Læreplaner; Hastværk har givet makværk

Arbejdet med at få formuleret lovforslaget om læreplaner i vuggestuer og børnehaver er gået så stærkt, at det fra BUPL's synspunkt har givet det, man kalder "en masse uklarheder". Det kunne have været undgået, hvis man havde indhentet faglig ekspertise og diskuteret tingene med pædagogerne. Det mener Henning Pedersen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

"Det er helt tydeligt, at socialminister Henriette Kjær har skullet præsentere et initiativ til at bryde den negative sociale arv, og det er så blevet læreplanerne. Det har for det første betydet, at lovforslaget ikke hænger sammen, ikke er dækkende for det arbejde, der allerede foregår ude i institutionerne, og efterlader tvivl, om man er gået væk fra det udvidede læringsbegreb, som både kommunerne, BUPL og Socialministeriet ellers er enige om, og som er beskrevet i KID-projektet," siger han.

Lovforslaget er blandt andet uklart omkring, hvor detaljeret man vil gå ind og regulere på de metoder og aktiviteter, der i dag er til frihed i de enkelte institutioner.

"Man kan faktisk læse forslaget sådan, at der ikke mere er plads til det spontane og det børnestyrede, det uformelle og børns medbestemmelse," siger Henning Pedersen.

Selv om man i BUPL er glade for den fokus på arbejdet i institutionerne, som læreplaner kan give, så vil man ikke sælge ud af institutionernes ret til ud fra faglig viden at vælge de metoder og aktiviteter, som passer til netop den børnegruppe, man lige nu arbejder med.

BUPL fastholder også, at arbejdet med læreplanerne og indholdet af dem stadig skal være lederens ansvar. Som lovforslaget lige nu er formuleret, sår det tvivl om kompetenceforholdene mellem leder, forældrebestyrelse og kommunalbestyrelse.

Noget andet, man kan lægge i lovteksten, er, at læringsmålene skal være så præcise, at man kan måle på dem. Henning Pedersen mener, at det signalerer tvivl om, hvad man vil opnå.

"Vil man opnå, at børn skal kunne noget bestemt på bestemte alderstrin, så det kan måles? Det er vi jo i hvert fald ikke interesseret i. Det siger man så også nej til i ministeriet, når vi spørger dem. Men hvorfor så ikke skrive det, så der ikke er nogen tvivl om, hvad man vil. Det hele kunne være skrevet på en anderledes fagligt kvalificeret måde, så der ikke er tvivl om formålet med det her," siger han.



Læreplaner bryder ikke social arv. BUPL synes, at læreplaner er en god idé, fordi det giver samfundsmæssig anerkendelse til og fokus på det store arbejde, der også i dag laves i institutionerne. Man er også tilfreds med, at læreplanerne skal formuleres på den enkelte institution på baggrund af fælles, centralt fastlagte mål. Men man er ked af, at arbejdet med at formulere loven har været bundet så meget op på et initiativ til at nedbryde den negative sociale arv. Henning Pedersen finder det dybt problematisk, for efter hans opfattelse er der ikke belæg for, at læreplaner isoleret set kan være med til at bryde den sociale arv inden for daginstitutionsområdet.

"Der er masser af andre elementer, der indgår i det arbejde. Forskningen viser jo først og fremmest, at god kvalitet er den første forudsætning, og at dårlig kvalitet omvendt kan være med til at fastholde børn som udsatte eller marginaliserede. Så derfor er selve udgangspunktet for at ville lave læreplaner dårligt, og det er ærgerligt. Læreplaner alene vil ikke rykke det mindste i forhold til at bryde den sociale arv, med mindre man samtidig foretager sig nogle andre ting omkring kvalitet, og det handler jo blandt andet om ressourcer, men også om forskelle i de livsbetingelser, der betinger social ulighed. Selvfølgelig kan institutionerne spille en rolle og have en betydning, men læreplaner er altså ikke det, der skal til," siger han.



Navn gør ingen gavn. I BUPL er man opmærksom på, at der er en del skepsis blandt pædagoger mod at lave lovgivning, der pålægger dem at lave læreplaner. Og der er specielt modstand imod navnet "læreplaner", fordi man oplever det som udtryk for, at socialministeren ønsker mere struktur ind i arbejdet. Henning Pedersen mener, at man i ministeriet kender den skepsis, og derfor kunne have taget højde for det om ikke andet så i navnet.

"Hvis man havde arbejdet mere med lovforslaget og havde inddraget pædagogerne og faglige eksperter, kunne man have fundet frem til formuleringer, der ikke signalerer så meget struktur. Vi har også problematiseret navnet "læreplaner" i vores høringssvar og mener, at pædagogiske planer eller pædagogiske læringsplaner havde været et bedre bud. Læreplaner signalerer noget, der går i retning af skole, som pædagoger naturligt nok ikke kan lide," siger han.

Henning Pedersen mener, at man i ministeriet er meget stærkt påvirket af de undersøgelser, der har været omkring skolebørns uformåen på forskellige områder.

"Uklarhed i formuleringerne antyder, at der kunne ligge den tendens, at man skal kunne bruge det her til at måle, om børn kan noget bestemt på bestemte tidspunkter, så de kan blive bedre, når de starter i skolen, og Danmark kan opnå bedre resultater i de internationale undersøgelser. På den anden side ligger der så det brede og rummelige læringssyn, der tager udgangspunkt i relationer, dialog og det uformelle. I lovforslaget forsøger man at gabe over de to modsatte synspunkter, og derfor kan man læse nogle ting ind i teksten, som måske ikke er hensigten. Og derfor bliver man i tvivl om hvilket læringssyn, der skal være gældende, og det er nok det største problem i det her forslag," siger han.

Et andet problem er ifølge Henning Pedersen de økonomiske midler, der er afsat til at gennemføre lovforslaget ude i institutionerne. De er helt utilstrækkelige, og det er kommunerne også enige i.

"Når man regner på ministeriets tal, viser det sig, at der til hver institution er afsat cirka 1000 kroner om året til arbejdet med at lave læreplaner, hvilket giver rundt regnet otte timer på årsbasis. Og det er svært at forstå, at ministeriet forestiller sig, at man for otte timer om året kan lave det arbejde, man vurderer, at der skal til for at få de her læreplaner ført ud i livet. Der er også sat penge af til efteruddannelse, men cirka 500 kroner per fuldtidsansat hertil er jo også alt for lidt," siger han.