil arbejdet med læring føre forandringer med sig både i synet på børnene og på pædagogens syn på sig selv. Men det sker selvfølgelig kun, hvis pædagogerne tager arbejdet med læring til sig, og det kan være svært at sige endnu. For der kan være tale om gammel vin på nye flasker i den forstand, at man taler om det, man hele tiden har gjort ved hjælp af nye begreber, uden at der sker forandring.

"Den pædagogiske verden har jo haft en tendens til at være meget omskiftelig sådan rent retorisk. Pludselig går der en løbeild gennem det ganske, danske land, og så er det Howards mange intelligenser, der er det hotte, og året efter er det noget andet. Så kan man godt blive en lille smule mistænksom overfor, om pædagogerne bare snakker om det samme bare på en anden måde, eller om det virkelig betyder en ændring af praksis," siger Bjørg Kjær fra Learning Lab Denmark.

Camilla Nørgaard, cand.mag. i pædagogik, som også er projektmedarbejder ved Learning Lab Denmark, mener, at der er to holdninger til læring og til læreplaner.

"Én holdning er: "Det er jo det, vi allerede gør, men nu skal vi bare sætte ord på det". En anden holdning er frygtsomhed over for det nye, som man ikke rigtig ved, hvad er. De frygtsomme er dem, der tror, at de skal gøre noget helt andet, end de altid har gjort eller gøre det på en skoleagtig måde," siger hun.

Mange oplever at se deres praksis på en ny måde, fordi de har fået sat fokus på nogle af de situationer, som man måske ikke før så som nogle med et læringspotentiale.

"Men fordi man har skiftet briller til noget mere læringsorienteret, ser man pludselig muligheder i situationer, som var "en sten i skoen" eller oplevedes som mislykkede," siger Jesper Olesen fra Learning Lab Denmark.



En berigelse med indbygget fare. De eksperter, Børn&Unge har talt med, er enige om, at arbejdet med læring kan vise sig at blive en berigelse for pædagogerne og for børnene. Desuden ser de det som en mulighed for, at pædagogerne i højere grad diskuterer pædagogik. Der står ikke meget om læring i virksomhedsplanerne ved Søren Smidt fra sin undersøgelser af disse. Men han mener, at man om et til to år vil se, at alle har formuleret sig om læring.

"Og det bliver spændende. Jeg håber bare, at pædagogerne holder fast i, at der ikke skal måles på det, børn får ud af læringen. Jeg tror ikke, at der er en massiv daginstitutioner-skal-laves-om-til-skoler-proces i gang eller en stor lyst til at vende tilbage til den strukturerede pædagogik. Men pædagogik kan godt komme til at handle for meget om det, de voksne tilrettelægger for børnene," siger han.

Og det betyder ifølge Unni Lind, at pædagogerne skal forholde sig bevidst til læringsbegrebet.

"Ellers er der fare for, at man vil tænke i fag, indlæring, didaktik og mål, der skal nås, og fjerne sig fra den småbørnspædagogik, som vi har tradition for. Læringsbegrebet er stærkt, fordi der ligger et indlæringsbegreb bagved, så derfor kræver det, at man husker at arbejde med læring i en pædagogisk kontekst. Man skal holde fast i, at i daginstitutionerne har at gøre med det hele menneskes dannelse," siger hun.

Hans Henrik Knoop synes, at det er nødvendigt, at man snakker om læring i dagtilbud, netop fordi børn lærer mest i de første år af deres liv.

"Og så kan vi glæde os over, at børn lærer så meget gennem leg. Man behøver faktisk ikke lave så meget om, fordi man nu har fået de her læreplaner, men man kan forhåbentlig få noget hjælp til at fokusere på nogle vigtige områder, som alle i virkeligheden ønsker, at deres børn skal stifte bekendtskab med, og som kan understøtte den høje faglighed for pædagogerne," siger han.



Tavs viden ikke så tavs. Kan arbejdet med læring betyde en imageforbedring for professionen? I hvert fald har det været et af BUPL's argumenter for at gå ind for indførelsen af læreplanerne.

Det kan måske ligefrem opleves som et imageboost, som Camilla Nørgaard, Learning Lab Denmark, udtrykker det. Et boost, der både går indadtil i forhold til pædagogers egen opfattelse af dem selv og af deres arbejdsområde og også udadtil i forhold til omverdenens syn på professionen.

"Det kan betyde en anden forståelse af egen praksis, at man nu kan se sig selv som læringsmedarbejder. Med læring får man mulighed for at italesætte faget anderledes, og det betyder noget for selvopfattelsen. Når man synes, at man gør et godt stykke arbejde og er bedre til at synliggøre det, så vil effekten være, at man bliver mere stolt af sin profession," siger hun.

Måske vil den tavse viden heller ikke mere være så tavs, mener Bjørg Kjær. Fordi de ord, der knytter sig til arbejdet med læring giver noget andet, end da viden var tavs eller indforstået. "Pædagoger kan godt mene, at "det her har vi altid vidst", men nu ved de det på en anden måde, og dermed er det ikke helt samme viden, som de havde før. Ofte ser vi også, at det fører til ændringer af praksis. Så selv om man siger, at det har vi altid gjort, så er det ikke sikkert, at det er helt rigtigt," siger hun.

Hvis arbejdet med læring skal få en positiv betydning for professionen, skal pædagogerne opleve, at deres arbejde og liv beriges af de nye krav. Hvis pædagogerne oplever, at det bare er noget ekstra, der kommer oven i en i forvejen belastet hverdag, kan det komme til at gøre mere skade end gavn, mener Hans Henrik Knoop.

"Mange pædagoger er glade for at arbejde med projekter, hvor de skal observere børnene og sætte ord på det, de ser, fordi det er en mulighed for at dykke dybere ned i deres faglighed, få sat begreber på, og få koblet teori og praksis på en bedre måde, end det tidligere har været muligt. Forvaltningerne skal have fat i folks engagement og vise respekt for faget og professionen, for der er meget viden at bygge på i den pædagogiske profession," siger han.



De seks temaer i læreplansloven

Sprog - ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation.

Sociale kompetencer - etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier.

Personlige kompetencer - selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed.

Naturen og naturfænomener - respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal.

Kulturelle udtryksformer og værdier - kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.

Krop og bevægelse - sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder.